Ved udgangen af 2007 havde Danske Bank 405 bankfilialer i Danmark. I dag er der 92.
Men det er langt fra kun Danske Bank, der har skåret hårdt i det dyre filialnet. Nordea er gået fra 319 danske filialer i 2007 til under 100 i dag, og der er stort set ikke en eneste bankfusion, som ikke har ført til filiallukninger.
“Spørgsmålet er, hvem der først lærer af erfaringerne for tiden
Men bankerne har faktisk været tilbageholdende med at lukke filialer, selvom de i årevis har fået stadigt færre besøgende. Nogle, som Arbejdernes Landsbank og Sparekassen Sjælland-Fyn, har ovenikøbet åbnet nye filialer – i troen på at det kan give flere nye kunder og gladere eksisterende kunder.
Men coronapandemien har vist, at der i dag reelt ikke er problemer med at betjene bankkunder rent digitalt. Det ved vi, fordi mange banker har haft deres filialer lukket i et par måneder nu, mens kunderne generelt har holdt sig væk fra dem, der trods alt har haft en åben dør.
Og det er gået uden nævneværdige problemer. Bekymringen for, at visse udsatte grupper som ældre og ressourcesvage havde behov for at komme fysisk i en bank, har vist sig at være ubegrundet.
Og dem, der har praktiske udfordringer af manglende adgang til en filial, er blevet hjulpet. For der er ikke flere af dem, end de kan håndteres individuelt.
På den baggrund bliver landets bankdirektører nok tvunget til at beslutte, om man skal slagte den hellige ko, der hedder filialnettet. For det er en markant omkostning for bankerne, men coronapandemien viser ikke rigtigt, at kunderne føler, at de går glip af noget, fordi de nu ikke kan komme ned i banken.
Og bankerne får nok brug for at lede overalt efter områder, hvor der kan spares. For intet tyder på, at negative renter forsvinder, eller at udlån til solide og sikre kunder kommer til at stige markant. Så hvis bankernes forretning skal hænge sammen i fremtiden, skal der træffes nogle meget hårde valg på bankernes direktionsgange.
Spørgsmålet er, hvem der først lærer af erfaringerne for tiden og reagerer på det.
