Mens flere banker på papiret afholder sig fra at investere i olieindustrien, er en vigtig kilde til nye penge for industrien stadig uden offentlighedens opmærksomhed.
Siden 2016 er 1101 mia. euro, eller 8209 mia. kr., blevet pumpet ind i olieindustriens giganter såsom norske Equinor, hollandske Shell, russiske Gazprom og brasilianske Petrobras gennem obligationer.
Det er sket på de syv et halvt år, der er gået, siden 175 lande tiltrådte Paris-aftalen for at holde den globale opvarmning under 2 grader. Hvis aftalen skal overholdes, skal nye forekomster af olie og gas blive i jorden, slår førende klimaforsker fast.
“Jeg prøver ikke at løbe fra ansvaret: Ja, vi har udført de transaktioner
Samu Slotte, chef for bæredygtig finansiering, Danske Bank
I samme periode har storbanker verden over imidlertid hjulpet olieindustrien med at skaffe milliardbeløb til eksempelvis nye olieboringer. Den globale industri har dermed rejst, hvad der svarer til tre gange Danmarks årlige bnp på syv et halvt år.
Det kan Børsen nu afsløre som en del The Great Green Investment Investigation: Fossil Finance (GGII), der er startet af de hollandske medier Investico og Follow the Money.
Det svimlende beløb er blevet hentet på den særlige del af værdipapirmarkedet, hvor fossile selskaber gennem udstedelser af obligationer låner penge af investorer. Til gengæld får investorerne en rente, der på de fossile obligationer svinger fra et rundt nul til over 97 pct., kan Børsen fortælle sammen med i alt 11 medier i Europa såsom The Guardian, Handelsblatt og Le Monde.
Til at lave udstedelserne skal et olieselskab bruge en bank til såkaldte underwriting-aktiviteter, der bl.a. består i at finde investorer til at købe obligationerne, sikre at relevant regulering bliver overholdt og i nogle tilfælde forpligte sig til at købe ikke afsatte obligationer. På denne måde sikrer bankerne finansiering til den fossile sektor, uden at deres egen låneportefølje ser mere klimabelastende ud.
Seks gange har Danmarks største bank, Danske Bank, haft en ledende rolle med at facilitere udstedelser af obligationer for 3,2 mia. euro, lige knap 24 mia. kr., siden januar 2016.
Danske Bank har sammen med andre nordiske banker stået for arbejdet med at finde investorer til at købe obligationer på vegne af norske Aker og DNO, der leder efter olie så forskellige steder som i Barentshavet og Yemen ifølge den tyske organisation Urgewald.
På CBS kalder professor i bæredygtig finansiering Andreas Rasche den såkaldte facilitering af obligationsudstedelser for “et smuthul” i mange bankers klimastrategier, fordi den ikke indgår i bankernes balance.
Andreas Rasche mener, at bankerne bærer noget af ansvaret for de drivhusgasser, som olieselskaberne efterfølgende genererer:
“At deltage i underwriting-aktiviteter gør banker medskyldige i de emissioner, der opstår som følge af obligationer, der udstedes af olie- og gasfirmaer. Du hjælper dem med at skaffe penge, og du ved, hvad disse penge vil blive brugt til – derfor er du involveret i aktiviteten,” siger Andreas Rasche til Børsen.
I Danske Bank vil global chef for bæredygtig finansiering Samu Slotte ikke kommentere specifikke transaktioner, men han betvivler ikke oplysningerne, som er offentligt tilgængelige.
“Jeg prøver ikke at løbe fra ansvaret: Ja, vi har udført de transaktioner,” siger chefen, når han bliver spurgt, hvad han mener om udmeldingen fra CBS-professoren.
“Men nu har vi en indikator for måden, transitionen skal ske på, og som er noget, vi kan stole på,” siger Samu Slotte.
Han henviser til Det Internationale Energiagentur, der i 2021 slog fast, at der “fra i dag” ikke må foretages investeringer i ny forsyning af fossil energi, hvis verden skal nå målet om en nettonuludledning i 2050.
Et videnskabeligt studie viste i 2021, at ca. halvdelen af den fossile industris finansiering stammer fra udstedelsen af obligationer. Siden Paris-aftalen er der i snit rejst over 157 mia. euro til olieindustrien om året via obligationsudstedelser, viser GGII’s research.
I øjeblikket er der dog røre i den finansielle sektor, og flere banker forsøger at mindske deres udlån til de sorte selskaber.
“Jeg tror, at olie- og gasselskaber vil forsøge at rejse penge gennem obligationsmarkederne frem for bankerne i fremtiden. Bankerne bliver stadigt mere restriktive om, hvad de vil låne penge ud til,” mener Samu Slotte.
I hvert fald i Danske Bank. I begyndelsen af 2023 offentliggjorde banken sin nye klimastrategi, der bandlyser fossile selskaber uden en troværdig strategi for, hvordan forretningen skal omstilles til en bæredygtig økonomi. Det gælder de to dele af den fossile industri, som enten hiver olien op af jorden eller i sidste ende raffinerer den og fremstiller eksempelvis benzin. Det kaldes upstream- og downstream-selskaber.
“Vi kan ikke yde nye lån eller arrangere udstedelse af obligationer eller hjælpe med ny egenkapital til virksomheder, der vil udvide produktionen til nye olie- og gasfelter,” siger Samu Slotte.
Banken er dermed den første af de over 400 banker i undersøgelsen, der har taget det skridt. Danske Bank har ikke været med til en obligationsudstedelse siden 2021, men det er ikke, fordi banken ikke har kunnet eller villet.
“Teknisk set kunne vi godt have været med i en udstedelse før vores nye politik,” siger Samu Slotte.
I 2021 og 2022 har efterspørgslen på friske oliepenge været lav, da den fossile industri har genereret rekordoverskud de seneste år. I 2022 tjente de største olieselskaber i Vesten over 1500 mia. kr., hvilket både gav dem mulighed for at udbetale kæmpe udbytter og skære store lunser af deres gæld.
“Hvis du opnår så store overskud, er der mindre behov for gældsfinansiering,” siger Andreas Rasche.
I Danske Bank kan midstream-selskaber dog stadig låne penge og få udstedt obligationer.
Bloomberg, Urgewald
En bank bliver typisk involveret i en obligationsudstedelse, hvis banken i forvejen har et kundeforhold til selskabet.
Samu Slotte vil ikke fortælle, hvor meget Danske Bank har tjent på udstedelserne for de norske olieselskaber. Det beror også på en individuel forhandling. Men kilder i den internationale finanssektor fortæller, at bankerne typisk får mellem 0,2 og 0,7 pct. af det rejste beløb for at deltage i en obligationsudstedelse.
Dermed kan Danske Bank have tjent mellem 48 og 168 mio. kr. på obligationsudstedelserne.
De mange milliarder til virksomheder, der aktivt udvider deres produktion af olie- og gas, hænger dårligt sammen med den vej, kloden bevæger sig, forklarer Kirsten Halsnæs til Børsen. Hun er professor ved Danmarks Tekniske Universitet og kalder ny olieefterforskning og -udvinding uforenelig med at nå de internationale klimamål fra Paris-aftalen om at begrænse den globale temperaturstigning til under 2 grader, helst kun 1,5 grader.
“Når du først åbner et oliefelt, er levetiden rigtig lang, og inden for de tidshorisonter er der ikke basis for at fortsætte CO2-udledninger fra forbrug af olie og gas,” siger Kirsten Halsnæs, som er klimaøkonom og ledende hovedforfatter på flere af FN’s klimapanel IPCC’s rapporter.
Hun påpeger, at den globale økonomi skal være CO2-neutral i 2050.
“Derfor bør de nyfundne forekomster blive i jorden. Hvis selskaber alligevel går den vej, risikerer de også, at det bliver strandede aktiver,” vurderer hun.
Denne sommer har været den varmeste nogensinde, mennesker er drevet på flugt af oversvømmelser, skovbrande og sygdomme. Det skyldes i høj grad den fortsatte finansiering af den fossile industri, påpegede FN’s generalsekretær, António Guterres, i sidste uge.
“Vi er nødt til at indhente den tid, vi har tabt til tøven, armvridning og grådighed fra indgroede interesser, der tjener milliarder på fossile brændstoffer,” konstaterede han fra talerstolen til FN’s Generalforsamling i New York.
Det var på samme talerstol, at den tidligere amerikanske udenrigsminister John Kerry i 2016 underskrev Paris-aftalen med sit barnebarn symbolsk placeret på skødet.