Bankekspert: Aarup-Andersen bliver kørt i stilling og Vang-Jensen er et "ubeskrevet blad"

387271_16_9_large_278.jpg
Finans
Eksklusivt for kunder
05. sep 2019 KL.16:25

null

Både Danske Bank og Nordea har torsdag morgen annonceret rokader i deres ledelse.

Hos Nordea er Frank Vagn-Jensen, der var chef for Nordeas danske afdeling, blevet chef for hele Nordea-koncernen, og det er "godt set" ifølge Lars Krull, bankekspert og seniorrådgiver ved Aalborg Universitet.

LÆS OGSÅ: Von Koskulls afløser fundet: Dansker bliver ny topchef i Nordea

"Frank Vagn-Jensen kommer som et ubeskrevet blad i Nordea. Han har været der siden 2017, og der er ingen, der kan sige, at Frank har haft fingrene nede i noget, der er foregået før 2017. Så det er godt set af bestyrelsen at sætte ham som topchef - for han er også rigtig dygtig," siger Lars Krull.

I Danske Bank har ledelsen mistet tre chefer, ansat én ny og så er to blevet forfremmet. Og det er særligt Jacob Aarup-Andersens forfremmelse til chef for bankens danske bankaktiviteter, der ifølge Lars Krull er spændende.

LÆS OGSÅ: Stor ledelsesrokade i Danske Bank: Tre direktionsmedlemmer forlader banken

"Jacob Aarup-Andersen, som jo tidligere var i gang med at blive kronet, må have en høj stjerne. Han får sig nu nogle erfaringer, som han ikke har haft før. Og hvis han lever op til forventningerne, så er han lige så good to go, som han altid har været, men nu er han det bare også formelt," siger Lars Krull.