BØRSEN BÆREDYGTIG
Virksomheders klimaarbejde
PKA vil halvere CO2-aftryk fra ejendomme
Tak, fordi du læser med

Denne artikel kræver normalt abonnement, men er gratis for dig, fordi Danske Bank har finansieret adgang til Børsen Bæredygtig for alle i dansk erhvervsliv.

Danske Bank har ikke haft indflydelse på selve artiklen.

Læs mere om Danske Banks involvering.

Klimaaftrykket fra PKA’s 200 ejendomme skal halveres frem mod 2025 for trecifret millionbeløb. Det kræver både test af lovgivning og villige erhvervslejere

Peter Gravesen havde sat solfilm på ét vindue ud af en række. En stor lejer i en af PKA’s erhvervsejendomme havde et specifikt krav om mekanisk solafskærmning og var imod solfilm, der sikrer bygninger fra at blive alt for varme om sommeren og bruges til at energieffektivisere.

Da gruppen blev ført forbi vinduesrækken, lagde ingen mærke til solfilmen. Sagen var afgjort: Lejerne gik med solfilmen. Peter Gravesen er senior porteføljemanager i PKA, der i mange år har arbejdet med at sænke klimaaftrykket fra porteføljen af 200 bygninger og nu er klar til at bevæge sig til næste etape.

“Vi er på version 2.0, så vi har de rigtigt svære opgaver foran os,” siger han.

Siden 2008 har pensionsselskabet, der er blandt de fem største i branchen, i samarbejde med ejendomsforvalteren Deas arbejdet aktivt med at sænke klimaaftrykket fra porteføljen ved at bruge de lovpligtige energimærker som pejlemærke. Siden da er porteføljen gået fra et gennemsnitligt energimærke D til B i 2020 og en reduktion fra 25.000 ton CO2 om året til 4100 ton.

Med den nye strategi skal aftrykket halveres inden 2025 til godt 2000 ton. Det betyder, at det gennemsnitlige energimærke ved udgangen af 2025 skal være mellem A og B og ingen steder ringere end C. I løbet af det indeværende driftsår vil vi bruge mellem 80-100 mio. kr. Peter Gravesen, senior porteføljemanager, PKA

“Det er 70 ejendomme, vi skal lave konkrete energirenoveringer på. I løbet af det indeværende driftsår vil vi bruge mellem 80-100 mio. kr. på investeringer i energirenovering og opsætning af solceller eller vindturbiner,” siger Peter Gravesen.

“Det er ikke bare filantropi. Selvfølgelig har vi et ansvar, vi skal løfte og gøre en forskel, men der skal stadig være afkast i investeringerne.”

Kræver tid

Set i det lys giver energirenoveringer som solfilm, LED-belysning og nye CTS-systemer, der kontrollerer ventilation, kulde og varme i en bygning, ifølge Hans Andersen, energichef hos Deas, god mening. CTS-systemer er afgørende, fordi der ligger et “kæmpe, usynligt energiforbrug”, siger han.

“Det er ikke særlig fedt at sælge til en lægmand eller lejer. Det er en svær ting at gøre konkret. Med et nyt lysanlæg, solceller på taget, solfilm på vinduer kan alle se, at man får noget for pengene.”

Derfor er en af de store udfordringer med at nå det næste mål at få overbevist lejerne i især erhvervsejendomme om fordelene ved forskellige energitiltag. Det kan dog være en svær øvelse. Fra 2008 til 2020 er PKAs portefølje i gennemsnit gået fra et energimærke D til B. En reduktion fra 25.000 ton CO2 om året til 4100 ton. Frem mod 2025 skal de 4100 ton CO2 halveres og porteføljen have et energimærke på mellem A og B og ingen steder ringere end C. Strategien løber op i et større trecifret millionbeløb, mens certificering af nye ejendomme vil løbe op i 4 mia. kr. Kilde: PKA

“Man skal være klar til at bruge tid på det. Et er en portefølje, der bare ruller og passer sig selv, hvor lejer betaler sin leje; noget andet er, når du går i dialog som udlejer, så kommer der andre og forskellige ønsker frem,” siger Peter Gravesen.

Selvforsyning

Derfor handler det ifølge Hans Andersen om at ramme det vedligeholdelsesspor, der hele tiden er i gang i en stor ejendomsportefølje. Når der alligevel skal forbedres, så skal det ske energirigtigt.

Som en del af strategien sætter PKA bl.a. solceller og vindturbiner på ejendomstagene for at lave grøn energi til fællesudgifterne. I øjeblikket producerer pensionskassen 1,6 mio. kW om året via solceller. Det skal tredobles de næste fem år.

“Hvis ejendommene kan blive selvforsynende eller selvproducerende, kommer vi rigtig langt. Og det er den vej, vi skal for at få mere energieffektive ejendomme,” siger Gravesen.

I dag står lejeloven dog i vejen for at kunne sælge strømmen videre til lejere i PKA’s beboelsesejendomme:

“Der er også frit forbrugervalg, så vi kan ikke bare gå ind og sige, at nu leverer vi strøm til boliglejerne. Så vi skal udfordre lejeloven på, hvad vi kan få godkendt i huslejenævnet i forhold til at levere strøm til en ejendom.”

Forsiden af Børsen Bæredygtig