BØRSEN BÆREDYGTIG
Virksomheders klimaarbejde
Landbrugsgiganter sætter klimamål for første gang
Tak, fordi du læser med

Denne artikel kræver normalt abonnement, men er gratis for dig, fordi Danske Bank har finansieret adgang til Børsen Bæredygtig for alle i dansk erhvervsliv.

Danske Bank har ikke haft indflydelse på selve artiklen.

Læs mere om Danske Banks involvering.

Da Niels Dengsø for nylig kørte i taxi i København, lagde han mærke til teksten bagpå bilen. Denne taxi er CO2-neutral, stod der. Hvordan det, spurgte han chaufføren, der oplyste, at selskabet havde købt certifikater for at kompensere.

“Så er det omsonst. Det er ikke reelt. Den bil forurener jo stadig i København. Det vil vi ikke være kendt for i DLG, så vil vi hellere have nogle lidt lavere mål, der reelt sænker udledningen,” noterer bestyrelsesformanden for en af Europas største landbrugskoncerner.

Netop diskussionen om certifikater, hvis reelle effekt på klimaet flere eksperter sætter store spørgsmålstegn ved, har inspireret Niels Dengsø i arbejdet med den nye bæredygtighedsstrategi, som DLG nu ruller ud. Han kan dog ikke udelukke, at DLG selv bliver “tvunget til at bruge certifikater i en overgangsperiode”. Men det vil ikke blive med selskabets gode vilje, understreger Dengsø.

Det er evnen til at agere på en krise, der bestemmer, om du bliver en succes fremadrettet Niels Dengsø, bestyrelsesformand, DLG

Indtil videre har DLG dog konkrete tiltag, der skal sikre både egne delmål og løsninger for hele landbrugssektoren og de danske landmænd, der ejer koncernen. En sektor, der spiller en stor rolle i Danmarks klimabelastning og står for 23 pct. af den samlede danske udledning af CO2.

Kommerciel driver

I 2019 udledte DLG 195.000 ton CO2 fra egne aktiviteter, og det tal skal halveres i 2030 frem mod ambitionen om klimaneutralitet i 2050. Planen skal eksekveres på kommercielt grundlag.

“Det betyder, at man får lavet det hurtigere og på den mest fornuftige måde,” siger Niels Dengsø.

Konkurrenten Danish Agro er også på vej med en plan, oplyser koncernchef Henning Haahr. Her tæller de samme mål som DLG med en halvering i 2030 og neutralitet i 2050, og den konkrete strategi samt et udgangspunkt at måle fra skal på plads i år.

Ifølge Jørgen E. Olesen, institutleder for Agroøkologi på Aarhus Universitet, har de store landbrugskoncerner en opdragende rolle for at sikre, at landmændene reagerer på udviklingen, da det meste udledning sker her.

Jeg tror ikke, man skal undervurdere, hvor stor indflydelse det har i sidste ende. Det her vil drive udviklingen mindst lige så meget, som at regeringen kommer med det ene eller andet påbud Jørgen E. Olesen, institutleder for Agroøkologi, Aarhus Universitet

Samtidig stiger kravene fra detailhandlen i Europa mod at dokumentere klimabelastningen på fødevarer. Det rammer også grovvareselskaberne, der skal bevise, at foderet har et lavt klimaaftryk, forklarer han.

“Jeg tror ikke, man skal undervurdere, hvor stor indflydelse det har i sidste ende. Det her vil drive udviklingen mindst lige så meget, som at regeringen kommer med det ene eller andet påbud,” siger han og peger på, at dokumentationen bliver et markedskrav.

Grønne proteiner

Netop dokumentationen har DLG arbejdet på. I dag får landmanden et klimaregnskab leveret sammen med fakturaen på foderet, fortæller Dengsø.

Et andet område er udviklingen af grønne proteiner, produceret af økologisk græs og lucerne. Her har DLG og Danish Agro sammen med konkurrenten DLF etableret selskabet Biorefine, der starter produktion til maj. Forsøgene viser bl.a., at grise og kyllinger også kan udnytte proteinet fra græs.

“Vi kan erstatte noget af sojaen og putte de grønne proteiner i vores foderblandinger og sænke udledningen af CO2,” siger Niels Dengsø.

Proteinerne kan dog ikke erstatte soja fuldstændig. Derfor har DLG sat sig et mål om udelukkende at bruge certificeret soja, der ikke har været årsag til skovfældning i 2025. Det kræver, at sydamerikanske bønder omlægger produktionen, da der ikke er nok i dag.

DLG vil i 2030 have halveret udledningen af CO2 på vejen mod klimaneutralitet i 2050. Målet gælder for koncernens egne aktiviteter og ikke for værdikæden, scope 3. Det skal dog med på sigt, og DLG arbejder på at få godkendt sine mål af det anerkendte klimainitiativ Science Based Targets. Danish Agro kommer med konkret strategi i år og vil reducere CO2 med 30 pct. i 2030 på vej mod klimaneutralitet i 2050.

Også forsøg med tang i foderet er blandt de konkrete tiltag. Det kan sænke køers udledning af drivhusgassen metan med 35-40 pct. og på sigt endnu mere, forklarer Niels Dengsø.

“Det er muligheden for at tegne en ny profil for hele fødevareindustrien og landbruget og kommer med nogle nye løsninger. Det er evnen til at agere på en krise, der bestemmer, om du bliver en succes fremadrettet.”

Forsiden af Børsen Bæredygtig
BØRSEN BÆREDYGTIG
23. feb 2021