BØRSEN BÆREDYGTIG
Virksomheders klimaarbejde
Familieejet tøjmærke har opbygget netværk af egne fabrikker i Asien: “Ud over en helt gennemsigtig kontrol giver det muligheden for at føre regnskab med de ressourcer, vi bruger"
Tak, fordi du læser med

Denne artikel kræver normalt abonnement, men er gratis for dig, fordi Danske Bank har finansieret adgang til Børsen Bæredygtig for alle i dansk erhvervsliv.

Danske Bank har ikke haft indflydelse på selve artiklen.

Læs mere om Danske Banks involvering.

Modsat mange andre virksomheder i tekstilbranchen har den svenskfunderede virksomhed Blåkläder beholdt slutproduktionen af tøjet inden for virksomhedens egne vægge.

Familien bag Blåkläder ejer i dag selv seks fabrikker i Sri Lanka og Myanmar. Det er en stor fordel at have slutproduktionen under eget tag, når tøjmærkets ejere skal eksekvere på virksomhedens strategi for bæredygtighed. Det fortæller Blåkläders danske landechef, René Christiansen. På grund af ejerskabet af fabrikkerne har vi et meget tæt samarbejde med underleverandørerne helt ud i sidste led René Christiansen, dansk landechef, Blåkläder

“Ud over en helt gennemsigtig kontrol giver det muligheden for at føre regnskab med de ressourcer, vi bruger, og den CO2, der bliver udledt fra fabrikkerne,” fortæller han, med henvisning til at selskabet de seneste år har installeret 3669 solpaneler på fabrikkerne, hvilket ifølge Blåkläders bæredygtighedsrapport sparer dem ca. 2170 ton CO2 årligt.

“I Sverige kommer 100 pct. af vores energiforbrug fra et vandkraftværk, der ligger under en kilometer fra vores hovedkvarter og lagerbygninger,” siger han og tilføjer, at Blåkläder også har installeret solceller på fabrikkerne i Asien.

Blåkläder omsatte seneste regnskabsår for 1,13 mia. kr., og virksomhedens mange år i branchen samt størrelse giver også tøjmærket en bedre forudsætning for selv at føre kontrol med sine partnere, medgiver René Christiansen.

Færre samarbejdspartnere

Selvom Blåkläder har de asiatiske fabrikker, afhænger virksomheden stadig af at få leveret en stor mængde råmaterialer fra hovedsageligt Kina, Taiwan og Korea.

Producenten af arbejdstøj vurderer, at den gennem hele leverandørkæden er afhængig af arbejdet fra 100 virksomheder, hvor langt de fleste er i tredje leverandørled. Her har Blåkläder ikke nogen kontrol over virksomhedernes arbejde. 6 fabrikker ejer Blåkläder i Sri Lanka og Myanmar, Asien

Betyder det, at der stadig er stor usikkerhed omkring, hvordan virksomhederne yderst i kæden arbejder?

“På grund af ejerskabet af fabrikkerne har vi et meget tæt samarbejde med underleverandørerne helt ud i sidste led. De skal leve op til Blåkläders code of conduct og etiske regler,” svarer René Christiansen.

I sin bæredygtighedsrapport fra 2019 fremhæver Blåkläder således, at den typiske konkurrent, der ikke selv ejer fabrikker, vil have op mod ti gange flere samarbejdspartnere.

Spørger man brancheleder for mode- og tekstilindustrien i Deloitte Morten Gade Steinmetz, lyder det sandsynligt:

“Der er ekstremt meget leverandørsamarbejde i tekstilbranchen, og det begynder, helt fra at høstet bomuld skal forarbejdes, sys, farves osv. Så hvis man kan begrænse mængden af tætte leverandører, man arbejder med, kan det have et stort udslag i det yderste led af kæden,” siger han.

Hos Blåkläder fortæller René Christiansen også, at certificeringer og branchestandarder stadig er en stor del af arbejdet med at dokumentere selskabets tiltag for bæredygtighed. Bl.a. har to af de asiatiske fabrikker fået mærkning fra den amerikanske certificering for bæredygtigt byggeri, Leed, der også bliver brugt i enkelte byggerier i Danmark.

Forsiden af Børsen Bæredygtig
BØRSEN BÆREDYGTIG
2. mar 2021