BØRSEN BÆREDYGTIG
Virksomheders klimaarbejde
Arla kæmper for at blive klimaneutral – CO2 får eget prisskilt, og økonomisk sunde satsninger kan ryge i papirkurven
Tak, fordi du læser med

Denne artikel kræver normalt abonnement, men er gratis for dig, fordi Danske Bank har finansieret adgang til Børsen Bæredygtig for alle i dansk erhvervsliv.

Danske Bank har ikke haft indflydelse på selve artiklen.

Læs mere om Danske Banks involvering.

Arla vil være klimaneutral i 2050.

Spørgsmålet er nu, hvorvidt og hvordan det kan lade sig gøre i praksis. I hvert fald kalder det på milliardinvesteringer, der gavner mælkegigantens økonomi, samtidig med at de sænker den samlede CO2-udledning.

Til det har den Jylland-baserede mejerikoncern, der årligt bruger over 1 mia. kr. på at optimere driften, de seneste år udviklet en metode til at sammenligne investeringers effekt på bankbogen samt klimaet. Et af elementerne i den formel er at sætte et prisskilt på CO2.

“I Arla har vi valgt at prissætte CO2-udledningen til 50 amerikanske dollar pr. ton, når vi laver investeringsforslag. Det vil sige, at en investering, der reducerer CO2, får en hurtigere tilbagebetalingstid sammenlignet med en investering, der ikke gør,” fortæller mejerikoncernens topchef gennem 16 år, Peder Tuborgh. I dag kan en sund, økonomisk satsning sagtens tabe sin flyvehøjde, hvis den ikke giver resultat for klimaet Peder Tuborg, adm. direktør, Arla

Han sidder foran kameraet på sin computer i et ellers relativt coronalukket hovedkontor i Viby uden for Aarhus.

Han er lænet ind over det skrivebord, hvor hele Arlas investeringsplan for 2020 snart lander. Og her er klima blevet en ligeværdig drivkraft med økonomi, når forslag skal gennemføres eller skydes til hjørne, fortæller han.

“Målet er inden for ganske få år, at samtlige større investeringer i vores drift har et direkte udslag på vores CO2-udledning. I dag kan en sund, økonomisk satsning sagtens tabe sin flyvehøjde, hvis den ikke giver resultat for klimaet,” lyder det fra Arlas topchef.

Og hvordan kommer det så til at påvirke den overordnede rentabilitet, at klima bliver så tung en faktor?

“Bestemt ikke negativt. Mange CO2-besparende investeringer sparer også ressourcer. Og med et langsigtet syn er den her linje helt nødvendig i forhold til, hvad der forventes af os fra forbrugernes og samfundets side,” forklarer topchefen. De 9800 mælkebønder i koncernen modtager hvert år et klimatjek, hvor deres CO2-udledning bliver opgjort for at finde forbedringspunkter. Som en af de første landbrugsvirksomheder har Arla fået godkendt sin grønne målsætning af initiativet Science Based Targets. Her vurderes det, om Arlas målsætninger bidrager til overholdelse af Paris-aftalens målsætning om, at temperaturstigninger ikke overstiger to grader celsius i 2100.

Selv om han for en stund kan sidde foran kameraet i skjorteærmer, har han stadig travlt. Den 57-årige erhvervsøkonom fra Højbjerg skal plante frøene, som vil gøre Arla CO2-neutral i 2050, når han selv med al sandsynlighed har trukket sig tilbage.

Det lyder måske af lang tid, men er det overhovedet realistisk at gøre en landbrugskoncern med en årlig CO2-udledning på omkring 18,5 mio. ton klimaneutral i løbet af 29 år?

Professor i agroøkonomi ved Aarhus Universitet Jørgen Eivind Olesen er langt fra skråsikker.

“Det bliver i hvert fald dyrt. Det kræver virkelig meget teknologisk udvikling og forskning, og så kommer en landbrugsvirksomhed med dyrehold som kvæg aldrig til at gå endeligt i nul. Man bliver nødt til at kompensere for noget af sin udledning et andet sted,” siger han.

Investeringer

Arla benytter også kompensation for CO2-udledning. Ellers kan Arla for nuværende ikke nå i mål, lyder det. En metode, der har mødt skepsis fra både Forbrugerrådet og klimaorganisationer. Men hos Arla er kompensationen en både gyldig og gylden middelvej, indtil bedre løsninger tager over, må man forstå på Peder Tuborgh.

For selskabet, der har over 65 mejerier i Europa og ejes af næsten 10.000 landmænd, med halvanden mio. sortbrogede og rødbrune køer, gør hvert år revolutionerende fremskridt, lyder det.

F.eks. på Arlas friskmælksmejeri uden for London har selskabet investeret over 20 mio. kr. i at effektivisere og klimaforbedre for at opnå et nærmest CO2-neutralt mejeri.

“Hele mejeriets energiforbrug er drevet af vores eget biogasanlæg. Vi har op mod 800 landmænd, der leverer gylle hertil fra nærområdet,” fortæller Peder Tuborgh.

Landbrug svært at rense helt for CO2

Det er ikke kun Arla, der har ambition om at have en netto nuludledning af CO2 i sin bedrift. Hele den danske landbrugssektor arbejder igennem sit klimapartnerskab med regeringen målrettet mod at blive klimaneutral inden 2050.

Formanden for sektorens klimapartnerskab, Jais Valeur, står samtidig i spidsen for Danish Crown, der er landets største forarbejder af svinekød.

Han tror på et fremtidigt klimaneutralt landbrug, der ikke behøver gå ned i størrelse.

“Som helhed tror jeg, det er realistisk, vi kommer i mål med de forslag, vi har leveret til regeringen sammen med ny teknologi. Jeg er ikke vild med tanken om at kompensere. Det bliver lidt byttebytte købmand, hvor der kan komme tvivl om, hvem der sidder med aben til sidst,” siger han og tilføjer, at han som direktør for en stor leverandører af grisekød måske har det lettere end andre.

“Grise er ekstremt effektive i forhold til at omsætte korn og andet foder til protein. Mens f.eks. drøvtyggere har en anderledes udledning gennem bøvser. Der er det selvfølgelig en anden øvelse.”

Fødevareekspert og programleder hos den grønne tænketank Concito, Michael Minter, vurderer derimod, at det ikke kan lykkes at gøre landbruget helt klimaneutralt uden at kompensere. Man bliver nødt til at kompensere for de udledninger, der er gennem dyrene. Det er et komplekst område, og hvis man kompenserer, skal man vælge løsninger, der lever op til de højeste standarder Michael Minter, programleder, Concito

“Det kan i sidste ende ikke lade sig gøre at komme i nul. Man bliver nødt til at kompensere for de udledninger, der er gennem dyrene. Det er et komplekst område, og hvis man kompenserer, skal man vælge løsninger, der lever op til de højeste standarder,” siger han. Her anbefaler Concito, at man går efter standarden verified carbon standard. Alle Arlas klimakompenserende projekter er certificeret her.

Professor i agroøkonomi ved Aarhus Universitet Jørgen Olesen mener til gengæld, at kompensationer kan nøjes med at have en minimal birolle i hele landbrugets klimastykke.

“Vi ser en virkelig stor udvikling i forskningen både når det kommer til gyllehåndtering, energieffektivitet og landbrugets egen kulstofoptag gennem flerårige afgrøder. Når de teknologier langsomt men sikkert bliver kommercialiseret, tror jeg, vi kommer til at se nogle kæmpe fremskridt,” siger han.

Forsiden af Børsen Bæredygtig
BØRSEN BÆREDYGTIG
2. mar 2021