EU’s ledere vil gøre op med afhængigheden af russisk energi. Men det tager op til 11 år at godkende en ny havvindpark

Det kan tage et årti eller mere at få godkendt en ny havvindpark i EU, viser tal fra organisationen Wind Europe.

Det var allerede et problem, før Rusland invaderede Ukraine, fordi EU skal bruge grøn energi for at indfri sine klimamål. Nu er der udbrudt krig, og de europæiske ledere har aftalt at udfase russisk gas, kul og olie “så hurtigt som muligt”. Så nu skal der bygges havvindparker og solanlæg i endnu højere fart, lyder det fra både EU-Kommissionen og fra stats- og regeringscheferne.

I et stort energiudspil pegede Kommissionen i sidste uge på, at hurtige tilladelser er en af vejene til målet. Klimakommissær Frans Timmermans medgav, at “det bliver svært, fandens svært” – men sagde, at det er realistisk at skrue ned for den russiske energi med to tredjedele inden nytår.

Hvis det skal ske, er der brug for at lovgive langt mere håndfast om godkendelserne, mener den danske EU-politiker Morten Helveg Petersen (R).

Det er klart, at ikke alle projekter kan overleve en udviklingsproces på syv-ti år Lea Bigom Wichmand, afdelingschef, Wind Denmark

Han siger i et telefoninterview med Børsen, at han allerede har prøvet – men at han nu vil gøre et nyt forsøg på at få skrevet faste kriterier og tidsfrister for godkendelser ind i EU’s lovgivning.

“Det står jo tindrende klart, at hvis vi skal producere al den grønne strøm, vi har brug for, så skal vi have mere gang i de her tilladelser.”

Vindprojekterne risikerer at ende som gidsler i de langstrakte processer – og det er ikke alle, der overlever, skriver Lea Bigom Wichmand, afdelingschef i den danske vindbranches organisation Wind Denmark, i en mail til Børsen:

“Det er et vilkår, som vores udviklere på fornemmeste vis har lært at eksistere i. Men det er klart, at ikke alle projekter kan overleve en udviklingsproces på syv-ti år.”

3 år er den nuværende frist for godkendelser af nye vindparker i EU

Konkret vil Morten Helveg presse på for at få nye bindende regler om hurtig sagsbehandling skrevet ind i den revision af direktivet om vedvarende energi, som p.t. er under forhandling. I artikel 16 er der allerede en tidsfrist på tre år, men i praksis er ventetiden længere i mange lande.

“Vi er simpelthen nødt til at speede processerne op. Hvis du som udvikler har gjort alt, hvad der kræves, og du har indleveret alle papirer – jamen så skal der være en fast bagkant for, hvornår et projekt kan godkendes,” siger Helveg.

Han har for nylig været ledende forhandler på EU’s havvindstrategi, og også her fremførte han idéen om bindende kriterier og tidsfrister, men den vandt ikke opbakning, siger han.

Kan det lykkes denne gang?

“Nu prøver vi igen. Jeg kan ikke love noget, men det burde være muligt.”

Helveg siger, at han oplever “et kæmpe pres” for at sætte mere fart i EU’s klimaomstilling. Og han er ikke i tvivl om, at krigen i Ukraine vil give den grønne omstilling endnu mere nødvendighed – både i forhold til hurtigere udrulning af den grønne energi og også det, han kalder en “renæssance” for renovering, effektivisering og bedre udnyttelse af energi.

Jeg kan ikke se, at det kan være anderledes: Vi kommer til at hæve ambitionerne Morten Helveg Petersen (R), MEP

“Jeg kan ikke se, at det kan være anderledes: Vi kommer til at hæve ambitionerne på klimaområdet, og vi kommer til at ændre på vores køreplaner for, hvornår og hvordan det hele skal gennemføres.”

Han forventer, at der vil komme “nogle kæmpe dilemmaer i forhold til natur, biodiversitet og den vedvarende energi” – men siger, det ikke handler om at droppe høringsprocesser eller klageadgang.

“Alt skal selvfølgelig belyses. Men udviklerne bag projekterne skal bare kunne regne med, at der er en bagkant.”

Børsen har kontaktet EU-Kommissionen, men det har ikke været muligt at få en kommentar inden deadline.

lowi@borsen.dk

Faktaboks Afhængige af russisk energi Rusland har de seneste år stået for ca. 45 pct. af EU-landenes import af gas, 45 pct. af importen af kul og 25 pct.
af importen af olie.I et stort energiudspil meddelte EU-Kommissionen i sidste uge, at det er svært men muligt at reducere afhængigheden af russisk energi med to tredjedele i løbet af 2022. Kommissionen nævnte hurtigere godkendelser af grønne energiprojekter som et af redskaberne. På et EU-topmøde i Versailles aftalte EU’s stats- og regeringschefer i fredags at skrue ned for afhængigheden
af Rusland “så hurtigt som muligt”.