Det er et velkendt faktum, at luftfarten bidrager betydeligt til klimaforandringerne. Luftfartsindustrien står for 2-3 pct. af al menneskeskabt CO2-udledning, og selvom branchen nedbringer sit CO2-aftryk, forventes udledningen fra den globale luftfart at stige, fordi flere flyver.

Det er også et faktum, at luftfarten er en af de sværeste brancher at gøre bæredygtig. Bæredygtig luftfart er ikke blot et spørgsmål om at finde alternativer til konventionelt flybrændstof. Der skal også udvikles nye flymotorer, hvilket i gennemsnit tager ti år, og de regulatoriske krav især på sikkerhedsområdet skal ændres, hvilket også er meget tidskrævende. Forandringerne realiseres uden tvivl, men tidshorisonten er lang, og klimakrisen holder ikke pause. Derfor skal der handles nu.

Og det tyder ikke på, at flyvning vil forsvinde som fænomen. Alle forecast viser en stigning i kommerciel luftfart på globalt plan. F.eks. forventer Airbus en gennemsnitlig årlig vækst på 4,3 pct. indtil 2038. Årsagen er, at der ikke findes nogen holdbare alternativer til fly på lange distancer. Derfor vil vi fortsætte med at flyve af hensyn til tidsforbrug, økonomi og det muliges kunst.

Målet er derfor at flyve så bæredygtigt som muligt. Her er og nu er der to oplagte indsatsområder: Luftfartsselskaberne kan investere i nye fly, der bruger mindre brændstof og udleder mindre CO2, og de kan øge andelen af bæredygtigt brændstof (SAF) i tankene.

Der tales også meget om elektriske og brintdrevne fly, men det har lange udsigter, før disse flytyper kan gå på vingerne, og det vil kun være på nogle strækninger. Selvom der foregår meget udviklingsarbejde med elektriske fly, ligger drømmen om CO2-neutrale, støjsvage fly mange år ude i fremtiden. De nuværende batterier er alt for tunge og har for lidt kapacitet til langdistanceflyvninger, og skulle der komme et pludseligt gennembrud på batterifronten, så udestår stadig udvikling og produktion af helt nye fly samt omlægning af infrastrukturen i lufthavnene, så de kan håndtere elektriske fly.

Der er også lange udsigter for brintdrevne fly. Først i 2035 forventes det, at vi ser de første kommercielle flyvninger med brintdrevne fly på korte distancer op til 3000 km, og vi skal hen til 2040, før man vil kunne flyve mellemlange distancer på op til 7000 km med denne flytype. En af de største udfordringer ved brintdrevne fly er lagring af brinten. Flydende brint skal lagres ved -253 grader, hvilket kræver en helt ny type avancerede tanke på flyene. Så også i dette tilfælde skal nye fly designes og testes, og lufthavne tilpasses.

Klimaforandringerne er ikke et fremtidigt problem. Til trods for de lovende perspektiver har vi ikke tid til at vente på, at elektriske og brintdrevne fly bliver en realitet. SAF er til gengæld en realistisk løsning her og nu. SAF kan produceres af industri-, husholdnings- og skovbrugsaffald samt syntetisk fra opfanget CO2 og grøn brint. Den store fordel ved SAF er, at det minder om konventionelt flybrændstof og kan anvendes af eksisterende fly og i eksisterende lufthavne uden tilpasninger. Afhængigt af, hvad det er produceret af og med hvilke teknologier, kan SAF nedbringe udledningen af drivhusgasser med mindst 75 pct. over brændstoffets livscyklus.

KLM og 50 andre luftfartsselskaber anvender allerede SAF. Næsten en halv million fly er gået på vingerne med SAF i tankene, men det er vigtigt at vide, at SAF blot står for 0,05 pct. af de godt 300 mio. ton flybrændstof, som de kommercielle luftfartsselskaber anvender. Denne ubetydelige andel skyldes dels, at der ikke er nok råmaterialer til at producere SAF, men især at prisen på SAF er for høj i forhold til, hvad de fleste luftfartsselskaber er i stand til at betale.

En højere efterspørgsel efter SAF vil få prisen til at falde, og nu hvor der stilles flere og flere lovkrav til luftfartsselskaberne i Europa om bæredygtig flyvning, vil denne prisudvikling med sikkerhed ske. Men det tager tid, når reglerne vedtages og gennemføres individuelt. Jeg appellerer derfor til alle – luftfartsselskaber, den private sektor, beslutningstagere og myndigheder – om at gennemføre en fælles, systematisk indsats for at øge produktionen af SAF, så større mængder bliver tilgængelige til mere konkurrencedygtige priser.

Du og jeg som rejsende kan også hjælpe til ved at træffe ansvarlige valg og betale en ekstra SAF-afgift, når vi booker fly. Der findes en bæredygtig løsning, men det kræver fælles fodslag at få den enorme omstilling af luftfartsindustrien op i omdrejninger.