BØRSEN BÆREDYGTIG
Bæredygtig
"Vejen til ægte bæredygtigt byggeri er krav og dokumentation"
Tak, fordi du læser med

Denne artikel kræver normalt abonnement, men er gratis for dig, fordi Danske Bank har finansieret adgang til Børsen Bæredygtig for alle i dansk erhvervsliv.

Danske Bank har ikke haft indflydelse på selve artiklen.

Læs mere om Danske Banks involvering.

Kommentaren er skrevet af Mette Glavind, direktør, Teknologisk Institut og Kathrine Birkemark, centerchef, Teknologisk Institut

Lige nu er der fuldt sving i de politiske forhandlinger om strategi for bæredygtigt byggeri. Fokus er på CO2-krav, og blikket er stift rettet mod 70-procentsreduktion af CO2 i 2030 samt det faktum, at bygge- og anlægsbranchens CO2-udledning er tårnhøj – og står for 40 pct. af CO2-udledningerne på verdensplan.

En interessant betragtning er, at bygge- og anlægsbranchen lægger pres for at få indført CO2-krav allerede i 2023 – og ikke i 2027, som Boligministeren ellers har lagt op til. For ambitionerne hos branchen er store, visionen er klar og branchen kan levere, hvis der stilles krav. Hvilket også tydeligt fremgår af anbefalingerne til regeringen fra bygge- og anlægssektorens klimapartnerskab. Branchen kan bidrage med 5,8 mio. ton CO2 pr. år – og branchen vil have krav nu, ikke først i 2027.

Komplekst billede

Bag de overordnede målsætninger, de beregnede potentialer for besparelser og de politiske diskussioner gemmer der sig et mere komplekst billede af forhold, der har betydning for CO2-emissionerne. Det drejer sig blandt andet om processer på byggepladsen, levering af materialer til byggepladsen, energi til opvarmning af bygningen, levetid, reparation og vedligehold. Og sidst, men ikke mindst, CO2 i materialeproduktionen. Fra Teknologisk Institut skal der lyde et ja tak til krav til CO2 – og hellere før end siden Mette Glavind, direktør, Teknologisk Institut og Kathrine Birkemark, centerchef, Teknologisk Institut

Og netop byggematerialerne er værd at kigge nærmere på. Hele 10 pct. af Danmarks CO2-udledning stammer nemlig direkte fra produktion af byggematerialer og tilhørende processer. Den gode nyhed er, at også det totale potentiale for CO2-besparelser fra bygge- og anlægssektoren, beregnet af klimapartnerskabet, er højt. Faktisk er potentialet for CO2-besparelserne relateret direkte til byggematerialerne hele 20 pct. Og det er endnu en rigtig god grund, til at der sættes ind med CO2-krav – også hos materialeproduktionen.

Materialerne kan være nøglen

Ud over at materialerne bidrager til hele samfundets CO2-udledning og en bygnings totale CO2-omkostninger, har brug af byggematerialer indflydelse på ressourceforbruget, indeklimaet og sundheden i bygninger, prisen, levetiden og behovet for vedligehold i levetiden.

Det betyder, at materialerne kan være nøglen til, ikke bare at sikre at vi når i mål med CO2-kravene, men også, at vi får bygget sunde bygninger, som kan anvendes i mange år med færrest mulige omkostninger.

For ved udvikling af nye – eller videreudvikling af eksisterende – byggematerialer er det vigtigt at sikre, at de ikke indeholder stoffer, der afgasser til indeklimaet og gør bygningerne mindre sunde at opholde sig i.

Dermed er sundhed et aspekt, der skal tænkes ind på lige fod med CO2-emissioner, jomfruelige ressourcer og en holdbarhed, som er skræddersyet til anvendelsen. Endeligt er det vigtigt at sikre, at materialerne kan skilles ad og genbruges til samme funktion eller genanvendes i andre produkter eller til andre anvendelser.

Ved beregning af CO2 af en bygning er det væsentlig, at den er baseret på miljøvaredeklarationer for de enkelte byggematerialer, der indgår i bygningen. En miljøvaredeklaration dokumenterer de miljømæssige egenskaber i henhold til anerkendte europæiske og internationale standarder og er baseret på en såkaldt livscyklusvurdering.

Hvor langt kan vi komme?

Så hvordan stiller vi kravene? Hvor langt er det muligt at komme ved at presse materialerne? Igen, heller ikke en nem opgave.

Heldigvis er der hos mange byggematerialeproducenter fokus på at forbedre klimapåvirkningen af deres produkter. På Teknologisk Institut har vi i mange år samarbejdet med byggematerialeproducenter og andre af byggeriets aktører på at udvikle og forbedre byggematerialer og reducere klimaaftrykket – uden at gå på kompromis med materialernes sundhed og holdbarhed.

Behovet for forskning og udvikling af nye byggematerialer og optimering af de eksisterende er stadig stort. Det gælder de tunge, energikrævende materialer som tegl og beton, men der er også behov for at udvikle teknologi til holdbar træimprægnering, biocidfri træbeskyttelse og nye biomaterialer.

Hertil kommer teknologi og forretningsmodeller til at accelerere den cirkulære omstilling.

Vigtigt med intelligente krav

Klimapåvirkningen fra byggematerialer er dermed langt fra en statisk situation. Og vi kan ikke udnævne vindere og tabere blandt byggematerialerne. For materialerne skal vurderes igennem hele levetiden i forhold til en specifik bygning med en specifik placering og anvendelse. Derfor er det også vigtigt, at de krav, der bliver stillet til branchen, er intelligente krav – og at barren bliver højere i takt med udviklingen, så vi ikke taber nogen undervejs.

Så fra Teknologisk Institut skal der lyde et ja tak til krav til CO2 – og hellere før end siden. Men gør kravene intelligente, brug den viden branchen kan levere og sæt praksisnær forskning og udvikling øverst på dagsorden, så virksomhederne kan få den hjælp, de har brug for.

Forsiden af Børsen Bæredygtig
BØRSEN BÆREDYGTIG
2. mar 2021