BØRSEN BÆREDYGTIG
Udland
USA udfordrer Kina til kamp om grøn teknologi
Tak, fordi du læser med

Denne artikel kræver normalt abonnement, men er gratis for dig, fordi Danske Bank har finansieret adgang til Børsen Bæredygtig for alle i dansk erhvervsliv.

Danske Bank har ikke haft indflydelse på selve artiklen.

Læs mere om Danske Banks involvering.

Klar melding fra udenrigsminister Antony Blinken – slår USA ikke Kina på klimateknologi, er tech-opgøret mod Kina tabt

Verden bør være glad på klimaets vegne. Kampen mellem USA og Kina om det globale teknologisk-økonomiske herredømme er blevet grøn.

Inden præsident Joe Bidens prestigearrangement – Leaders Summit med 40 præsidenter og premierministre – torsdag åbnede, var USA først ude af startblokken med et nyt klimamål. En reduktion af udledningen af drivhusgasser med 50-52 pct. senest i 2030 i forhold til niveauet fra 2005.

Altså stort set meningsløse ord, der skal fyldes ud med noget meget håndfast, hvis USA skal i nærheden af at opfylde sit mål

Kinas præsident, Xi Jinping, var blandt de første talere, men skuffede dem, der havde håbet på, at han ville følge op på de indledende angiveligt positive forhandlinger med USA og tilslutte sig Bidens mål. Hong Kong-avisen South China Morning Post finder ganske vist anledning til overskriften “Xi Jinping og Joe Biden står sammen i kampen for nul kulstof-emissioner”, men den kinesiske præsident lovede ikke meget andet end “streng kontrol” med Kinas nye kulkraftværker over de kommende fem år samt at “udfase” kulforbruget i fem år startende fra 2025.

Dermed ingen ændringer af Xis hidtil mest eksakte løfte, nemlig at Kinas udledning af drivhusgasser topper i 2030, og at man i 2060 er forvandlet fra at være verdens største udleder til at være nulemissionsland. Kina tegner sig aktuelt for ca. 28 pct. af de globale udledninger og bygger konstant nye kulkraftværker, parallelt med at landet også investerer massivt i vedvarende energi.

Næststørste udleder

USA er verdens næststørste udleder af drivhusgasser med cirka 15 pct. af det globale udslip, men det skal der – mener den demokratiske præsident og regering – ganske hurtigt laves om på.

I sin nye rolle som klimarepræsentant har fhv. udenrigsminister John Kerry stået for optakten til topmødet med rejser og møder i bl.a. Kina, Sydkorea og Japan. Med sig hjem fik han løfter fra flere lande om, at de fra de hjemlige skærme kaster glans over Washington-topmødet med nye klimamål.

50-52 pct. er målet om en reduktion af CO2 fra Det Hvide Hus

Men måske mest sigende for USA's egen determination er, at Antony Blinken, den nye udenrigsminister, gør klima og grøn teknologi til benchmark for, hvordan USA teknologisk vil stå sig i opgøret med først og fremmest Kina.

“Det er svært at forestille sig, at USA kan vinde den langsigtede strategiske konkurrence med Kina, hvis vi ikke kan føre an i den grønne energirevolution,” siger Blinken, der erkender, at USA allerede er faldet bagud. Han henviser til, at Kina har en tredjedel af alle globale patenter i vedvarende energi og er verdens største producent og eksportør af solpaner, vindmøller, batterier og elbiler. Hvis ikke USA indhenter efterslæbet, så “mister vi muligheden for at skabe verdens klimafremtid, på en måde der afspejler vore interesser og værdier, og vi vil miste utallige job for det amerikanske folk”, siger udenrigsministeren.

Så Biden-administrationen synes fuldt ud rede til at gå i klimakamp. Hvor man ser Kina som den førende konkurrent på teknologiudvikling og ikke nævner EU. Endsige Danmark, hvilket i forhold til den danske regerings selvforståelse som global spydspids må skuffe i København.

Men ligesom den danske regering ikke har en præcis køreplan for udfasning af drivhusgasser, så følger der heller ikke en værktøjskasse med Joe Bidens nye plan. Detaljerne må vente, til man senere på året præsenterer en national klimastrategi. Foreløbig hedder det fra Det Hvide Hus, at målet om en reduktion på 50-52 pct. er udsprunget af en vidtspændende analyse med en række muligheder, hvor man “har inddraget standarder, incitamenter, programmer og støtte til innovation”.

Altså stort set meningsløse ord, der skal fyldes ud med noget meget håndfast, hvis USA skal i nærheden af at opfylde sit mål. En stor opgave. Jens Hjarsbech, cheføkonom i tænketanken Axelfuture, påviser, at USA skal syvdoble sin foreløbige reduktionshastighed. EU-landene, der netop er blevet enige om at forhøje deres reduktionsmål fra 40 til 55 pct., skal “kun” tredoble.

Årsagen er, at siden 1990 – EU's udgangspunkt for sit mål, mens USA nu anvender det mere overkommelige 2005 – har EU reduceret med 27 pct., mens USA kun har reduceret med 12 pct. Men, og det er afgørende, en del af det fald i emissionerne er sket i årene efter finanskrisen i 2008, hvor verden var præget af dyb lavkonjunktur og derfor reduceret energiforbrug. For USA's vedkommende var det 9 procentpoint af reduktionen på 12 pct., der skete, mens økonomien var nede i gear; for EU's vedkommende var det 12 procentpoint af faldet på 27 pct.

Med andre ord, præcis den udvikling vi i koncentreret form ser nu, hvor IEA, Det Internationale Energiagentur i Paris, fortæller, at den globale udledning af drivhusgasser i recessionsåret 2020 faldt med 4,5 pct., men ventes at stige med over 5 pct. i år, hvor økonomien i bl.a. Kina fuldt ud er tilbage på før pandemi-niveau. Det samme vil ske i USA senere på året, og uden udsigt til faldende vækst står præsident Biden med den udfordring, at han i en forventelig vækstperiode frem til 2030 skal sænke emissionerne med yderligere 38 procentpoint. For EU's vedkommende hedder opgaven en reduktion på yderligere 28 procentpoint.

Men Biden ser kravet om reduktioner – ikke ulig bl.a. Danmark – som investerings- og jobskabende. Blinken mener, at værdien af det globale marked for vedvarende energi om bare fire år vil være på 2,15 billioner dollar, 35 gange større end det aktuelle marked i USA. “Mulighederne for sol- og vindteknikere er blandt de hurtigst voksende sektorer i USA,” mener han. Finansminister Janet Yellen er på præcis samme linje og taler om et investeringsbehov i USA på 2,5 billioner dollar, hvoraf “privat kapital skal fylde størstedelen af hullet”.

Forsiden af Børsen Bæredygtig