BØRSEN BÆREDYGTIG
1
Bæredygtig
USA åbner slusen: Nu står danskere med milliarder i ordrebogen
2
Bæredygtig
5 spørgsmål om USA’s klimapakke: New frontier?
Bæredygtig
USA åbner slusen: Nu står danskere med milliarder i ordrebogen

Tak fordi du læser med

Danske Bank og PwC er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor kan vi gøre alle vores artikler på Børsen Bæredygtig frit tilgængelige for alle læsere. Det er medvirkende til, at Børsen Bæredygtigs artikler bliver diskuteret vidt og bredt.

Danske Bank og PwC er også parterne på Børsen Bæredygtig, når vi går live og fremhæver en række af de mest spændende grønne projekter i danske virksomheder i Børsen Bæredygtig Cases.

Danske Bank og PwC har ingen indflydelse på indholdet eller andre redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig, der skabes af uafhængige og objektive journalister og i den samme høje kvalitet, som du kan finde i resten af Børsen.

Læs mere om partnerskab.

En amerikansk milliardpakke for støtte til klimateknologier sætter turbo på brintproduktionen i landet. Danske virksomheder som Topsoe spår gigantisk forretningspotentiale mod 2030

Siden USA i august vedtog milliardpakken Inflation Reduction Act (IRA), er forretningspotentialet vokset markant for en række danske virksomheder. De vil levere teknologi og udstyr til produktionen af brint og vedvarende energi, der står til at modtage både investerings- og produktionsstøtte for 2755 mia. kr., hvilket er mere end Danmarks bruttonationalprodukt, frem mod 2032.

369 mia. dollar rettes mod klima og energiforsyning med IRA-pakken

Det gælder bl.a. selskaberne Everfuel, Stiesdal og Green Hydrogen Systems, som Børsen har talt med. Hos industrikoncernen Topsoe, der omsatte for 6,2 mia. kr. i 2021, er dimensionerne særligt tydelige. Der ligger nu et decideret milliardpotentiale i den amerikanske ordrebog for grønne løsninger, fortæller Therese Hermann, selskabets direktør for public affairs.

“Det er helt skelsættende for vores planer i USA. De endelige investeringsbeslutninger på de her projekter er rykket væsentligt frem, og netop de beslutninger ser vi ikke i EU i samme grad,” siger hun.

I perioden 2026 til 2030 har virksomheden ca. 1 GW elektrolysekapacitet i sin amerikanske pipeline. De ordrer alene vil kunne aftage stort set hele kapaciteten fra Topsoes nyligt planlagte kæmpefabrik i Herning. Med en investeringssum på 2 mia. kr. skal den producere de elektrolyseanlæg, som bruges til at spalte vandmolekyler med elektricitet for at fremstille brint.

Nu tyder meget på, at der kan være endnu flere ordrer på vej.

“Vi skal til at tænke i at lave endnu mere end fabrikken i Herning. Så vi øger mandskab i USA og har en ny strategi klar for markedet om få uger,” siger Topsoe-direktøren.

Fra EU til USA

USA har nærmest med et trylleslag ændret billedet af, hvilken verdensdel, der fører an i ræset om at producere brint og flydende brændstof af elektricitet, vurderer Therese Hermann. Hvor Europa satser på grøn brint fra vedvarende energi, vil USA også støtte blå brint lavet af strøm fra naturgas, koblet med CO2-fangst.

“Før IRA så vi, at de første pilotanlæg til brint var koncentreret i Europa. Man forventede, at storskalaproduktionen også ville ske her, men USA er rykket op ved siden af, eller har ligefrem overhalet regionen som prioriteret marked.”

Høster USA fordelene af det udviklingsarbejde, der er foregået med teknologien i Europa, som de nu kan bruge til en hurtig skalering af produktionen?

Uanset hvad, er der altså behov for at producere brint i Europa Torsten Hasforth, seniorøkonom, Concito

“Den tese kan man godt stille op. Det er bare en helt anden måde, USA driver energiomstilling på, hvor der er meget mere gulerod end pisk. I EU sætter man mål og iblandingskrav for brint og indfører afgifter,” siger hun og fortsætter:

“Det er også effektivt i klimakampen, men faktum er, at vi har kunder, der overvejede projekter i Europa, som virkelig begynder at se på, om de skal lægge dem i USA i stedet. EU bliver nødt til at steppe op, hvis man vil fastholde brintproduktionen i Europa.”

Flere øjne på USA

Hos den jyske virksomhed Everfuel, der udvikler brintproduktion og -infrastruktur er USA også kommet nærmere på baggrund af IRA-pakken. Det fortæller Jacob Krogsgaard, selskabets stifter og adm. direktør, der tidligere har sat forretning op i landet.

“Vi holder rigtig godt øje med USA nu,” siger han.

“Lige pludselig er der langvarige tilskudsløsninger til selve driften, og det holder hånden under businesscasen i stort set alle situationer. Det var sådan, man gjorde med vindmøller herhjemme og derfor, vi fik sådan en succes.”

Det er helt skelsættende for vores planer i USA Therese Hermann, direktør for public affairs, Topsoe

Ifølge ham kan Everfuel nærmest blive tvunget til at gå mod USA på den lange bane, hvis EU aldrig får “taget sig sammen” til at fastfryse tilskudsordninger i Europa. I EU er politikerne stadig i gang med at definere, hvad grøn brint er.

“Det bliver sikkert godt, men for hulen hvor tager det lang tid,” fortæller Jacob Krogsgaard.

Europæisk risiko

For nuværende er der dog ingen grund til at være nervøs for det europæiske brintmarked, mener Tejs Laustsen Jensen, direktør i brancheforeningen Brintbranchen.

“Det er derimod både positivt for klimaet og danske leverandører til industrien. Det er et virkelig betydeligt ryk, vi kommer til at se,” siger han.

Den udlægning er Torsten Hasforth, seniorøkonom i den grønne tænketank Concito, enig i.

“Jeg tror ikke, det fortynder effekten af det grønne brinteventyr i Europa. Man skal huske, at vi aldrig vil transportere brint over Atlanten. Uanset hvad, er der altså behov for at producere brint i Europa.”

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

LÆS MERE OM SAMME EMNE
Bæredygtig
5 spørgsmål om USA’s klimapakke: New frontier?


1 Hvad sker der i USA?

Pakken Inflation Reduction Act (IRA) får investorer og energiudviklere verden over til at spærre øjnene op. USA sender hidtil uset statsstøtte mod udvikling af klimavenlige teknologier, og pakken betegnes af flere prominente politikere og topchefer som et af de vigtigste stykker klimalovgivning i historien.

2 Hvem er det godt for?

Energivirksomheder, brintindustrien, tung transport og producenter af mindre klimabelastende flybrændstoffer vil opleve, at hånden holdes under en række nye investeringer og deres produktion. Samtidig rykker USA helt op i feltet med Europa om at blive førende på fremtidens energiteknologier som CO2-fangst.

3 Vinder klimaet også?

Meget tyder på det, men der er faldgruber. USA forventer, at IRA vil sænke klimabelastningen i landet med 40 pct. Det er særligt på grund af udviklingen af vedvarende energi, mens flere energieksperter i både Danmark og udlandet sætter spørgsmålstegn ved mængden af støtte, der gives til brint, som ikke nødvendigvis er grøn.

4 Men er brint ikke klimavenligt?

Det kommer både an på, hvad brinten er fremstillet af, og hvor den bruges. Der er ofte voldsomme energitab på omkring 40 pct. ved at omdanne strøm til brint. Energitabet er igen markant, hvis brinten skal raffineres til flydende brændstof. Klima- og energieksperter er enige om, at det mest klimaeffektive er at bruge grøn strøm direkte.

5 Hvad er grunden til satset så?

Nogle områder kan vi ikke elektrificere. Flyruter, shipping og særligt intensive industriprocesser er stadig ikke mulige indenfor en overskuelig årrække. Her kan brint være et reelt klimabidrag.

Forsiden af Børsen Bæredygtig

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

BØRSEN BÆREDYGTIG
29. nov 2022