“Kan du helt kort forklare, hvad vi skal gøre, hvis vi gerne vil have afskaffet det konventionelle landbrug?”
Spørgsmålet lyder i lyset fra et slideshow med titlen: “Sådan laver du en god politisk rettet kampagne!” Rundt om i lave sofaer sidder unge klimaaktivister. Det er en af dem, som stiller spørgsmålet til oplægsholderne fra Dansk Naturfredningsforening.
Novemberblæsten rusker i træerne uden for Stevns Naturcenter. Der går et par sekunder, inden svaret kommer.
“Vi skal helt klart have en samtale om landbruget og erhvervslivets rolle i forhold til biodiversitetskrisen. Men vi skal passe på retorikken. Vi skal ikke støde folk fra os.”
Flor Akademiet er et initiativ lavet af Dansk Naturfredningsforenings ungdomsbevægelse. Her mødes unge klimaaktivister mellem 18 og 30 år på Stevns Naturcenter. Temaet for akademiet: Hvad stiller de op med havets biodiversitetskrise?
Kvælstoffer og fosfor i havvandet. Omfattende iltsvind, uddøende og allerede døde fiske- og plantearter. Det er nogle af de presserende problemer i de danske farvande.
Førende danske forskere har i en artikelserie om iltsvind i de danske farvande fortalt til Berlingske, at det er svært at komme uden om landbruget, når man taler om udledning af kvælstoffer. Ifølge Miljøministeriet står det danske landbrug for mellem 60 og 70 pct. af den samlede kvælstofudledning. 60 pct. af Danmarks jord er opdyrket.
Derfor er der et spørgsmål, som presser sig på hos medarrangør og deltager Freya Skriver og de andre unge på Flor Akademiet. Hvorfor vil Landbrug & Fødevarer, Dansk Fiskeriforening og resten af det danske erhvervsliv ikke gå i dialog om et anderledes vækstparadigme med de unge klimaforkæmpere, når havet gisper efter vejret?
“Det er en falliterklæring, hvis interesseorganisationer ikke fremtidssikrer deres medlemmer
Freya Skriver, klimaaktivist
En del af Flor Akademiets deltagere bevæger sig udenfor i blæsten for at lave fiskebørnehaver. Metalbure fyldt op med muslingeskaller. Alger og små organismer skal vokse og leve i burene, når de bliver nedsænket i vand.
Imens bliver Freya Skriver siddende indenfor for at følge akademiets politiske spor. Hun er studentermedhjælper hos Dansk Naturfredningsforening og medarrangør af Flor Akademiet. For hende som klimaaktivist fylder lovgivningen på Christiansborg meget.
I det glemmer man somme tider, ifølge Freya Skriver, at tale om et af klimadebattens smertensbørn: Erhvervslivets interesser.
“Jeg er meget interesseret i at have en samtale om erhvervslivets rolle i den grønne omstilling. Jeg synes grundlæggende, den har manglet. Det tror jeg, er, fordi præmissen er, at vores erhvervsliv skal fortsætte, som det er i dag: Ret ureguleret,” siger hun.
Freya Skriver savner også en samtale om, hvilke interesser dansk erhvervsliv og lobbyorganisationer varetager, når de aktivt modarbejder regulering af fiskeri og landbrug. Ifølge hende er det nødvendigt at drive dansk erhverv helt anderledes.
“De tør ikke indgå i en samtale om, at vores samfund ser radikalt anderledes ud om 50 år. Jeg synes, det er så svinsk, at der eksisterer en retorik i den offentlige debat om, at miljøorganisationer og klimaaktivister er i struben på enkelte erhverv som landbruget. Jeg synes grundlæggende ikke, det er rigtigt,” siger hun.
Ifølge hende er det nødvendigt at drive dansk erhverv helt anderledes, fordi de økologiske kriser kommer til at forandre forholdene for dansk landbrug markant.
“Den egentlige katastrofe er jo, at Landbrug & Fødevarer vil jo ikke se det i øjnene. De fortsætter ufortrødent med at udsulte landmændenes levevilkår. Det er en falliterklæring, hvis interesseorganisationer ikke fremtidssikrer deres medlemmer,” siger Freya Skriver.
Landbruget har flere gange fået rollen som enfant terrible i debatten om biodiversitetskrise. Primært på grund af den store andel af kvælstofudledning.
Et eksempel på et samarbejde mellem Landbrug & Fødevarer var samarbejdet om et reformudspil i 2019. Her skulle udpint landbrugsjord sælges og i stedet bruges til beplantning af vild natur. Det blev imidlertid ikke gennemført.
I 2001 og igen i 2010 underskrev Danmark FN’s 20 biodiversitetsmål, også kaldet Aichi-målene. De underskrivende lande forpligtede sig på at modarbejde udryddelsen af levende arter. I 2020 konkluderede man fra dansk side, at ingen af målene var opnået til tiden. Seks mål var delvist opfyldt.
Landbrug & Fødevarer har, trods gentagne henvendelser, ikke ønsket at stille op til interview. Chefrådgiver i kommunikation hos organisationen, Simon Graugaard Schmidt, skriver i en mail til Børsen:
“Vi insisterer på at udvikling, arbejdspladser og liv i landdistrikterne kan gå hånd i hånd med en grøn omstilling. Derfor arbejder Landbrug & Fødevarer på, at danske landmænd får de teknologiske redskaber, der skal til, så sektoren kan leve op til klimamålene:”
Han tilføjer:
“Min opfattelse er, at vi har dialog med mange i samfundet”.
Oplæg og workshops fortsætter weekenden ud. Håbet er, at deltagerne kan tage indholdet med ud i deres aktivisme for mere biodiversitet.
For Freya Skriver er en hård retorik over for erhvervslivet og erhvervslivets lobby- og interesseorganisationer nødvendig. For ellers hører de ingenting, siger hun.
Hvem er lettest at komme i dialog med – Politikerne eller erhvervslivet?
“Ingen af dem. De er jo bedste venner. Hele vores politiske system er drevet af penge og omvendt. Det er jo det, der er problemet,” siger hun.
