BØRSEN BÆREDYGTIG
Bæredygtig
“Galskab”: Danske pensionskasser får hug for milliardinvesteringer i nye oliefelter

Tak fordi du læser med

Danske Bank og PwC er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor kan vi gøre alle vores artikler på Børsen Bæredygtig frit tilgængelige for alle læsere. Det er medvirkende til, at Børsen Bæredygtigs artikler bliver diskuteret vidt og bredt.

Danske Bank og PwC er også parterne på Børsen Bæredygtig, når vi går live og fremhæver en række af de mest spændende grønne projekter i danske virksomheder i Børsen Bæredygtig Cases.

Danske Bank og PwC har ingen indflydelse på indholdet eller andre redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig, der skabes af uafhængige og objektive journalister og i den samme høje kvalitet, som du kan finde i resten af Børsen.

Læs mere om partnerskab.

Danske pensionskasser støtter bredt op om globale klimamål og Paris-aftalen, lyder det i deres kommunikation til kunderne. Men eksperter vurderer, at deres investeringer i virksomheder, der vil oprette helt nye oliefelter i Norge, er i direkte strid med målene

Søforklaringer, pseudofortællinger og decideret galskab. Sådan lyder dommen over danske pensionskassers forsvar af selskaber, der har søgt om lov til at udvikle helt nye oliefelter i Norge.

15 ud af 16 danske pensionsselskaber har samlet investeret ca. 6,1 mia. kr. i 12 virksomheder, der for nylig er blevet offentliggjort som ansøgere til et norsk udbud med det mål at etablere helt ny olieudvinding. Det viser en ny opgørelse fra Mellemfolkeligt Samvirke.

Investeringer i nye oliefelter er både unødvendigt og i direkte strid med Paris-aftalens målsætninger om at begrænse globale temperaturstigninger. Det blev slået fast af det Internationale Energi Agentur (IEA) i en rapport fra 2021, og konklusionen bliver bekræftet bredt af klimaforskere. Det samme bekræfter flere af pensionsselskaberne.

I deres kommunikation til kunderne fortæller pensionskasserne samtidig, at de bakker op om Paris-aftalens målsætninger. Netop de hensigtserklæringer skaber klar vildledning, lyder den entydige konklusion fra eksperter, Børsen har talt med: Pensionsselskaberne siger ét og gør noget andet.

Børsen har kontaktet de syv pensionskasser med flest penge placeret i olieselskaberne: PFA, Danica Pension, Velliv, Pensiondanmark, PBU, Sampension og PKA. ATP, som alle danskere indbetaler til, er også kontaktet.

De afviser alle at droppe investeringerne, men flere vil gå i fornyet dialog med olieselskaberne, lyder det.

“Jeg må indrømme, at det er skuffende. Jeg har næsten svært ved at tro på det,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, om situationen, at så mange pensionskasser er viklet ind i etableringen af nye oliefelter.

Sandra Metoyer er også skuffet. Hun er chef for bæredygtige investeringer i Velliv og fortæller, hun ikke var klar over selskabernes ansøgning til det norske olieudbud. Velliv har ifølge Børsens oplysninger investeret ca. 582 mio. kr. i olieselskaberne, og nu står investeringsteamet i en penibel situation, lyder det.

“Selskabernes brug af penge til udvikling hænger ikke sammen med deres målsætninger om klimaneutralitet i 2050. Men det er en svær omstændighed, fordi 80 pct. af vores investeringer i olie ligger i passivt forvaltede produkter, hvor vi ikke selv har valgt dem til,” siger hun.

Følgende danske pensionsselskaber har svaret Børsen, at de nu vil gå i dialog med olieselskaberne på baggrund af ansøgningerne om nye oliefelter: Velliv, Danica Pension, Pensiondanmark. Følgende selskaber nævner ikke, at de vil gå i yderligere dialog med olievirksomhederne: PFA, PBU, ATP, Sampension, PKA.

Afsked med olie

Hvad løsningen bliver, vil hun ikke komme nærmere nu. Men for de 20 pct. af investeringerne i oliesektoren, der er aktivt forvaltede, vil selskabet nu gå i dialog gennem såkaldt aktivt ejerskab.

Spørgsmålet bliver, hvornår det får konsekvenser, at olieselskaberne modarbejder Vellivs egne hensigter.

Hvis I går til selskaberne nu, og de vælger at fastholde deres ansøgning om at oprette nye oliefelter, har I så andet valg end at trække jeres investeringer?

“Nej, så bliver det svært at finde en anden løsning,” svarer Sandra Metoyer og henviser til, at selskabet som sidste værktøj kan stemme imod bestyrelsen til olieselskabernes generalforsamling, inden frasalg bliver nødvendigt.

Man kan ikke undskylde sig med, at man ikke selv bestemmer over fondenes opbygning Joachim Kattrup, analytiker, Mellemfolkeligt Samvirke

Også PKA kalder ansøgningen om nye olielicenser problematisk, men nævner ikke, at det får konsekvenser. Danica Pension, der har investeret 1,1 mia. kr. i selskaberne, fortæller i et skriftligt svar, at man er utilfreds med olievirksomhedernes ansøgninger og vil gå i “stærkt kritisk” dialog med dem.

Joachim Kattrup, analytiker hos Mellemfolkeligt Samvirke, pointerer, at selskaberne også bør skride til handling med de passivt forvaltede fonde.

“Man kan ikke undskylde sig med, at man ikke selv bestemmer over fondenes opbygning. Det er deres egen investeringsstrategi, der viser sig at være tosset i et klimaperspektiv,” vurderer han og tilføjer:

“Det fundamentale problem er, at ny udvinding af fossil energi er en del af forretningsmodellen hos næsten alle fossile selskaber. Og mig bekendt har ingen pensionsselskaber taget stilling til udvidelsen af fossile kilder i deres investeringspolitik.”

Ingen reaktion

Danmarks største pengetank og alle danskeres pensionskasse ATP skriver flere gange i sin kommunikation om ansvarlige investeringer, at selskabet vil bidrage til Paris-aftalens målsætninger og være klimaneutral gennem investeringerne i 2050.

Men ansøgningerne om ny olie giver “ikke anledning til at gå i dialog med selskabet”, vurderer esg-chef Ole Buhl. Han taler om Inpex Corporation, som ATP har investeret 211 mio. kr. i.

“Det er almindeligt anerkendt, at olieindvinding i Norge er mindre CO2-intensiv end mange andre steder. I en tid, hvor vi ser en ganske massiv efterspørgsel efter olie, er det ud fra en klimabetragtning bedre, den bliver indvundet fra nye felter i Norge end for eksempel gamle oliesandsfelter,” skriver han i en e-mail til Børsen.

6,1 mia. kr. har danske pensionsselskaber ifølge Børsens oplysninger investeret i virksomheder, der vil oprette nye oliefelter

Argumentet holder ikke, lyder det fra Torsten Hasforth, seniorøkonom hos den grønne tænketank Concito.

“Hvis man arbejder for en 2050-målsætning er det på ingen måde kompatibelt, og udvinding er jo stadig klimabelastende. Jeg synes, de skal overveje at bringe deres investeringer på linje med deres udsagn,” siger han med henvisning til de 15 pensionskasser, der har penge i olieselskaberne.

Forsyning er vigtig

På baggrund af nyheden går Pensiondanmark også i dialog med olieselskaberne, som pensionskassen har investeret 327 mio. kr. i, lyder det.

Alligevel forsvarer Jan Kæraa, chef for esg og bæredygtighed, ønsket om nye oliefelter med et højaktuelt emne: forsyningskrise og sikkerhedspolitik.

“Aktuelt kan vi ikke se helt bort fra den sikkerhedspolitiske udvikling, efter at Rusland har invaderet Ukraine. Vi forstår EU-landenes ønske om at få mere olie og gas fra Norge i stedet for at købe det af Putins Rusland,” skriver han i en e-mail. Samme logik bruger ATP og PFA i deres forsvar af olieinvesteringerne over for Børsen.

Der er tale om søforklaringer, hvis man spørger eksperterne.

Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling, gentager formuleringen fra FN’s generalsekretær, António Guterres, der i marts kaldte det “galskab” at vende sig mod fossil energi på grund af krigen i Ukraine.

“Det holder jo ikke. Sagen er, at hvis vi satser på energieffektiviseringer i EU, så kan vi spare mere, end det vi importerer i russisk gas i løbet af fem år. Det er en pseudofortælling, som den fossile industri bruger for at komme tilbage til business as usual,” vurderer Bjarke Møller, der dog roser den overordnede linje, de danske pensionssektoren har lagt i den grønne omstilling.

Forretningsrisiko

Argumentet om energiforsyning skal også ses i lyset af, at der med stor sandsynlighed vil være gået op mod ti år, før de nye potentielle oliefelter vil være i drift, lyder det.

Til den tid vil den globale efterspørgsel på olie forhåbentlig været faldet markant, og det stiller olieinvesteringerne i et helt nyt lys.

Sagen er, at hvis vi satser på energieffektiviseringer i EU, så kan vi spare mere, end det vi importerer i russisk gas i løbet af fem år Bjarke Møller, direktør, Rådet for Grøn Omstilling

Udover at være hvad Bjarke Møller kalder en “klimatragedie”, er det også en stor forretningsrisiko at udforske nye felter, vurderer Torsten Hasforth fra Concito.

“Man risikerer at stå med ekstremt bekostelige aktiver, man ikke har brug for, eller ikke kan tjene penge på, fordi verden har omstillet sig til grøn energi,” siger han.

Samme konklusion når Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet. Han understreger, at der er “masser af muligheder” for at bruge pengene på vedvarende energi, der både er billigere og mindre risikabelt.

“Derfor undrer selskabernes prioritering mig, når de samtidig har erklæret mål om klimaneutralitet. Vi har tilmed et politisk system, der praler med, at de investerer grønt. Jeg synes, det er på høje tid, at pensionsselskaberne ser indad.”

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Forsiden af Børsen Bæredygtig

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

BØRSEN BÆREDYGTIG
22. nov 2022