Peter er direktør i en dansk elektronikvirksomhed, der leverer grøn teknologi til sværindustrien. Peters virksomhed anvender en sjælden jordart, der udvindes i et land med svage myndigheder. Tidligere er udvindingen ofte sket under risikable forhold i miner, som private selskaber har bestukket sig til at få tilladelse til at drive.

Mange af de små private mineselskaber havde ansat børn, som risikerede livet i minegangene. Det har tidligere ført til kritiske omtaler i internationale medier, men på det seneste har der været stille om sagen.

Peters virksomhed har tidligere været under beskydning i medierne for at anvende jordarter fra minerne. Derfor har han valgt i stedet at købe jordarterne til tårnhøje priser i USA, hvor de også udvindes.

Prisen i USA er så høj, at Peters virksomhed har mærket en nedgang i afsætningen, efter den ekstra udgift blev lagt oven i slutprisen. Mange virksomhedskunder vælger nu hans løsninger fra på grund af prisen og fortsætter i stedet med sorte teknologier.

På det seneste er der sket store fremskridt for minearbejdernes forhold i det land, som Peter tidligere købte de sjældne jordarter fra. Fremskridtene skyldes ikke mindst pres fra flere internationale ngo’er, der tidligere i medierne kritiserede de vestlige virksomheder. De samme ngo’er siger nu god for arbejdsforholdene i minerne og opfordrer direkte internationale virksomheder til at genoptage importen for at styrke den lokale økonomi.

Peter overvejer også at begynde at importere fra det pågældende land igen, men han frygter omverdenens reaktion, hvis der på ny bliver rejst kritik af forholdene. Hvad skal han gøre?

1) Vente og se tiden an, selvom det kan koste dyrt, hvis konkurrenterne kan købe jordarterne billigere.

2) Gå offentligt ud og fortælle, at forholdene i minerne er blevet bedre, og at virksomheden derfor genoptager importen efter opfordring fra internationale ngo’er.

3) Lave en indstilling til bestyrelsen om at gå tilbage til en tidligere og mere tidskrævende produktionsmåde, som gør, at man ikke er afhængig af den sjældne jordart.

Peter skal ikke tænke sig alt for længe om, inden han træffer en beslutning. Hvis hans konkurrenter igen begynder at købe jordarterne billigt fra de mineselskaber, de tidligere droppede, risikerer han hurtigt at blive udkonkurreret, hvis ikke han følger trop.

Hvis han vælger løsning nr. et, risikerer han, at de kunder, som er forsvundet pga. prisforhøjelsen, vil vende tilbage igen – bare ikke til hans virksomhed men til konkurrenter, som kan sælge billigere, fordi de køber jordarterne billigere. Derefter vil det være både svært og hårdt at få kunderne tilbage.

Pga. tidsfaktoren dur løsning nr. tre heller ikke. Peters virksomhed kan ikke vende tilbage til gamle, tidskrævende produktionsmetoder, mens konkurrenterne løber med kunderne.

Derfor er løsning nr. to bedst. Den indebærer godt nok en risiko for, at der kan opstå ny kritik af forholdene i minerne, men hvis det sker, kan han overveje situationen igen og tage bestik af dels, hvad de internationale ngo’er melder ud, dels af hvad konkurrenterne gør.