Når flybrændstof skal sænke CO2-udledningen, er der risiko for, at det går ud over blandt andet regnskov og lokalbefolkning. Det giver dilemmaer for producenter som industrigiganten Topsoe

Luftfarten er i dag blandt de helt store udfordringer for omstillingen, og i hjertet af løsningen står bæredygtige brændstoffer – også kaldet saf (Sustainable Aviation Fuel). Det er brændstof, der kan iblandes det gængse flybrændstof og er derfor en eftertragtet vare. Samtidig er definitionerne af bæredygtighed stadig til debat.

Det mærkede Topsoe for nylig, da virksomhedens involvering i et saf-projekt i Brasilien mødte kritik. Topchef i den danske kemi- og energivirksomhed, Roeland Baan, fortæller om balancen mellem fremskridt og perfektion, når det kommer til flybrændstofferne.

“Spørgsmålet er, om det er en diskussion om bæredygtighed eller om at få CO2 ud af luften. Hvis man siger, at man først er bæredygtig, når man opnår fuld cirkularitet og ingen CO2-udledninger, så er det, at man kommer ud i problemer,” siger Roeland Baan til Børsen.

Topsoe-direktør: Vi kan stå foran et massivt skift

Han er netop trådt ned ad scenen på, hvad virksomheden selv har døbt et “saf summit.” Arrangementet skal ses som en del af industrikoncernens satsning på de teknologier, der skal bære den grønne omstilling. Skiftet mod disse teknologier er dét, han i et nyligt interview med Børsen kaldte “et skift, der er lige så stort som under den industrielle revolution”.

Og her spiller saf en væsentlig rolle. Selv om sektoren blandt andet drømmer om batteridrevne fly, er saf-brændstoffer i dag den eneste teknologi, der kan erstatte klassisk flybrændstof. Det resulterer i en mindsket CO2-udledning på op til 80 pct. afhængig af saf-teknologien. Hertil kommer, at saf i dag kun udgør en lille procentdel af det enkelte flys brændstof. Alligevel er teknologien den rette vej at gå, argumenterer Roeland Baan.

“Når vi bruger biobrændsler til saf har vi mellem 60 og 80 pct.-reduktioner. Hvis vi derudover kan certificere, at man ikke gør skade på miljøet på andre måder, så synes jeg, at vi skal omfavne det, ganske enkelt fordi det hjælper. I sidste ende handler det ikke om religion, men om, at vi rent pragmatisk set skal rydde op efter os selv,” siger han og fortsætter:

“Helt personligt kan jeg sommetider blive så oprevet over disse rent akademiske diskussioner om, hvad der er glimrende, hvad der er godt osv. i stedet for at se på, hvad løsningen er.”

Når det kommer til saf, er løsningen todelt: Både biobrændsler og såkaldte electrofuels kan bruges til at producere bæredygtigt flybrændstof. Hver teknologi har sine fordele og ulemper. Dels varierer CO2-besparelserne mellem teknologierne, og dels er der andre risici. Her kommer vi tilbage til den brasilianske regnskov, hvor et af Topsoes seneste projekter er kommet i modvind.

Uden for den brasilianske storby Manaus er virksomheden valgt som foretrukken leverandør af teknologi til Brazil Biofuels, som vil udvinde palmeolie til saf i området. Over for netmediet Klimamonitor har såvel eksperter som miljøorganisationer påpeget, at projektet – og palmeolie i almindelighed – “på ingen måde er bæredygtigt”.

Tilbage hos Topsoe fremstår den diskussion som en del af debatten om det gode og det glimrende. Her understreger Roeland Baan, at virksomheden endnu ikke har set vilkårene efter i sømmene.

“I Manaus er vi i gang med at lave vores due dilligence på alle ESG-elementerne. Hvis vi ikke bliver tilfredse der, indgår vi ikke kontrakt,” siger han.

Han peger på, at Manaus i sig selv er en storby, hvorfor virksomheden ikke i sig selv ser problem i at arbejde med en produktionsfacilitet der.

“Vi bliver nødt til – i bredere forstand – at overeje bæredygtigheden i det. Hvor kommer materialet fra, hvordan skal produktionen etableres osv.,” siger Roeland Baan.

Balancen mellem mulighed og bæredygtighed standser imidlertid ikke foreløbig, forudser topdirektøren. I dag betragtes den mest bæredygtige type saf som electrofuels produceret med vindenergi. Spørgsmålet er i hans øjne imidlertid, om det kan betragtes som bæredygtigt i længden.

“Hvis vi bygger en vindmøllepark på 10 GW, vil den være enorm, og den vil stadig give os relativt lidt brændstof. Den vil nok ikke gøre den store skade bæredygtighedsmæssigt, men mit bud er, at den vil have en tydelig effekt på dyrelivet,” vurderer direktøren.