BØRSEN BÆREDYGTIG
Bæredygtig
Tidligere overvismand skal designe CO2-afgift
Tak, fordi du læser med

Denne artikel kræver normalt abonnement, men er gratis for dig, fordi Danske Bank har finansieret adgang til Børsen Bæredygtig for alle i dansk erhvervsliv.

Danske Bank har ikke haft indflydelse på selve artiklen.

Læs mere om Danske Banks involvering.

Michael Svarer får bl.a. selskab af den tidligere formand for Klimarådet, Peter Birch Sørensen, og flere andre skatteeksperter i politisk udpeget ekspertgruppe

Michael Svarer, professor ved Aarhus Universitet, kommer i spidsen for den ekspertgruppe, der skal udarbejde en model til den fremtidige ensartede CO2-afgift, som et bredt flertal i Folketinget er enige om skal indføres.

“Det er relativt simpelt, hvad opgaven går ud på, men relativt svært, hvordan den løses,” siger Michael Svarer.

Det er relativt simpelt, hvad opgaven går ud på, men relativt svært, hvordan den løses Michael Svarer, professor, Aarhus Universitet

For selv om et bredt flertal altså er enige om, at der skal indføres en ensartet afgift på CO2-udledninger, er der langtfra enighed om, hvordan den skal strikkes sammen. Og regeringen har ved flere lejligheder udtrykt tvivl om, om det overhovedet er muligt i praksis. F.eks. har klimaminister Dan Jørgensen (S) tidligere kaldt idéen “Georg Gearløs”-agtig.

Omvendt er eksperter fra Klimarådet til Cepos enige om, at en afgift er den omkostningseffektive vej til at nå Danmarks lovfæstede mål om at reducere udledningerne af drivhusgasser med 70 pct. i 2030.

“Set ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv er en ensartet drivhusgasafgift det mest hensigtsmæssige. Det sikrer, at reduktionerne foretages, hvor de er samfundsøkonomisk billigst. Det er grundidéen. Spørgsmålet er, om man kan udvikle et system, der opnår det, samtidig med, at man tager højde for, at nye afgifter helst ikke skal øge den økonomiske ulighed. Og at de skal tillade, at danske virksomheder stadig kan være her, så produktionen ikke flytter til udlandet,” siger Michael Svarer.

Du siger, at I skal kigge på, om man kan det. Er du i tvivl om, om det overhovedet kan lade sig gøre?

“Nej det er jeg ikke. Man kan sagtens lave systemet. Vi har jo drivhusgasafgifter i alle mulige faconer i forskellige sektorer, og vi har EU’s kvotesystem. Men spørgsmålet er, hvordan man får det lavet hensigtsmæssigt, hvis man gerne vil skalere det. Det er det, man gerne vil, for der skal en ret kraftig reduktion til,” siger Michael Svarer.

Seks eksperter

Han understreger, at han får selskab af mange kyndige eksperter i arbejdsgruppen. Bl.a. professor Peter Birch Sørensen, der som Svarer selv er tidligere overvismand og tillige tidligere formand for Klimarådet. Samt professor Claus Thustrup Kreiner og PWC-partner Joan Faurskov Cordtz, der begge er skatteeksperter. Og endelig Mette Termansen, professor i miljøøkonomi, og Susanne Juhl, der er uafhængig konsulent med topledererfaring fra gasbranchen.

Eksperterne skal komme med en første delrapport i slutningen af 2021 og færdiggøre arbejdet inden udgangen af 2022. Ifølge Dansk Industri bør de langsigtede principper fastlægges allerede i år, så virksomhederne ved, hvad de skal planlægge efter.

“Det gælder først og fremmest forholdet mellem de danske afgifter og EU’s kvotesystem, udtaler Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef i DI, i en kommentar.

Konkurrenceudsatte erhverv som cementproduktion og landbrug betaler i dag de laveste energiafgifter eller er helt fritaget fra at betale energiafgifter, fremgår det af kommissoriet.Dertil kommer, at dele af industrien samt større energi- og forbrændingsanlæg er omfattet af EU’s kvotesystem.

Omvendt er andre erhverv og danske husholdninger højere beskattet, f.eks. i forbindelse med opvarmning og deres forbrug af benzin og diesel.

“Vi er en del af EU, og en lang række af vores virksomheder er en del af EU’s CO2-kvotesystem. Derfor bør den danske CO2-afgift spille sammen med kvotesystemet. Hvis vi gør det, vil virksomhederne bevare deres konkurrencekraft, da vilkårene vil være de samme i de lande, vi konkurrerer med,” tilføjer hun.

Michael Svarer tør endnu ikke love, hvor meget af modellen, der kan være færdig i år.

“Det vil tiden vise. Der er nogle sektorer, der er lettere at gå til end andre. Eksempelvis er landbruget besværligt, for man skal først lave nogle ordentlige klimaregnskaber. Så det er i fase to. Så må vi se på nogle af de andre sektorer inden da,” siger han.

Danske CO2-udledninger fra fossile brændsler beskattes i dag med en kombination af klima- og energiafgifter.

Forsiden af Børsen Bæredygtig