BØRSEN BÆREDYGTIG
Bæredygtig
Syv grønne ubehagelige spørgsmål
Tak, fordi du læser med

Denne artikel kræver normalt abonnement, men er gratis for dig, fordi Danske Bank har finansieret adgang til Børsen Bæredygtig for alle i dansk erhvervsliv.

Danske Bank har ikke haft indflydelse på selve artiklen.

Læs mere om Danske Banks involvering.

Regeringens landbrugsudspil kan blive et af de mest betydningsfulde i denne periode. Syv ubehagelige spørgsmål melder sig

Der var optimisme, iver og engagement i talerne, da de fire ministre, Lea Wermelin, Rasmus Prehn, Simon Kollerup og Dan Jørgensen præsenterede klimaudspillet for landbruget onsdag. Men graver man lidt i udspillet og reaktionerne, presser en række spørgsmål og kontroversielle temaer sig på:

1. Håb og tro er ikke nok

Hvis de store teknologiske og forskningsmæssige fremskridt ikke indfinder sig, bliver det svært at overbevise om, at målet om CO2-reduktion på ca. 7 mio. ton for landbruget er inden for rækkevidde. Landbruget tegner sig i 2030 for en af de væsentligste sektorer, når det kommer til udledning af drivhusgasser, og bidrages der ikke nok til nedbringelser her, risikerer andre dele at skulle holde for, hvis målet fastholdes. Tidligere på året advarede de miljøøkonomiske vismænd om, at hvis landbruget fritages for en mulig bred, ensartet klimaafgift, bliver det dyrere for resten af samfundet.

2. Tvivl om 70 pct-målet

Uanset, om regeringen opnår flertal for en justeret aftale, bliver det næppe den aftale, som kommer til at overbevise om, at Danmark har anskueliggjort en realistisk vej til målet om 70 pct. CO2-reduktion i 2030. Der vil, næsten uanset aftryk fra de andre partier, indgå mere usikre elementer, som er baseret på potentiale fra eksempelvis pyrolyseteknologien, hvor landbrugets halm og gylle bruges til bl.a. at binde kulstof i jorden.

3. EU's landbrugsstøtte

Hovedparten af de milliarder, som bringes i spil, kommer fra omlægning af EU's landbrugsstøtte. Snittet er lagt, så omkring tre gange mere end i dag skal være midler, som konverteres fra direkte støtte til grøn omstilling. Det drejer sig om 20,5 pct. – og svarer til en reduktion på ca. 800 mio. kr. årligt. For en heltidslandmand, der ikke ser mulighed i at omlægge sin produktion, er det et potentielt tab på 60.000 kr. årligt.

4. Finansieringsopgør

Hvis regeringen for alvor ønsker et bredt forlig, venter der flere finansieringsopgør. Venstre vil eksempelvis ikke være med til at tage så stor en del af landbrugsstøtten, der kan gå fra den enkelte landmand. Og øgede tilskud hele vejen rundt kan så gøre betydeligt indhug i det råderum, en del af støttepartierne hellere vil bruge på velfærd. Venstre har bl.a. foreslået, at der bruges 5 mia. kr. på udtagning af lavbundsjorde, et element i den grønne omstilling, hvor der hersker uenighed om størrelsen af klimaeffekten.

5. Kvælstofstrid er en bombe

Også spørgsmålet om renere vandmiljø skabt med målrettede virkemidler er et stridspunkt. Sammen med finansieringsopgørene udgør netop kvælstofskravene formentlig en af de største barrierer for, at Venstre går med i en aftale. Miljøminister Lea Wermelin forklarede ved præsentationen, at regeringen med sit udspil når omkring to tredjedel i mål i forhold til de krav til kvælstofreduktioner, som Aarhus Universitet har beregnet som nødvendige. Det er krav, som landbrugserhvervet ser på med betydelig skepsis og bekymring – og tallene er da også blevet anfægtet af bl.a. Venstre, der ønsker en second opinion.

Partiets topforhandler Troels Lund Poulsen var særdeles kritisk onsdag i sin kommentar til Landbrugsavisen om kravene til efterafgrøder og nedbringelse af kvælstofudledning: “Det er fuldstændig vanvittigt, og det kommer til at have store økonomiske konsekvenser for landmændene. Samtidig har man heller ikke afsat penge til at kompensation til de ramte landmænd,” sagde han og tilføjede: “Jeg ser det slet ikke som muligt, og det er ikke noget, vi kommer til at acceptere, for det kommer jo til at koste tusindvis af arbejdspladser i landbruget.”

6. Jo færre partier, des mere ballade

Med aftalen om bl.a. grøn omstilling af affaldssektoren og planen for flere elbiler i 2020 lykkedes det regeringen at opnå meget brede forlig. Vælger Venstre at køre hård konfrontation, kan regeringen måske forsøge at få De Konservative om bord; partiet, der tidligere har kunnet høste på at stå som det grønneste parti i blå blok. Men det står under alle omstændigheder klart, at det blive vanskeligt at kombinere kravene fra støttepartierne om hurtigere og langt mere ambitiøs omstilling og virkemidler i den hårdere ende – med de borgerliges og især Venstres krav om, at landmændene ikke må blive ramt for hårdt. At regeringen ønsker et bredt forlig er indlysende. En smallere aftale kan trække den grønne profil op men give mere ballade.

7. Jobløftet

S-ministre har længe betonet, at nok er klimaomstillingen vigtig. Men balancen, at holde hånden under arbejdspladser og lokale virksomheder, ikke mindst i provinsen, er mindst lige så vigtig. Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn, betonede da også, at landmænd, tillægserhverv eller slagteriarbejdere ikke skal sidde og bekymre sig om, hvorvidt den næste termin kan betales. Lige nu er det svært at forestille sig, hvordan regeringen kan leve op til egne løfter, honorere de i forvejen frustrerede støttepartiers krav om mindre kød og højere grønne mål – og sikre et bredt forlig uden at slå hul i statskassen.

Forsiden af Børsen Bæredygtig