BØRSEN BÆREDYGTIG
Bæredygtig
Strid om store CO2-reduktioner i 2025-mål
Tak, fordi du læser med

Denne artikel kræver normalt abonnement, men er gratis for dig, fordi Danske Bank har finansieret adgang til Børsen Bæredygtig for alle i dansk erhvervsliv.

Danske Bank har ikke haft indflydelse på selve artiklen.

Læs mere om Danske Banks involvering.

Realistisk eller et udtryk for klimanøl?

Regeringen blev kort før jul endnu en gang mødt med anklager om at være for fodslæbende i klimapolitikken, da den meldte et såkaldt “indikativt delmål for 2025” ud. Men hvilken forskel gør det egentlig i praksis, om Danmark i 2025 skal reducere sine drivhusgasudledninger med 46-50 pct., som regeringen ønsker, eller med 50-54 pct., som støttepartierne mener – når nu alle er enige om at nå 70 pct. i 2030?

Ifølge Lars Aagaard, adm. direktør i Dansk Energi, er der kæmpe forskel. Klimaloven fastslår, at Danmarks udledninger af drivhusgasser skal reduceres med 70 pct. i 2030 målt ift. 1990.Men loven siger også, at der skal fastsættes et indikativt delmål i 2025. Altså et delmål i form af et interval.Regeringen foreslår, at det skal være 46-50 pct. målt som gennemsnit over 2024-2026, så målopfyldelsen ikke afhænger af vind og vejr et enkelt år. Klimarådet anbefaler 50-54 pct.

“Hvis tidsperioden presses meget, øger man sandsynligheden for, at det bliver svært at nå. Og man risikerer, at folk investerer i noget, der er forkert, og dermed får en ekstra regning, fordi de så skal omlægge en gang mere,” siger Lars Aagaard. 70 pct. skal Danmarks udledninger være reduceret i 2030

For mens regeringen og støttepartierne – ja næsten hele Folketinget – er enige om, at Danmarks udledninger i 2030 skal være 70 pct. mindre end i 1990, så er de altså ikke enige om, om vejen derhen skal være nærmest lineær eller bue kraftigt til sidst.

Siden den seneste fremskrivning er der indgået politiske aftaler, der ventes at reducere udledningerne med 3,1 mio. ton i 2025. Opgjort i runde tal lægger regeringen op til at fjerne 4-7 mio. ton CO2-udledninger i alt inden 2025. Til sammenligning vil 50-54 pct. betyde, at 7-10 mio. ton skal væk. Så der er altså ca. 3 mio. ton til forskel.

Stop for kulkraft

Men én ting er tal. Bag tallene ligger helt konkrete tiltag på klimaområdet, der skal vedtages og gennemføres inden 2025, hvis støttepartierne skal bestemme, men som godt kan vente, hvis regeringens interval bliver vedtaget. Hvis man kun lever op til 46 pct., vil vi ikke skulle gøre særligt meget mere de næste fem år Ruben Kidde (R), klimaordfører

“Det er den mest omkostningseffektive løsning at ligge på de 50 pct. og gerne over i 2025. Ellers er risikoen, at vi skal træffe meget svære og dyre beslutninger i de sidste år af årtiet. Hvis man kun lever op til 46 pct., vil vi ikke skulle gøre særlig meget mere de næste fem år,” siger Ruben Kidde, klimaordfører for De Radikale.

Han fremhæver særligt tre forslag som afgørende for at nå over de 50 pct. i 2025: Stop for at fyre med kul på Nordjyllandsværket, udtagning af lavbundsjorder fra landbruget og så en grøn skattereform.

En analyse fra Klimarådet viste i november, at der er potentiale for at hente op mod 4,1 mio. ton reduktion, hvis man udtager alle lavbundsjorder. Nordjyllandsværket er planlagt til at være i drift til 2028, men Klimarådet har vurderet, at der kan hentes 1,2 mio. ton CO2 årligt ved at gå over til andre varmekilder end kul forinden.

“Vi har måske plukket nogle af de lavthængende frugter. Men de forslag, jeg nævner her, er i hvert fald til at plukke, hvis man bare tager en lille skammel. Og et andet argument er, at ift. at bidrage til Paris-aftalen og tage vores del i Danmark betyder det selvfølgelig også noget, hvor meget vi udleder frem til 2030,” tilføjer Ruben Kidde.

Står det til SF, skal delmålet i 2025 være mindst 50 pct., og partiet foreslår konkret, at der bl.a. lægges en afgift på lavbundsjorder, ligesom et kulstop på Nordjyllandsværket også skal fremmes ved afgifter og tilskud.

“Og så skal vi have sat anlæg til CO2-fangst i gang inden 2025. Det er en teknologi, som er ret parat,” siger klimaordfører Signe Munk (SF).

Klimaminister Dan Jørgensen (S) ønsker ikke at udtale sig til denne artikel. Men kort før jul deltog han i en folketingsdebat om regeringens klimaplaner. Her opfordrede han til at huske på alle de aftaler, der er indgået.

“Samlet set aftaler, som sikrer, at vi i Danmark, i årene der kommer, er på helt rette spor, når det handler om at sikre, at vi når vores mål,” sagde ministeren.

Forsiden af Børsen Bæredygtig