Novo Nordisk og Trebo er med i stort nyt partnerskab, som vil skabe en platform for at udnytte produkter af plast, der hvert år bliver brændt af eller deponeret

Store danske virksomheder vil gøre op med de enorme mængder plastik, der i dag bliver brændt af.

I et nyt partnerskab med blandt andre Novo Nordisk, Grundfos, Coop, Topsoe og Coloplast vil selskaberne skabe en platform, så plast fra de store industrivirksomheder igen kan blive til nye produkter.

Hos Novo Nordisk er plastik en stor udfordring, og den danske medicinalkæmpe har længe arbejdet på at kunne udnytte plastik fra bl.a. de kendte insulinpenne, fortæller Dorethe Nielsen, der er chef for miljøstrategi.

På det danske marked har Novo Nordisk skabt et system, hvor den brugte pen kan leveres tilbage efter brug. Pennen bliver skilt ad og sorteret i plast, glas, metal og en rest, så materialerne kan genanvendes.

“Perspektivet er at skabe en industriløsning, hvor vi arbejder sammen på tværs af medicinalindustrien, så vi sikrer, at værdifulde materialer som plastik kan blive genanvendt til andre formål,” skriver hun i en mail om det nye partnerskab.

Ofte skal vi over en barriere med virksomheder, fordi de ikke tror, at den høje kvalitet kan bevares. Men det har vi bevist gang på gang Andreas Leth Bockhoff, medstifter, Trebo

I 2021 distribuerede Novo Nordisk injektionspenne i Danmark svarende til ca. 80 ton plastik. Men globalt ender flere hundredtusinder millioner brugte insulinpenne på lossepladser.

“Som en ansvarlig virksomhed vil vi gerne bidrage til en af vores helt store globale miljøudfordringer: plastaffald. Så vi spørger os selv og vores partnere om, hvordan vi kan lave en cirkulær forsyningskæde, hvor vi tager vores produkter tilbage fra brugerne, så de værdifulde materialer kan anvendes igen.”

Med konsortiet Cirkulær Industriplast vil parterne øge genanvendelsen både af deres produkter lavet af plast, og den plast som forretningen er med til at skabe. Inden 2025 skal genanvendelsen op på 20 pct.

Bæredygtig

Siemens Gamesa skiller nye vinger ad med eddike

Teknologisk Institut er projektleder på det nye partnerskab, der har været over et år undervejs med et budget på 41 mio. kr., hvoraf 18 mio. kr. kommer fra Miljøministeriets program MUDP.

Typisk har virksomhederne stået alene med udfordringen om genanvendelse, men det skal projektet ændre på, forklarer projektleder Søren Haack fra Teknologisk Institut.

“Nu skaber vi en platform med mange store virksomheder. Hvis der skal skabes forretning inden for det her, kræver det volumen og helst ensartet volumen. Det kan vi forhåbentlig være med til at skabe,” siger han.

Faktaboks Cirkulær Industriplast Partnerskabet løber over tre år og vil udvikle en platform til at genanvende plast fra industrien, som i dag bliver brændt eller ender på lossepladser. Ambitionen er at øge genanvendelsen med mindst 20 pct. inden 2025. Deltagerne er Coloplast, Novo Nordisk, Danfoss, Grundfos, F&H, Coop, mens Trebo, Zirq Medical, Makeen Power, Crossbridge Energy, Topsoe, Marius Pedersen, Geminor og BASF står for logistik og genanvendelse. DTU, Aarhus Universitet og Teknologisk Institut er videnspartnere. CIP har et samlet budget på 41 mio. kr., hvoraf 18 mio. kr. kommer fra Miljøministeriets program MUDP.

Det handler bl.a. om at matche produkter med teknologier for genanvendelse, og i øjeblikket kører en række forsøg, hvor potentialet for de forskellige plastprodukter bliver testet. Det står iværksættervirksomheden Trebo blandt andet for.

De seneste fire år har selskabet arbejdet på at få produktionsvirksomheder til at se værdien i at kunne genanvende plastik fra egne produkter i et lukket system, og flere partnere i projektet, som Novo Nordisk, samarbejder allerede med virksomheden.

Bæredygtig

Coca-Cola og flere milliarder ton affald afventer afgørende aftale

Trebo har udviklet en patenteret teknologi, der kan sortere plastikfraktioner så rent, at de kan ryge direkte tilbage i produktionen hos virksomhederne igen. Dermed kan de erstatte jomfruelige ressourcer, der tærer på klimaet, forklarer medstifter Andreas Leth Bockhoff.

“Ofte skal vi over en barriere med virksomheder, fordi de ikke tror, at den høje kvalitet kan bevares. Men det har vi bevist gang på gang. I samarbejde med Schneider Electric har vi f.eks. bevist, at de kan lave et 100 pct. genanvendt produkt af deres eget spild,” siger han.

“Det er kæmpestort for os, fordi det er frontløbere inden for plast- og produktionsindustrien i konsortiet, som er med på de samme tanker, som vi har.”

Projektet kører i to spor.

Det ene behandler produkterne på markedet i dag og skaber en infrastruktur for at få dem genanvendt bedst muligt. Det andet handler om at udvikle produkter, som bedre kan genanvendes. Mange produkter er i dag hovedsageligt udviklet med den optimale kvalitet og funktionalitet for øje, forklarer Søren Haack.

Bæredygtig

Plastfirmaer har rettet blikket mod Esbjerg

“Man skal finde en måde, hvorpå man stadig kan udvikle de her produkter målrettet genanvendelse, men samtidig med at de opretholder den funktion og kvalitet, de skal have. Det nytter ikke, at produktets kvalitet og levetid reduceres på bekostning af øget genanvendelse.”

Hvor meget batter en ambition på 20 pct. egentlig i det store billede?

“Vi har at gøre med sammensatte plastprodukter, som ikke tidligere har været genanvendt. 20 pct. lyder ikke af meget, men det er en kompleks fraktion, vi arbejder med. Virksomhederne skal først nu lære, om de kan anvende genanvendt plast i deres produkter og i givet fald hvor meget,” siger Søren Haack.

“Når projektet slutter, har vi i storskala demonstreret eksempler på, hvordan komplekst industriplast kan genanvendes. Forhåbentlig kan vi få flere virksomheders affaldsstrømme med i kredsløbet. Samtidigt vil vores arbejde medvirke til at modne nogle af de nye teknologier inden for genanvendelse.”