BØRSEN BÆREDYGTIG
Bæredygtig
Solcelleselskaber smider millioner i naturen
Tak, fordi du læser med

Denne artikel kræver normalt abonnement, men er gratis for dig, fordi Danske Bank har finansieret adgang til Børsen Bæredygtig for alle i dansk erhvervsliv.

Danske Bank har ikke haft indflydelse på selve artiklen.

Læs mere om Danske Banks involvering.

Landets to største opførere af solcelleparker har de seneste år rettet en del af investeringsfokusset på naturforbedrende initiativer

De firkantede gråsorte plader, som fanger solens stråler og omdanner dem til strøm, skyder op flere og flere steder i landet.

Mens solcellerne er begyndt at optage en større del af landets areal, er selskaberne, der opfører dem, samtidig begyndt at rette blikket mod, hvordan de store områder kan bidrage til andet end strømmen i stikkontakten. Biodiversitet er nemlig blevet en fast del af investeringsplanen hos to af landets største solcelleoperatører. Der kan vi dyrke proteingræs, som kan laves til foderpiller til landbruget Knud Erik Andersen, adm. direktør, European Energy

Better Energy har de seneste år investeret et større millionbeløb i biodiversitet ved sine solcelleparker.

“Vi har fået et konsulentbureau for biodiversitet fast tilknyttet, og de hjælper os med at afdække, hvordan vi kan gøre størst mulig gavn med de arealer, vi har til rådighed,” forklarer adm. direktør i Better Energy Rasmus Lildholdt Kjær.

Ved selskabets 67 hektar store solcellepark i Blangslev på Sydsjælland har Better Energy og bureauet Habitats bl.a. udviklet og analyseret Better Energys påvirkning af naturen. Tidligere bestod arealet af 99 pct. konventionel landbrugsjord og 1 pct. skov. I dag fylder solcellepanelerne 87 pct., mens ny skov og eng- og moseområder fylder de resterende 13 pct. Konventionel landbrugsjord og evt. lavbundsjorde, der har højere CO2-udledning, kan udnyttes til vedvarende energi og levere CO2-besparelser på samfundsplan. En del af solcelleselskaberne investerer i at bidrage til natur og miljø på arealerne. I forhold til konventionelt landbrug betyder det også, at der ikke bruges kunstgødning og sprøjtegift på arealerne.

Better Energy har på nuværende tidspunkt ca. 40 hektar i støbeskeen, der over de næste par år skal anvendes til naturgenopretning og rekreative områder. Forventningen er, at selskabet vil have ca. 100 hektar dedikeret til rekreative områder og biodiversitet i 2025.

Landbrug tænkes med

En anden af landets store solcelleoperatører European Energy kommer alene i 2021 til at plante 500.000 træer som en del af sin naturindsats ved solparkerne. Selskabet har selv ansat biologer i sin miljøafdeling, der arbejder med at optimere landanvendelsen på de områder, hvor selskabet sætter sine paneler.

Et nyt tiltag på tegnebrættet er muligheden for at kunne kombinere parkerne med landbrugsproduktion.

“Når vi installerer solceller, der følger solens placering på himlen, giver det faktisk mulighed for, at vi kan etablere dyrkningsbælter mellem panelerne. Der kan vi dyrke proteingræs, som kan laves til foderpiller,” fortæller adm. direktør Knud Erik Andersen.

European Energy kører i øjeblikket flere projekter i samarbejde med danske landmænd for at undersøge effekten af dyrkningen i solcelleparkerne. Indtil videre viser udbyttet sig at være lige så stort som ved almindeligt landbrug, uden at European Energy hverken anvender sprøjtemidler eller gødning.

Samspillet mellem solcelleselskaberne og de naturforbedrende initiativer er vokset markant de seneste år, fortæller begge solcelleselskaber.

Klagerne

Det voksende fokus på natur, landbrug og rekreative områder er bl.a. et produkt af værdien i at indynde sig hos naboerne til solcelleparkerne. Mens der de seneste år har været flere historier om projekter, som er blevet forsinkede af klager fra naboer og naturorganisationer, er det ikke sådan, det generelle billede ser ud, argumenterer begge solcelleselskaber. Selvom parkerne delvist kan bidrage til biodiversitet, kan de også bryde store, sammenhængende naturarealer op og hæmme sammenhængende biodiversitet. Solcellerne kan være en torn i øjet på naboer i området, der mener, at de ødelægger naturoplevelsen.

Hos Danmarks Naturfredningsforening (DN) fortæller leder for lokale klagesager Nina Larsen Saarnak, at hun oplever det samme:

“Mit indtryk er, at der er en meget stor udvikling i gang, og det er mit indtryk, at selskaberne kan se, at det er vigtigt at få taget så mange hensyn som muligt. Det er superpositivt.”

Når DN alligevel klager over enkelte projekter, som eksempelvis den nyligt planlagte solcellepark, som Hofor vil opføre ved Valby, handler det om at bevare lokale naturinteresser, fortæller hun:

“Der er steder, som er helt oplagte til at skabe sammenhængende naturområder. Der skal man måske ikke placere solcelleanlæg.”

Forsiden af Børsen Bæredygtig