BØRSEN BÆREDYGTIG
Bæredygtig
Skovejere frygter massive indtægtstab i den grønne omstilling
Tak, fordi du læser med

Denne artikel kræver normalt abonnement, men er gratis for dig, fordi Danske Bank har finansieret adgang til Børsen Bæredygtig for alle i dansk erhvervsliv.

Danske Bank har ikke haft indflydelse på selve artiklen.

Læs mere om Danske Banks involvering.

Danske skovejere frygter for fremtiden på grund af den grønne omstilling af energisektoren.

Restproduktet flis, der består af sønderdelte træer, grene og løv, er en meget vigtig indtægtskilde for skovene, og forbruget af danskproduceret flis ventes at styrtdykke i de kommende år.

“Vi har ikke noget alternativ, hvis efterspørgslen på flis stopper. Det vil betyde en alvorlig forringelse af økonomien i løvtræsproduktionen. I dag tjener vi f.eks. penge på alle de tidlige tyndinger, hvor træet ikke kan bruges til andet end flis. Vi ser ind i et scenarie, hvor indtægter bliver til udgifter, når vi skal passe vores bevoksninger,” siger Niels Otte Lundstedt, der er godsforvalter på Dønnerup Gods på Vestsjælland.

Han er desuden næstformand i Skovforeningen.

Danske skovdistrikter producerer årligt omkring 2 mio. ton træflis, hvilket svarer til omkring 300 mio. kr., og den danske flis bruges normalt i de mindre kraftvarmeværker, mens de store kraftværker typisk modtager træpiller og flis fra udlandet, der transporteres i skibe.

Problemet for den danske flisproduktion er, at der politisk bliver stillet krav om, at kraftværkerne i fremtiden i højere grad skal bruge bl.a. solenergi og varmepumper.

Den ellers CO2-neutrale flis er ikke lige populær alle steder, fordi bl.a. flere grønne organisationer har peget på en ubalance i forholdet mellem hugst og tilvækst.

“Synspunktet, at man bør bruge træet til andet end at brænde det af, er der i og for sig god mening i, men mit ønskescenarie er dog, at man ikke udfaser flisen, før andre industrier efterspørger det træ, vi i dag bruger til flis,” lyder det fra Niels Otto Lundstedt.

Skovejerne peger på et dilemma i forholdet til bæredygtighed, da incitamentet til at plante såkaldte powerkulturer svækkes. Powerkulturer er sammensat af træarter, der vokser hurtigt.

“Hvis man ikke kan sælge flis, så er der ingen grund til at investere i powerkulturer. Dermed reducerer man tilvæksten i de første år og suger mindre CO2 ud af luften. Det er skadeligt for både klimaet og vores økonomi,” siger Niels Otto Lundstedt.

Nogenlunde samme billede tegnes af Claus Danefeldt Clemmensen, chefkonsulent, Danske Maskinstationer og Entreprenører, der repræsenterer skoventreprenørerne.

“Forbruget af flis vil falde, men jeg håber da, at der bliver skruet ned for importen, så vi bruger dansk flis. Hvis det ikke sker, vil økonomien i skovene blive væsentligt dårligere, og skoventreprenørerne kommer til at lide under det,” siger han.

En nedgang i importen er der imidlertid ikke udsigt til ifølge en prognose fra Hededanmark, der til gengæld forudser et dramatisk dyk i produktionen af dansk flis i de kommende år. I 2045 ventes produktionen at være stort set væk.

Det vil tage et til to år, før skovenes udfordringer for alvor bliver synlige, men der er et udtalt behov for at finde en fremtidig brug af flisen. Det siger Steen Riber, divisionsdirektør i Hededanmark.

“Vi kunne godt ønske en større politisk opbakning til at udnytte flisen i en pyrolyseproces, hvor man bruger halvdelen af kulstoffet til gas eller olie og den anden halvdel som biokoks til landbrugsjord,” siger han.

Sidstnævnte binder kulstof flere århundreder frem i tiden og beriger også landbrugsjorden, men han efterspørger en pris og et marked for at bruge flis i pyrolyse, der er spaltning af et materiale ved opvarmning uden tilførsel af ilt.

Socialdemokratiets energiordfører, Anne Paulin, ser positivt på fremtidens muligheder for flis.

“Biomasse er for kostbart til, at vi i længden bare brænder det af i de store mængder, vi gør i dag. Vi kan i fremtiden bruge biomassen til produkter af en højere værdi – f.eks. isolering, flydende brændsler eller bioplastik. Vi tror, at biomassen kan bruges uden for el- og varmesektoren,” siger Anne Paulin.

Om pyrolyseteknologien siger hun:

“Det er ikke et område, som vi har sat gang i endnu, men det er en af teknologierne, der er spændende. Vi lytter til perspektiverne i det.”

Forsiden af Børsen Bæredygtig