Efter knap ti års planlægning og arbejde kunne Skotlands største havvindmøllepark for en uge siden levere sin første energi. Vindmølleparken vil, når den står helt færdig, have en kapacitet på 1,1 GW fra 114 vindmøller, og skal man tro landets politikere, er den blot begyndelsen.
Skotland har sat mål om at nå nuludledning i 2045, blandt andet ved hjælp af offshorevind. Som led i den plan har skotske myndigheder i år afsluttet udbud af havvindmøller, der tilsammen skal levere op til 25 GW el, eller hvad der svarer til næsten ti gange Danmarks nuværende kapacitet fra havvindmøller.
“Målet er at lære at arbejde med de nye teknologier inden for flydende vind
Ingrid Reumert, strategi- og kommunikationsdirektør, Ørsted
Og netop med projekter af den størrelse mener førsteminister Nicola Sturgeon, at Skotland kan inspireres af Danmark.
“Vi kan lære af Danmark, hvad angår processerne med at give tilladelser til vedvarende energiprojekter i stor skala og om, hvordan investeringer i infrastrukturprojekter understøtter udviklingen af grønne klynger. Der er vigtige erfaringer, vi kan tage med,” siger hun.
Netop med det formål mødtes Nicola Sturgeon med danske og skotske erhvervs- og myndighedsledere fredag.
Ørsted er blandt virksomhederne, der ser muligheder i Skotland. Her har man allerede tidligere i år truffet endelig beslutning om at investere i virksomhedens første offshore-projekt med flydende vindmøller. Netop flydende møller er en relativt ny teknologi i kommerciel skala. Projektet på 1 GW placeres ud for kysten i det nordøstlige Skotland ved Caithness.
“Det spændende for os er muligheden for at benytte flydende vindmøller som det næste skridt. Det giver os mulighed for at arbejde på nogle helt andre dybder og for at udnytte de skotske kompetencer på offshore-området,” siger Ingrid Reumert.
Hun er strategi- og kommunikationsdirektør i Ørsted og deltog i fredagens møde med den skotske delegation, ligesom repræsentanter fra Rambøll og Copenhagen Infrastructure Partners. Det er ikke kun muligheden for at prøve flydende havvind af, der har trukket Ørsted til Skotland, forklarer hun:
“Selve projektet er interessant, men målet er at lære at arbejde med de nye teknologier inden for flydende vind og at se, hvad den skotske regerings meget ambitiøse mål kan føre til.”
Skotland vil være CO2-neutral i 2045. Havvindmøller spiller en væsentlig rolle i den ambition, og planlægningen af nye projekter tager fart i disse år. Flydende havvindmøller er afgørende for planerne, blandt andet på grund af større havdybder end i Danmark. Den satsning gør landet interessant for projektudviklere, der vil benytte den nye teknologi. Inden 2030 ønsker Skotland at dække 50 pct. af sit energibehov – ikke blot elbehovet – med vedvarende energi.
Udover erfaringerne i danske virksomheder hørte den skotske delegation fredag på erfaring fra bl.a. Energinet, der driver det danske elnet, og Energistyrelsen.
En af de væsentligste udfordringer for Skotland bliver nemlig integrationen i elnettet af store mængder havvindmøller, som de danske myndigheder har erfaring med.
“Staten har en væsentlig rolle i forhold til at realisere potentialet for vedvarende energi og samle forskellige spillere. Vi skal sikre, at infrastrukturen er der,” mener Nicola Sturgeon.
Hun håber, at hun til gengæld kan være med til at inspirere danske myndigheder til den skotske tilgang til borgerinddragelse i projekterne, hvor Skotland generelt oplever færre naboklager.
Netop nu er de skotske myndigheder på udkig efter underleverandører til de 17 havvindprojekter, som hver ventes at kræve investeringer for 1,5 mia. britiske pund, eller ca. 13 mia. kr.
