BØRSEN BÆREDYGTIG
Bæredygtig
Regeringen vil vente med at træffe afgørende klimabeslutninger: Udmelding bekymrer central vagthund

Tak fordi du læser med

Danske Bank og PwC er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor kan vi gøre alle vores artikler på Børsen Bæredygtig frit tilgængelige for alle læsere. Det er medvirkende til, at Børsen Bæredygtigs artikler bliver diskuteret vidt og bredt.

Danske Bank og PwC er også parterne på Børsen Bæredygtig, når vi går live og fremhæver en række af de mest spændende grønne projekter i danske virksomheder i Børsen Bæredygtig Cases.

Danske Bank og PwC har ingen indflydelse på indholdet eller andre redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig, der skabes af uafhængige og objektive journalister og i den samme høje kvalitet, som du kan finde i resten af Børsen.

Læs mere om partnerskab.

Klimarådets formand, Peter Møllgaard, er skeptisk over for, at regeringen først vil træffe beslutninger om klimamålet for 2025 i april

“Vi har vist vejen til 2030.” Sådan indleder klimaminister Dan Jørgensen (S) forordet til regeringens klimaprogram for 2022, der skal vise netop det: ruten til 70 pct. lavere drivhusgasudledning i Danmark inden for otte år.

Spørger man landets øverste klimavagthund, Klimarådet, har Peter Møllgaard, rådets formand, dog en anden fortolkning. Særligt hvad gælder det delmål i 2025, der udgør to tredjedele af målsætningen. Det vender vi tilbage til.

“Det kommer an på, hvad klimaministeren mener. Jeg kan på nuværende tidspunkt ikke vurdere, om de har anskueliggjort, hvordan vi når 2030-målet. Den endelige vurdering kommer vi med til februar i vores årlige statusrapport,” siger han og tilføjer:

“Der vurderede vi sidste gang, at det på trods af betydelig fremgang ikke var tilstrækkelig klart. Regeringen siger nu, at de sidste 5 mio. ton CO2-reduktion kan findes i landbruget. Jeg kan sige, at vi stadig ikke ved, hvordan regeringen vil sikre de resterende reduktioner fra landbruget.”

Selvom Peter Møllgaard altså ikke vil lave en definitiv vurdering af klimaprogrammet før februar, står det klart, at der er betydelige usikkerheder for, hvorvidt regeringen har vist en sikker vej til 2030.

Det nærmeste mål

Endnu mere presserende bliver spørgsmålet, om Danmark kan leve op til sit klimamål for 2025. Til den tid skal klimabelastningen barberes 50-54 pct. ned, og Peter Møllgaard har flere gange i år pointeret, at der er brug for nye politiske beslutninger, hvis det skal blive en realitet.

Men under Klimaministeriets præsentation af Klimaprogrammet 2022 står det klart, at de beslutninger ikke træffes foreløbig.

Det er meget, meget kort tid at skulle lave noget, der skal vedtages politisk, og kunne implementere Peter Møllgaard, formand, Klimarådet

Man afventer i stedet Energistyrelsens årlige klimafremskrivninger, der først er klar til april 2023. De skal blotlægge, hvordan energikrisen, krig i Ukraine og andre politiske forhold har rokket ved forventningerne til danske drivhusgasudledninger.

50 til 54 pct. skal Danmark sænke sin klimabelastning med i 2025

Under to år

Til den tid vil der være et år og otte måneder til 2025, og udmeldingen vækker bekymring hos Peter Møllgaard.

“Det er meget, meget kort tid at skulle lave noget, der skal vedtages politisk, og kunne implementere. Jeg synes nok, det er sent til at kunne operere på noget. Man kan lave en feberredning til sidst, men det bidrager sjældent til den langsigtede omstilling,” siger han og tilføjer:

“Jeg havde håbet, at de ville have haft større fokus på 2025-målet, for det er vigtigt i sig selv og som trædesten frem mod 2030-målet. Og det er stadig ikke sikkert, at vi når det.”

Usikkert potentiale

Tidligere på dagen blev regeringen kritiseret for at have for stor tiltro til usikre teknologier som f.eks. CO2-fangst, der skal fange drivhusgassen fra industriens skorstene. Et element, som Peter Møllgaard selv var skeptisk over for i forbindelse med sidste års klimaprogram.

I år hæfter han sig ved, at regeringen har taget bedre højde for at beskrive risikoen for, at teknologierne ikke leverer som forventet.

Her lægger regeringen sig i hvert fald retorisk op ad Klimarådets anbefaling fra statusrapporten i februar, pointerer Møllgaard.

“Beskrivelsen af risici er god, men det er også selve håndteringen af risici, der er vigtig for at anskueliggøre, at vi når i mål. Det går vi i gang med at analysere i dybden nu og kommer med en vurdering.”

Jeg kan sige, at vi stadig ikke ved, hvordan regeringen vil sikre de resterende reduktioner fra landbruget Peter Møllgaard, formand, Klimarådet

Regeringen har i år sænket de tekniske potentialer for både CO2-fangst og power-to-x, der er produktion af grønne brændstoffer. Grunden er bl.a., at der nu er færre år til at indfri potentialerne, men det er ikke ensbetydende med, at udviklingen af teknologierne er gået langsommere end forventet, må man forstå på Klimaministeriet.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Forsiden af Børsen Bæredygtig

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

BØRSEN BÆREDYGTIG
29. nov 2022