BØRSEN BÆREDYGTIG
Bæredygtig
Regeringen sælger det grønne skind før bjørnen er skudt
Tak, fordi du læser med

Denne artikel kræver normalt abonnement, men er gratis for dig, fordi Danske Bank har finansieret adgang til Børsen Bæredygtig for alle i dansk erhvervsliv.

Danske Bank har ikke haft indflydelse på selve artiklen.

Læs mere om Danske Banks involvering.

Ingen kan være i tvivl om, at regeringen og især dens støttepartier gerne vil anerkendes for ambitionerne i den grønne omstilling. For nyligt aftalte flertallet et indikativt delmål, der indebærer, at CO2-udledningen i de kommende år skal yderligere ned. Delmålet på 50-54 procents reduktion i 2025 svarer til Klimarådets anbefalinger.

Ministrene fremhævede i den forbindelse endnu engang Danmark som “foregangsland”, og at der nu er sat et “ekstremt ambitiøst kortsigtet mål” – akkompagneret af støttepartiernes tilfredse opdateringer om, at kampen for et skrappere delmål end regeringens oprindelige udspil havde båret frugt. Aftalens to sider – hvoraf den ene kun rummede overskriften – indeholdt intet konkret nyt om, hvordan delmålet sikres.

I den efterfølgende partilederdebat i Folketinget nærmest skamroste statsministeren sit parlamentariske grundlag for at have presset på for et højt ambitionsniveau, også ved regeringsdannelsen.

Regeringen kan ende med at måtte vælge side ved næste valg

Måske det er på tide at anmode om, at ministre og partier venter med selvrosen og de gensidige skulderklap, til det står mere klart, at de indgåede politiske aftaler virker efter hensigten – og at man er i stand til at leve op til sværmen af målsætninger og pejlemærker om alt fra omkostningseffektivitet til beskyttelse af arbejdspladser i den grønne omstilling.

Glædeligt nok viste en status og fremskrivning fra Energistyrelsen for nyligt, at det går en anelse bedre end ventet. Men det har hele tiden stået klart, at de sidste procenter frem mod 70-procentsmålet i 2030 bliver de hårde og usikre.

Hertil kommer, at forskning og nye teknologier fortsat synes at udgøre de bærende håbefulde kræfter, der skal sikre målene på kort og lang sigt. Med den nye aftale om delmålet for 2025 kommer der utvivlsomt yderligere fokus på afgifter og de aktuelle forhandlinger om omstilling af landbruget.

Der tegner sig et vejvalg, hvor regeringen kan ende med at måtte vælge side. For det er ekstremt vanskeligt at forestille sig, at de aktuelle forhandlinger om grøn omstilling af landbruget munder ud i en meget bred aftale med alle støttepartier og som minimum Venstre blandt de borgerlige, hvis klima- og miljøkrav skal skærpes yderligere – og den samlede proces ikke må føre til for store gener for den enkelte landmand, følgeerhverv eller statskassen.

Men det bør være indholdet, konsekvenserne og pejlemærkerne, bl.a. om sunde offentlige finanser, der er styrende, frem for mere eller mindre teoretiske delmål, som kan gøre den grønne omstilling dyrere end nødvendigt.

Derfor er der endnu en gang grund til at beklage, at der går adskillige år, før det mest omkostningseffektive instrument, en ensartet CO2-afgift, realiseres. At der kan være en betydelig afstand mellem politiske aftaler og virkeligheden, ses i øjeblikket i debatten om affaldssektoren. En række aktører har i Jyllands-Posten advaret om, at aftalen fra 2020 om det nye sorteringsregime for husholdningsaffald ikke blot bliver forsinket i de fleste kommuner. Den kan også ende som en dyrere og dårligere vej til CO2-nedbringelse, end politikerne skabte indtryk af.

Forsiden af Børsen Bæredygtig