BØRSEN BÆREDYGTIG
Bæredygtig
Økonom og direktør dumper Dan Jørgensens klimaplaner: “Regeringen lever i et lysegrønt lala-land”

Tak fordi du læser med

Danske Bank og PwC er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor kan vi gøre alle vores artikler på Børsen Bæredygtig frit tilgængelige for alle læsere. Det er medvirkende til, at Børsen Bæredygtigs artikler bliver diskuteret vidt og bredt.

Danske Bank og PwC er også parterne på Børsen Bæredygtig, når vi går live og fremhæver en række af de mest spændende grønne projekter i danske virksomheder i Børsen Bæredygtig Cases.

Danske Bank og PwC har ingen indflydelse på indholdet eller andre redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig, der skabes af uafhængige og objektive journalister og i den samme høje kvalitet, som du kan finde i resten af Børsen.

Læs mere om partnerskab.

Seniorøkonom og direktør for Rådet for Grøn Omstilling dumper regeringens klimaprogram. Det viser ikke vejen til at opfylde danske klimamål, og regeringen sætter for stor lid til usikre teknologier, lyder vurderingen

Opdateret 26. september kl. 8.15 med kommentarer fra Dan Jørgensen

Regeringen har netop offentliggjort sit klimaprogram for 2022, der skal vise vejen til, hvordan Danmark når i mål med at skære sin klimabelastning med 70 pct. inden 2030.

Men den opgave er langtfra løst, lyder det fra Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling (RGO), og Torsten Hasforth, seniorøkonom i den grønne tænketank Concito. De kommer med en overordnet kritik af rapporten, der er et af de vigtigste elementer til at klarlægge, hvorvidt regeringens planer lever op til klimaloven fra 2020.

“Man har en dramatisk undervurdering af, hvor meget vedvarende energi der er brug for frem mod 2030, hvis vi skal nå i mål med elektrificering af transporten og industrien og samtidig lykkes med vores ambitioner om power-to-x (ptx),” siger Bjarke Møller om teknologien, der skal fremstille brint og flydende brændstoffer på baggrund af vedvarende energi som sol og vind.

Det forslår som en skrædder i helvede, når vi også skal levere på elektrificering af transporten og industrien Bjarke Møller, direktør, Rådet for Grøn Omstilling

“Man bilder sig ind, at det er en ambitiøs politik for vedvarende energi. Men den ekstra havvind, man har aftalt med forligspartierne, bliver spist op af de ptx-anlæg, der allerede er planlagt. Det forslår som en skrædder i helvede, når vi også skal levere på elektrificering af transporten og industrien,” siger han og tilføjer:

“Her har man ikke gjort sit hjemmearbejde, og regeringen lever i et lysegrønt lala-land på nogle punkter.”

Han referer til, at regeringen i sit program henviser til en lang række politiske klimaaftaler, der er nået de seneste år, og selvom der er sket store fremskridt på den front, er det ikke ensbetydende med, at potentialerne i aftalerne bliver til virkelighed.

Samme vurdering har Torsten Hasforth fra Concito. Han betvivler i det hele taget, hvorvidt klimaprogrammet lever op til de kriterier, der blev vedtaget i klimaloven.

“Intentionen var jo, at regeringen med programmet skulle pege på, hvordan man vil nå i mål med de manglende CO2-reduktioner. Det her er langt mere en klimastatus, hvor de gør op, hvor mange politiske aftaler der er indgået, samt at vi stadig mangler aftaler, der skal reducere 5 mio. ton CO2 inden 2030,” siger han.

I det 194-sider lange klimaprogram stiller regeringen en lang række mulige værktøjer op, der kan hjælpe Danmark på vej til at nå sine klimamål, men giver ingen indikation af, hvilke redskaber regeringen eventuelt vil række ud efter.

Med andre ord er der ikke ny politik indeholdt i klimaprogrammet, hvilket ifølge Torsten Hasforth burde være tilfældet.

“Det er ikke engang forslag. Det er bare eksempler på potentielle virkemidler.”

Usikre teknologier

Et andet kritikpunkt, der går igen fra sidste års klimaprogram, er, at regeringen ifølge eksperterne har meget stor tiltro til usikre teknologier. Bl.a. CO2-fangst der skal opfange drivhusgas fra store udledere som kraftvarmeværker eller industrivirksomheder, og som endnu ikke fungerer i storskala.

Her regner regeringen med et teknisk potentiale på 3,2 til 8,3 mio. ton CO2-reduktion i 2030. Det svarer til op mod 20 pct. af Danmarks samlede klimabelastning.

Et teknisk potentiale er, at vi kan gå ud og skyde alle køerne Torsten Hasforth, seniorøkonom, Concito

“Det har man satset rigtig mange milliarder på, men man kan undre sig over, at regeringen ikke har taget hårdere fat i de billigste løsninger, vi ved virker,” siger Bjarke Møller og tilføjer:

“Man har et meget større potentiale på energieffektiviseringer. Det undrer i lyset af energikrisen, krigen og den kommende vinter, at man ikke tager virkelig hårdt fat på den del og regner på nogle hårde potentialer.”

I klimaprogrammet tilskriver regeringen kun energibesparelser i husholdninger et teknisk potentiale på 0,1 mio. ton CO2-reduktion i 2030.

Landbruget står for tur

En anden sektor, som regeringen har stor tiltro til, er landbruget. Regeringen vurderer, at sektoren gemmer på et teknisk reduktionspotentiale i størrelsen 7,5-9 mio. ton CO2-reduktion.

Senere i år forventes en ekspertgruppe at præsentere sit bud på en generel CO2-beskatning af sektoren.

“Men de har ikke regnet på, hvor meget en afgift for landbruget kommer til at betyde. De har kun taget ting, der er lette at anbefale – noget, der ikke har krævet nye analyser,” siger Torsten Hasforth, der også kommer med en generel opfordring til ikke at sætte sin lid alene til de tekniske potentialer.

“Et teknisk potentiale er, at vi kan gå ud og skyde alle køerne, men det er der hverken nogen, der tror på eller anbefaler. Så man skal have for øje, at de her potentialer ikke har taget højde for, når politik møder virkeligheden,” siger han.

9 mio. ton er det maksimale reduktionspotentiale i landbruget i 2030, vurderer regeringen

På høje tid

Både Bjarke Møller fra RGO og Torsten Hasforth kalder det til gengæld positivt, at regeringen har større fokus på, at landbruget skal til at levere CO2-reduktioner.

“Landbruget og den tunge energikrævende industri er indtil videre sluppet meget billigt. Det er de svære løsninger, der mangler, og de er skubbet til sidst. Der er altså stadig et stort element af hockeystav i klimapolitikken,” siger Bjarke Møller med henvisning til politik, der først giver resultater lige inden skæringsgrænsen for klimamålene.

Med den fremgangsmåde risikerer man at ramme forbi målskiven, lyder det fra Torsten Hasforth.

“Min klare opfordring til næste års program vil være, at man gør mere ud af at se på de beslutninger, der allerede er truffet, og om de stadig ventes at levere som ventet. Man skal huske, at der stadig er et stykke fra indgåede aftaler, til at der ligger politisk lov klar, og endnu længere til, at man kan se, om loven virker efter hensigten,” siger han og fortsætter:

“Så hvis man som regeringen kun skyder efter lige præcis at leve op til målsætningerne, er risikoen for, at vi fejler, større. Der er risiko for, at et CCS-anlæg ikke fungerer, at et udbud bliver forsinket, eller at det tager længere tid at se effekterne af en afgift på landbruget. Derfor bør man lægge højere ambitioner.”

Minister Uenig

Klimaminister Dan Jørgensen mener til gengæld, at kritikken er uberettiget. Hvad angår de ifølge eksperterne usikre teknologier er her ikke tale om "science fiction – bare ren science", der skal op i skala og ned i pris.

"Derfor har regeringen de sidste tre år tildelt rekordmange penge til grøn forskning, og vi har afsat milliarder til CO2-lagring og ptx," skriver ministeren i en e-mail til Børsen.

Han mener også, at regeringen med Klimaprogrammet viser vejen til indfrielse af 2030-målsætningen.

“Det kommende år skal regeringen lancere en række strategier, der skal indfri det store reduktionspotentiale, der er i landbruget, ligesom ekspertgruppen for en grøn skattereform præsenterer sine anbefalinger til en regulering af landbrugets udledninger inden årets udgang. Derudover vil vi allerede næste år genbesøge udviklingssporene i landbrugsaftalen,” skriver han.

Samtidig anerkender ministeren, at der er behov for meget mere vedvarende energi, men siger, at regeringen allerede har "trykket speederen helt i bund med en række meget ambitiøse aftaler på området. Bl.a. med at skabe rammevilkår for en firedobling af produktionen af sol og vind på land samt en femdobling af dansk havvindsstrøm i 2030.

"Derudover lægger regeringen blandt andet op til at muliggøre direkte linjer mellem VE-anlæg og store elforbrugere, herunder PtX-anlæg. På den længere bane idriftsættes også energiøen i Nordsøen, der ved fuld udbygning med 2040 som sigtepunkt skal give sammenlagt 10 GW. Endelig vil regering frem mod 2050 arbejde for at realisere Nordsøens fulde havvindspotentiale," tilføjer han.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Forsiden af Børsen Bæredygtig

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

BØRSEN BÆREDYGTIG
4. okt 2022