ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Tak fordi du læser med

Danske Bank og Rambøll er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor er alle artikler frit tilgængelige for alle læsere.

Danske Bank og Rambøll har ingen indflydelse på indhold eller redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig.

Læs mere om partnerskab.

Priser og tilskud presser grønne teknologier

Tallene bag den grønne omstilling viser blandt andet, at elbiler nu fuldstændig har fortrængt hybridbiler i salget af nye biler

Grafik: Sari Miettinen

Flere af den grønne omstillings fordele viser nu også deres indbyggede ulemper. 

Solceller og vindmøller er blevet så udbredt, at de er med til at presse prisen for deres egen produktion ned. 

Samtidig har biogas fra landbrugsaffald mm. bredt sig i naturgasnettet de seneste år, men er nu udfordret af ændringer i tilskud til teknologien.

Det viser Børsens og Erhvervslivets Tænketanks månedlige dyk ned i omstillingens statistikker. Der er imidlertid også mere opmuntrende fakta at finde. Salget af elbiler har for eksempel nu fuldstændig fortrængt hybridbilerne fra salgsstatistikkerne.

Vedvarende energi presser sine egne priser 


Når sol og vind producerer på samme tid, falder priserne, og dermed også den såkaldte capture rate (VE-producenternes gennemsnitlige salgspris divideret med den gennemsnitlige engrospris for elforbrugerne). 

Bæredygtig
Har Tyskland svaret på Danmarks energinetkrise?
1

Med andre ord sælger vindmøller og solceller hovedparten af deres energi i de billige timer og får derfor gennemsnitligt dårligere betaling end markedsprisen, hvis man ser på en længere periode. Løsningen på dette kan være batterier, men dem er der endnu ikke mange af. Det skyldes blandt andet dansk regulering og ventetiden på at tilslutte batteriprojekter til elnettet.


Tilskudsstop sætter biogasboomet på pause


I dag er biogas udset til en af de løsninger, der skal være med til at sikre energiuafhængighed, da den kan indgå som direkte erstatning for importeret gas, blandt andet fra Rusland og USA.

På få år, nemlig fra 2018 til 2022, steg biogassens andel af Danmarks gasforbrug fra 5 til 35 pct. Siden er udvikling ikke blot gået i stå, men endda vendt til et fald. Årsagen er forringede tilskudsvilkår og udskudte udbud. 

 


Hybridbilen er forsvundet


Perspektiv
Bilboss: Flere af Europas bilmærker vil uddø
Interview med topprofil i bilindustrien

Det går stærkt på de danske veje. Elbilernes andel af nye indregistreringer er steget markant gennem de seneste år og ligger nu på omkring 80 pct. Hybridbilen, der blev set som et grønt trin på vejen, er forsvundet fra statistikken til fordel for elbiler.

Det store antal nye elbiler suppleres endda af importerede elbiler, der ikke er med i denne statistik.

Elbilerne er samtidig kommet bag på den europæiske bilindustri i en grad, så den kinesiske industri i dag er foran.

“Vi skal blive vant til, at der vil være langt færre, der arbejder i den europæiske bilindustri fremadrettet,” lød advarslen fra Jürgen Stackmann, som tidligere har været adm. direktør i Seat samt salgs- og marketingdirektør i Volkswagen for nylig i Børsen.

Forsiden lige nu