BØRSEN BÆREDYGTIG
Bæredygtig
Olieoprydning i Nordsøen står til at koste 41 mia kr
Tak, fordi du læser med

Denne artikel kræver normalt abonnement, men er gratis for dig, fordi Danske Bank har finansieret adgang til Børsen Bæredygtig for alle i dansk erhvervsliv.

Danske Bank har ikke haft indflydelse på selve artiklen.

Læs mere om Danske Banks involvering.

Med en endelig slutdato på olieudvindingen i Nordsøen kan både olieselskaber og staten samtidig begynde at ane en fremtidig milliardregning, som det vil koste at rydde op efter olieboringer og platforme frem mod 2050.

En regning, som ifølge Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet lige nu vurderes at ligge på ca. 41 mia. kr., og som de olieselskaber, der arbejder i Nordsøen, er forpligtet til at betale størstedelen af. 8 mia. kr. står staten til at skulle betale for olieoprydning i Nordsøen

“Der er allerede i både lovgivning og tilladelser taget højde for afvikling og derfor lavet bestemmelser, der sikrer, at virksomhederne har tilstrækkeligt med finansiel kapacitet til at håndtere udgifterne,” siger klimaminister Dan Jørgensen (S) i et skriftligt citat.

Helt gratis bliver det bestemt ikke for staten, som via Nordsøfonden ejer en andel af tilladelserne i Nordsøen. På finansloven er der givet tilsagn om en regning på 8 mia. kr. til afviklingen og oprydningen, som først og fremmest ventes at finde sted i begyndelsen af 2040’erne.

Både i oliebranchen og blandt politikerne er der dog også et håb om, at man vil lykkes med at indfange og lagre drivhusgasser (ccs) i de udtjente oliefelter, hvilket kan betyde, at man frem for at lukke alle boringer og platforme ned kan videreudvikle og bevare en del af infrastrukturen i Nordsøen.

I den danske undergrund findes der mange steder, hvor der er et egnet reservoir med et forseglende lag af lersten oven på.

Danmark har derfor stort potentiale til lagring af CO2, og beregninger har vist, at undergrunden formentligt kan indeholde op til 22 mia. ton (GT) CO2. Det svarer til mellem 500 og 1000 års samlet dansk udledning.

I Danmark er der desuden blevet forsket i ccs i flere årtier, og derfor har vi allerede en stor viden om mulighederne.

Kilde: Kilde: Geus

“Der ligger en meget værdifuld infrastruktur ude i Nordsøen, og den skal vi selvfølgelig drage mest mulig nytte af. Derfor har vi også peget på, at man vil kunne genanvende platformene ifm. ccs,” siger adm. direktør for Olie Gas Danmark Martin Næsby.

Lovende projekt

Håbet bygger især på de første erfaringer fra det såkaldte Project Greensand, der drives af et konsortium bestående af Ineos, Wintershall Dea og Maersk Drilling i samarbejde med det statslige Geus. I efteråret gennemførte de den første forsøgsfase med at lagre CO2 i oliefeltet Nini, og nu sigter konsortiet efter at lagre CO2 i feltet allerede fra 2025. Nogle taler ligefrem om, at man måske i fremtiden vil se CO2 som en handelsvare Martin Næsby, adm. direktør, Olie Gas Danmark

Andre olieselskaber er ligeledes i gang med ccs-forsøg andre steder, fortæller Martin Næsby.

“Foreløbigt er ccs først og fremmest en udgift, så det er vanskeligt at få en forretningsmodel op at stå lige nu. Til gengæld kan der være store perspektiver i det, og nogle taler ligefrem om, at man måske i fremtiden vil se CO2 som en handelsvare,” uddyber han.

I den nye Nordsø-aftale er der afsat 100 mio. kr. i 2021 og 2022 til at undersøge og forberede ccs i Nordsøen. Og ifølge klimaminister Dan Jørgensen er der “gode muligheder for at lagre CO2 i udtjente olie- og gasfelter” fremadrettet.

“Vi kender undergrunden, og det gør, at vi kan komme hurtigere i gang. Det vil også give rigtig god mening, hvis vi kan genbruge installationer fra olie- og gasindvindingen, når vi skal i gang med at lagre CO2, og på den måde spare penge. Men det er endnu for tidligt at gætte på, hvor meget mindre regningen til afvikling eventuelt kan blive,” udtaler han.

Også hos politikernes klimarådgiver Klimarådet har de sat ccs-teknologien på listen over mere sandsynlige teknologier, som kan give en betydelig CO2-reduktion. I den bedste af alle verdener kunne man forestille sig at indfange drivhusgassen hos f.eks. Aalborg Portland og transportere den ud til deponering i Nordsøen. Det betyder dog også, at Nordsø-projektet kan have lange udsigter.

“Regeringen har vurderet, at ccs kan give en noget større reduktion i 2030, end vi vurderer. Det er vi ikke overbeviste om endnu, og det kræver i hvert fald en mere konkret viden om, hvad det er, man påtænker at gøre, før vi kan stole på det,” siger Klimarådets formand, Peter Møllgaard.

Det største olieselskab i Nordsøen, Total, ønsker ikke at oplyse, hvad oprydningen ventes at koste selskabet.

Forsiden af Børsen Bæredygtig