BØRSEN BÆREDYGTIG
Bæredygtig
Økologer vil bruge klimatal trods manglende præcision
Tak, fordi du læser med

Denne artikel kræver normalt abonnement, men er gratis for dig, fordi Danske Bank har finansieret adgang til Børsen Bæredygtig for alle i dansk erhvervsliv.

Danske Bank har ikke haft indflydelse på selve artiklen.

Læs mere om Danske Banks involvering.

Arbejdet med CO2-afgift for landbruget er stødt ind i det problem, at talmaterialet er unøjagtigt. SF ser med interesse på nyt forslag

De klimaregnskaber for landbruget, der i et års tid nu har været under udvikling, er ikke præcise nok til at blive brugt som grundlag for en CO2-afgift. Men alligevel kan de bruges på en måde, så de økonomisk belønner de mest klimavenlige landmænd. Og straffer dem, der udleder flest drivhusgasser.

Det er analysen hos Økologisk Landsforening, der sammen med landbrugets videncenter Seges står bag arbejdet med klimaregnskaber på bedriftsniveau.

“Det er tilstrækkeligt præcist til at bygge det ind i landbrugsstøtten, for den kan vi bruge til at betale landmændene for en bæredygtig adfærd,” siger Sybille Kyed, landbrugspolitisk chef i Økologisk Landsforening.

Meldingen kommer efter, at økologernes partner i udviklingen af klimaregnskaberne, Seges, for nylig meldte ud, at regnskaberne ikke er nøjagtige nok til at blive brugt som grundlag for at indføre en CO2-afgift på landbruget, sådan som Klimarådet og flere partier ellers lægger op til.

Det er Økologisk Landsforening sådan set enig i. Men det betyder ikke, at regnskaberne kun kan bruges som en vejledende rettesnor for landmandens eget arbejde med at blive mere klimavenlige, mener Sybille Kyed, der derfor foreslår det, hun kalder en “omvendt” CO2-afgift:

“Jeg er enig i, at regnskaberne ikke kan danne grundlag for en klassisk CO2-skat opkrævet af Skatteministeriet. Det kræver en anden sikkerhed for beregningerne, hvis de skal danne grundlag for opkrævning af afgifter. For eksempel vil man skulle kende den enkelte marks kulstofindhold for at vide, om der faktisk lagres kulstof i den pågældende mark eller om effekten er, at kulstofindholdet blev opretholdt,” forklarer Sybille Kyed.

“Men hvis det indarbejdes i landbrugsstøtten, siger regnestykket noget om adfærden i forhold til klima, og hvis adfærden er klimabelastende kan man tilbageholde støtte. Så det kommer til at fungere lige så godt i forhold til at sørge for, at omkostningerne ved klimaet regnes ind i produktionsomkostningerne,” forklarer hun videre. Hvis adfærden er klimabelastende, kan man tilbageholde støtte Sybille Kyed, Økologisk Landsforening

SF: Interessant

Debatten om klimaregnskaberne og en CO2-afgift på landbruget er opstået, før regeringen fremlagde sit udspil til klima- og kvælstofkrav til landbruget i slutningen af april. Forhandlingerne om det udspil er i gang på Christiansborg, og her vækker forslaget fra Økologisk Landsforening interesse hos regeringens støtteparti SF, hvor fødevareordfører Rasmus Nordqvist (SF) vil tage forslaget op i forhandlingerne.

“Det skal gå hurtigt, og vi mener som udgangspunkt, at der skal være en høj, ensartet afgift på drivhusgasudledninger – også for landbruget. Vi vil gerne give støtte til, at man f.eks. kan tage lavbundsjord ud. Men hvis man ikke vil det, mener vi, at der skal betales en afgift for at blive ved med at dræne,” siger han. I maj 2019 blev det besluttet at udvikle klimaregnskaber på bedriftsniveau. I maj 2020 vandt Seges og Økologisk Landsforening opgaven.I marts 2020 foreslog Klimarådet en CO2-afgift på 1500 kr. pr ton. Rådet fastslog, at det kræver retvisende bedriftsregnskaber.I februar i år fik en ekspertgruppe til opgave at foreslå en konkret model for CO2-afgift. Den skal være klar senest i 2022.

Opgaven med at udforme en model for en ensartet CO2-afgift er lagt i hænderne på en ekspertgruppe anført af økonomiprofessor Michael Svarer. De skal være færdige i 2022, og Michael Svarer har forklaret, at afgiften bliver mindre præcis, hvis den ikke kan baseres på nøjagtige bedriftsregnskaber.

Sybille Kyed fastslår dog, at regnskaberne er rigeligt præcise til at sige noget om den enkelte landmands adfærd – om den er klimabelastende eller ej og også størrelsesordenen.

“Hvis vi udsætter al handling, til vi er sikre på, at videnskaben ikke kommer med ny viden, så bliver vi handlingslammede,” siger Sybille Kyed, der understreger, at krav om bæredygtighed ikke kun skal omfatte klima.

Ifølge Økologisk Landsforening bør det også gælde dyrevelfærd og natur.

Forsiden af Børsen Bæredygtig