BØRSEN BÆREDYGTIG
Bæredygtig
Nyt pas vil sikre data på materialers klimaaftryk
Tak, fordi du læser med

Denne artikel kræver normalt abonnement, men er gratis for dig, fordi Danske Bank har finansieret adgang til Børsen Bæredygtig for alle i dansk erhvervsliv.

Danske Bank har ikke haft indflydelse på selve artiklen.

Læs mere om Danske Banks involvering.

Det er nødvendigt at have tilgængelige data på alle byggematerialer, hvis den danske byggebranche skal nå sit mål om at sænke CO2-belastningen med 5,8 mio. ton inden 2030.

Sådan lyder det fra brancheforeningen Danske Byggecentre, der er i gang med at udarbejde et såkaldt materialepas: En liste over alle miljø- og klimabelastende materialer, der er blevet brugt i fremstillingen af en vare som f.eks. en vinduesramme eller et dørhåndtag.

Passet vil give ingeniører mulighed for at planlægge og beregne klimabelastningen fra byggerier langt nemmere. Til gengæld er det ikke let at få alle med på den frivillige ordning, fortæller adm. direktør Palle Thomsen. Vores store udfordring er at få leverandørerne til at finde de her data Palle Thomsen, adm. direktør, Danske Byggecentre

“Vores store udfordring er at få leverandørerne til at finde de her data. Det er både vanskeligt og ressourcekrævende, samtidig med at det er frivilligt, hvorvidt man vil deklarere data på sine produkter,” siger han.

Politisk krav

Hos selskabet Troldtekt, der producerer akustikplader, fortæller marketing- og kommunikationschef Tina Snedker Kristensen, at den indlejrede CO2-belastning fra materialer kun er en del af udfordringen. Man skal kende til alle de potentielt skadelige stoffer i materialerne, hvis de skal udnyttes fuldt ud.

“Et materialepas er nødvendigt, hvis vi skal have en cirkulær og grøn byggesektor. Vi er nødt til at vide hvilke indholdsstoffer, der er i de materialer, vi har i vores bygninger, når vi renoverer eller river ned – i dag ved vi ikke, hvilke materialer, der blev brugt i bygningerne for 50 år siden, og derfor står vi med en stor masse, vi ikke umiddelbart kan godkende til genanvendelse,” siger hun og tilføjer, at det er en omfattende beslutning, hvis man vil deklarere data på alle sine varer.

“Det er en meget ressourcekrævende proces, vi selv har arbejdet med i mere end ti år. Hvis det skal lykkes for hele branchen, så tror vi, at det vil være fornuftigt med faste krav og retningslinjer. På den måde kan alle komme med,” siger Tina Snedker Kristensen.

Ifølge en rapport fra Aalborg Universitet kan mellem 50 og 83 pct. af klimabelastningen fra byggerier relateres til materialerne, når man vurderer hele bygningens levetid. Af den grund er det ekstra vigtigt at sætte krav til, hvordan materialer bliver deklareret, mener Danske Byggecentre, der efterspørger et politisk krav til klima- og miljøbelastningen i nybyggerier.

“Det vil få leverandørerne til at stå frem med deres materialers klima- og miljøbelastning, hvis de skal gøre sig håb om at sælge varer,” siger Palle Thomsen.

Kig til Holland

I Holland har man den model.

Her er det obligatorisk at foretage en livscyklusanalyse af et byggeri, inden det opføres. I analysen udregner man bl.a. det samlede CO2-udslip gennem bygningens levetid, og hvis belastningen overskrider Hollands grænseværdi, så får man kort og godt ikke lov at opføre den.

“Der bliver også ført kontrol med systemet, når byggerier er i udbud. Og hvis et projekt bliver afleveret og viser sig at have overskredet de aftalte grænseværdier, kan det føre til alvorlige bøder,” fortæller direktør i det hollandske institut for bæredygtigt byggeri, Nibe, Mantijn van Leeuwen.

Det er præcis den hollandske virkelighed, Danske Byggecentre gerne så i Danmark. Også de store bygherrer som f.eks. ATP Ejendomme, der forvalter en ejendomsportefølje i omegnen af 50 mia. kr., mener, at krav til byggematerialerne vil kunne rykke betydeligt ved den grønne omstilling.

“Det vil være meget positivt med et materialepas til byggeri, fordi det bliver nemmere og mere præcist at udregne en bygnings aftryk på klima og miljø, og på langt sigt kommer vi til at have styr på, hvilke materialer, vores bygninger indeholder, så vi bedre kan genanvende,” fortæller direktør for esg i ATP Ejendomme, Peter Hebin-Bruun.

Forsiden af Børsen Bæredygtig
BØRSEN BÆREDYGTIG
23. feb 2021