BØRSEN BÆREDYGTIG
Grøn teknologi
Novo-fond tager hul på klimamidler
Tak, fordi du læser med

Denne artikel kræver normalt abonnement, men er gratis for dig, fordi Danske Bank har finansieret adgang til Børsen Bæredygtig for alle i dansk erhvervsliv.

Danske Bank har ikke haft indflydelse på selve artiklen.

Læs mere om Danske Banks involvering.

Sammen med kolleger på Aalborg Universitet er Jens Laurids Sørensen, ph.d. og lektor på Institut for Kemi og Biovidenskab, på en mission. De vil finde løsningen på, hvordan skimmelsvamp kan blive en afgørende brik i den grønne omstilling og lagre energi fra vindmøller og solceller.

“Om tre-fire år er vi kommet så langt med vores forskning, at vi kan starte en virksomhed og rykke ud af laboratoriet. Vi har vist, at det kan blive noget større industrielt,” siger han om succeskriteriet.

Det er netop den slags forskning, som Danmarks mest velhavende fond vil bidrage til. De kommende år er omtrent 20 pct. af den kæmpe pengetank på 5 mia. kr. som udgangspunkt afsat til forskning mod grøn omstilling, såfremt de rette projekter er til stede.

Vi støtter også forskning, hvor der er en stor risiko for, at der ikke kommer noget ud af det. Men det er også den, der kommer til at flytte hegnspælene for, hvad vi kan og ved Claus Felby, chef for biotek, Novo Nordisk Fonden

De seneste to år er godt 2 mia. kr. gået til forskning inden for området, og sådan skal det gerne fortsætte med ca. 1 mia. om året de kommende år, fortæller Claus Felby, der er chef for biotek i fonden.

“Dansk forskning har et efterslæb i forhold til forskningskapacitet inden for den grønne omstilling, især inden for landbrug og fødevarer, hvor vi i høj grad har satset på den anvendelsesmæssige forskning. Vi kan ikke løse klimaproblemerne ved at bruge de samme redskaber og viden. Vi er nødt til at udvikle ny viden, og det går vi med den nye strategi ind og støtter,” siger han.

Fødevarer og biologi

To nye programmer på 100 mio. kr. hver går målrettet mod grundforskning i udviklingen af fremtidens fødevarer, og hvordan biologi og mikroorganismer udnyttes bedst muligt i den grønne omstilling. Det er fra sidstnævnte program, at Jens Laurids Sørensen sidste år modtog 2,9 mio. kr.

Midler fra private fonde er afgørende for forskere, der kæmper for at lande bevillinger, forklarer han. Flere skifter ifølge ham emne til det grønne. Det gælder både fonde og forskere.

“Mange flytter deres eget forskningsfokus til at bidrage til den grønne omstilling. Det gjorde jeg også selv for fem år siden,” siger Jens Laurids Sørensen.

Om tre-fire år er vi kommet så langt med vores forskning, at vi kan starte en virksomhed og rykke ud af laboratoriet. Vi har vist, at det kan blive noget større industrielt Jens Laurids Sørensen, ph.d. og lektor på Institut for Kemi og Biovidenskab, Aalborg Universitet

Ifølge Claus Felby er der et stort behov for at give forskere ro til at forske og afprøve idéer, hvilket er en del af ambitionen med de to programmer inden for bæredygtighed. Støtten bliver samtidig givet med vished om, at langt fra alle projekter bliver til noget.

“Vi støtter også forskning, hvor der er en stor risiko for, at der ikke kommer noget ud af det. Men det er også den, der kommer til at flytte hegnspælene for, hvad vi kan og ved. Der skal være risiko, ellers får vi ikke gennembruddene,” siger han.

“Vi er med til at accelerere forskning og publicering inden for området. Vi erstatter ikke staten. Det her kan kun lykkes, hvis der er gode universiteter og forskningsinstitutioner.”

I 2019 vedtog Novo Nordisk Fonden en ny strategi frem mod 2023. Midler til forskning blev øget fra 1,5 mia. kr. årligt til 5 mia. kr. Med den nye strategi kom bæredygtighed inden for life science-forskning ind som et separat og vigtigt område. Novo Nordisk Fonden er den ultimative ejer af medicinalselskabet Novo Nordisk og enzymkoncernen Novozymes.

Med strategien for 2019 øger Novo Nordisk Fonden sine udbetalinger til 5 mia. kr. årligt fra 1,5 mia. kr. Sidste år valgte fonden at videreføre DTU's Center for Biosustainability, hvor der forskes i klimavenlig mad og kemikalier, med en bevilling på 750 mio. kr. over fem år. Og det er afgørende, understreger Claus Felby.

“Hvis vi kunne bruge og tøjle biologien i dag, så kunne den tømme atmosfæren for CO2 på seks år. Det kan selvfølgelig ikke lade sig gøre, men potentialet i det er så kæmpestort. Biologien er det allerstørste værktøj, vi har, til at reducere klimaforandringerne.”

Forsiden af Børsen Bæredygtig
BØRSEN BÆREDYGTIG
26. jan 2021