BØRSEN BÆREDYGTIG
1
Bæredygtig
Når de ansatte går gennem lagerhallen, slukker lamperne bag dem: Novozymes har brugt et årti og 200 mio kr på at tæmme et voldsomt energiforbrug
2
Bæredygtig
Finansiering er nøglebrik til mindre CO2
Bæredygtig
Når de ansatte går gennem lagerhallen, slukker lamperne bag dem: Novozymes har brugt et årti og 200 mio kr på at tæmme et voldsomt energiforbrug
Tak, fordi du læser med

Denne artikel kræver normalt abonnement, men er gratis for dig, fordi Danske Bank har finansieret adgang til Børsen Bæredygtig for alle i dansk erhvervsliv.

Danske Bank har ikke haft indflydelse på selve artiklen.

Læs mere om Danske Banks involvering.

Gennem 12 år har enzymgiganten Novozymes arbejdet strategisk med at sænke sit energiforbrug. Der er investeret i alt fra LED-lamper til biogasanlæg og varmepumper

Det kræver ekstreme mængder energi at producere de enzymer, danske Novozymes sælger i over 130 lande. I Danmark er betonkæmpen Aalborg Portland faktisk den eneste virksomhed, der banker mere kraft gennem systemet.

Det fortæller Jesper Haugaard, der er vicedirektør og produktionsansvarlig for Novozymes i Europa, Mellemøsten og Afrika. Samtidigt er han en aktiv del af selskabets strategi for energioptimering. Et arbejdsspor der siden 2009 har resulteret i investeringer for mere end 200 mio. kr., mens enzymkoncernen i Danmark alene har skåret omkring 72.000 ton af den årlige CO2-udledning, der I 2020 lå på 268.000 ton for hele koncernen. Når vi investerer, skal det give mening for klimaet men også vores egen bundlinje Jesper Haugaard, vicedirektør, Novozymes

“Det er ikke fordi, vi sidder og laver fuldstændig filantropiske projekter. Når vi investerer, skal det give mening for klimaet men også vores egen bundlinje,” siger Jesper Haugaard, der anslår, at energiinvesteringerne typisk har en tilbagebetalingstid på fire til fem år.

Koncernen har lavet præcis 133 af slagsen som følge af strategien, og de strækker sig fra traditionel udskiftning af motorer i produktionen til store projekter som varmepumpen Fuglebakken ved Novozymes-fabrikken på Nørrebro. Den har siden 2020 ledt overskudsvarme fra den energiintensive produktion til omkring 5000 husstande i nærområdet.

“Her er tilbagebetalingstiden nok væsentligt længere end fem år, men til gengæld er det en historie for os og et projekt, der går ind og har en direkte effekt på lokalmiljøet,” fortæller Jesper Haugaard.

Novozymes vil ikke nærmere ind på, hvor stor en andel, energiinvesteringerne udgør af det samlede investeringsbudget i biogiganten, der seneste regnskabsår omsatte for 14,1 mia. kr.

Mindre tiltag

Hvis man som virksomhed ikke har store mængder overskudsvarme eller 30 mio. kr. til at investere i projekter som Fuglebakken, kan man stadig hente store besparelser til CO2-regnskabet ved at gå energiforbruget efter i sømmene.

Det fortæller adm. direktør i energirådgivningsvirksomheden Ebas, Hans Jørgen Lorenzen. Ebas har arbejdet tæt sammen med Novozymes de seneste 12 år, og rådgiver i dag mere end 150 virksomheder i energioptimering. Er gennemført i samarbejde med rådgiveren Ebas. Første skridt var at kortlægge, hvor stort potentialet var for energibesparelser. Dernæst planlagde virksomhederne i samarbejde, hvilke investeringer, der vil være mest effektive og lønsomme at gennemføre først. Siden har de løbende genvurderet og udviklet nye løsninger i samarbejde.

“Når du f.eks. begynder at udskifte produktionsapparater får du tit afledte effekter, hvor produktionen bliver mere effektiv, af højere kvalitet og mere holdbar, fordi ny teknologi som oftest er mere veludviklet og tilpasset virksomhedernes behov.”

Men det gøres ikke ved et snuptag, slår han fast.

“Mange virksomheders energiforbrug er ofte ret komplekst, så det kræver, at man tænker det ind i kernestrategien, hvis man vil sænke forbruget langsigtet.”

Energifrugter

Motorerne i produktionen hos Novozymes er for længst opdateret, og når en medarbejder går igennem lagerhallerne tænder LED-lysene automatisk foran personen for at slukke igen, når lampen er passeret.

I det hele taget er de fleste nemme, middelsvære og virkeligt vanskelige løsninger efterhånden gennemført i Danmark, fortæller Jesper Haugaard.

Novozymes vil også hurtigt det tal skal barberes 50 pct. ned inden 2030. 40 pct. allerede inden 2022.

“I Danmark har vi en nettoudledning næsten nede på 0, især fordi vi sikrer strømme af vedvarende energi” siger Jesper Haugaard.

Han tilføjer, at de mange investeringer i Danmark, der stadig står for 40 pct. af den samlede produktion, fungerer som foregangseksempler for resten af koncernens afdelinger. Bl.a. får Novozymes leveret energi fra solcelleprojekter og andre typer vedvarende energi i udlandet, som selskabet har gjort i Danmark. Her er stort set al energi til produktionen skaffet gennem egen produktion eller køb af certifikater for grøn strøm.

LÆS MERE OM SAMME EMNE
Bæredygtig
Finansiering er nøglebrik til mindre CO2

Det er nemt at skifte de gamle lysstofrør ud til LED-belysning, hvis man vil score point på CO2-regnskabet. Men når beslutningerne i den grønne strategi rykker tættere på maskinrummet og dybere ned i pengetanken, står mange danske virksomheder af.

Det mener adm. direktør i rådgivningsvirksomheden Ebas, Hans Jørgen Lorenzen, og han bliver bakket op af Klimapartnerskabet for Produktionsvirksomheder og regeringen. Her viser en rundspørge med svar fra 471 selskaber, at ca. 40 pct. ser økonomi som den største barriere for at gennemføre grønne initiativer.

Hovedårsagerne er lang tilbagebetalingstid på investeringer og manglende likviditet til at gennemføre dem.

Ser man på investeringer i energieffektivitet er frygten for lang tilbagebetalingstid imidlertid irrationel, argumenterer Hans Jørgen Lorenzen.

“Fire til seks år skal man regne med, når man lægger penge i energioptimering. Det, tror jeg ikke, man kan kalde andet end kort tid. Men energiinvesteringer er tit oppe mod nogle hårde alternativer, som lyder mere spændende for forretningen.”

Energirådgiveren har derfor i samarbejde med Eksterne parter så småt indledt arbejdet med at oprette en fond, der skal hjælpe virksomheder med at finansiere den type investeringer.

“Selv hvis man er en smv, er der gevinster at hente ved at fokusere på sit energiforbrug. Men det er klart, at det kræver, man kan finde finansieringen til at gennemføre det. Jeg tror, det er vigtigt at gøre grøn finansiering så let tilgængelig som muligt, også for små virksomheder.”

Kend dit aftryk

Udfordringerne med finansiering hænger sammen med en anden tendens, mener Hans Jørgen Lorenzen; den anden store hæmsko for danske virksomheders investering i at sænke energiforbrug er i hans optik, at langt de færreste ved, hvor meget CO2 de udleder.

I førnævnte undersøgelse fra Klimapartnerskabet for Produktionsvirksomheder svarer kun 11 pct., at de kender til deres samlede CO2-aftryk. Dog har en femtedel af virksomhederne en fastsat klimamålsætning.

Hvis den grønne omstilling skal accelereres, skal langt flere kende deres klimaaftryk, lyder det fra Ebas-direktøren.

“Hvis du deltager i et ræs, så vil du jo gerne vide, hvor startlinjen og målstregen er.”

Ifølge Klimapartnerskabet for Produktionsvirksomheder er op mod 80 pct. af sektorens hidtidige CO2-besparelser bundet op på energi.

Forsiden af Børsen Bæredygtig