Gennem 12 år har enzymgiganten Novozymes arbejdet strategisk med at sænke sit energiforbrug. Der er investeret i alt fra LED-lamper til biogasanlæg og varmepumper
Det kræver ekstreme mængder energi at producere de enzymer, danske Novozymes sælger i over 130 lande. I Danmark er betonkæmpen Aalborg Portland faktisk den eneste virksomhed, der banker mere kraft gennem systemet.
Det fortæller Jesper Haugaard, der er vicedirektør og produktionsansvarlig for Novozymes i Europa, Mellemøsten og Afrika. Samtidigt er han en aktiv del af selskabets strategi for energioptimering. Et arbejdsspor der siden 2009 har resulteret i investeringer for mere end 200 mio. kr., mens enzymkoncernen i Danmark alene har skåret omkring 72.000 ton af den årlige CO2-udledning, der I 2020 lå på 268.000 ton for hele koncernen. Når vi investerer, skal det give mening for klimaet men også vores egen bundlinje Jesper Haugaard, vicedirektør, Novozymes
“Det er ikke fordi, vi sidder og laver fuldstændig filantropiske projekter. Når vi investerer, skal det give mening for klimaet men også vores egen bundlinje,” siger Jesper Haugaard, der anslår, at energiinvesteringerne typisk har en tilbagebetalingstid på fire til fem år.
Koncernen har lavet præcis 133 af slagsen som følge af strategien, og de strækker sig fra traditionel udskiftning af motorer i produktionen til store projekter som varmepumpen Fuglebakken ved Novozymes-fabrikken på Nørrebro. Den har siden 2020 ledt overskudsvarme fra den energiintensive produktion til omkring 5000 husstande i nærområdet.
“Her er tilbagebetalingstiden nok væsentligt længere end fem år, men til gengæld er det en historie for os og et projekt, der går ind og har en direkte effekt på lokalmiljøet,” fortæller Jesper Haugaard.
Novozymes vil ikke nærmere ind på, hvor stor en andel, energiinvesteringerne udgør af det samlede investeringsbudget i biogiganten, der seneste regnskabsår omsatte for 14,1 mia. kr.
Mindre tiltagHvis man som virksomhed ikke har store mængder overskudsvarme eller 30 mio. kr. til at investere i projekter som Fuglebakken, kan man stadig hente store besparelser til CO2-regnskabet ved at gå energiforbruget efter i sømmene.
Det fortæller adm. direktør i energirådgivningsvirksomheden Ebas, Hans Jørgen Lorenzen. Ebas har arbejdet tæt sammen med Novozymes de seneste 12 år, og rådgiver i dag mere end 150 virksomheder i energioptimering. Faktaboks Novozymes' energistrategi Er gennemført i samarbejde med rådgiveren Ebas. Første skridt var at kortlægge, hvor stort potentialet var for energibesparelser. Dernæst planlagde virksomhederne i samarbejde, hvilke investeringer, der vil være mest effektive og lønsomme at gennemføre først. Siden har de løbende genvurderet og udviklet nye løsninger i samarbejde.
“Når du f.eks. begynder at udskifte produktionsapparater får du tit afledte effekter, hvor produktionen bliver mere effektiv, af højere kvalitet og mere holdbar, fordi ny teknologi som oftest er mere veludviklet og tilpasset virksomhedernes behov.”
Men det gøres ikke ved et snuptag, slår han fast.
“Mange virksomheders energiforbrug er ofte ret komplekst, så det kræver, at man tænker det ind i kernestrategien, hvis man vil sænke forbruget langsigtet.”
EnergifrugterMotorerne i produktionen hos Novozymes er for længst opdateret, og når en medarbejder går igennem lagerhallerne tænder LED-lysene automatisk foran personen for at slukke igen, når lampen er passeret.
I det hele taget er de fleste nemme, middelsvære og virkeligt vanskelige løsninger efterhånden gennemført i Danmark, fortæller Jesper Haugaard.
Novozymes vil også hurtigt det tal skal barberes 50 pct. ned inden 2030. 40 pct. allerede inden 2022.
“I Danmark har vi en nettoudledning næsten nede på 0, især fordi vi sikrer strømme af vedvarende energi” siger Jesper Haugaard.
Han tilføjer, at de mange investeringer i Danmark, der stadig står for 40 pct. af den samlede produktion, fungerer som foregangseksempler for resten af koncernens afdelinger. Bl.a. får Novozymes leveret energi fra solcelleprojekter og andre typer vedvarende energi i udlandet, som selskabet har gjort i Danmark. Her er stort set al energi til produktionen skaffet gennem egen produktion eller køb af certifikater for grøn strøm.