BØRSEN BÆREDYGTIG
Bæredygtig
Minister har masser af tålmodighed med krav
Tak, fordi du læser med

Denne artikel kræver normalt abonnement, men er gratis for dig, fordi Danske Bank har finansieret adgang til Børsen Bæredygtig for alle i dansk erhvervsliv.

Danske Bank har ikke haft indflydelse på selve artiklen.

Læs mere om Danske Banks involvering.

Brancheforeningen Danske Byggecentre er i gang med at udarbejde et altomfattende materialepas for at kunne få overblik over byggeriers CO2- og miljøbelastning.

Men de får ikke alle med på vognen, hvis ikke der kommer faste krav til CO2-udledningen i nybyggerier, lyder det.

Og materialepasset er bare det seneste ønske fra byggeriet til regeringen. I snart et år har dele af sektoren som f.eks. medlemmerne af klimapartnerskabet for byggeri kritiseret regeringens kadence. Og senest har blandt andre Rådet for Grøn Omstilling stemplet regeringens udspil til en grøn byggestrategi som uambitiøst og skadeligt, da forslaget først indeholder konkrete CO2-krav fra 2027.

Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) argumenterer til gengæld for, at det grundet EU-lovgivning vil være enormt vanskeligt at lovgive om grænseværdier for CO2 i byggematerialer. Men humlen fra aktører som Danske Byggecentre er, at et tidligere samlet krav til CO2-udledningen fra nybyggeri vil gøre materialepasset til en eftertragtet og nyttig ordning, når der skal planlægges byggerier.

Hvis folk ved, at der aldrig bliver kontrolleret fart på Holbækmotorvejen, så er chancen bare højere for, at nogle kører for stærkt Kaare Dybvad Bek (S), indenrigs- og boligminister

Kaare Dybvad Bek mener fortsat, det er rigeligt ambitiøst, at kalenderen viser 2027, før de faste krav indtræffer. På den måde sikrer man, at virksomheder ikke bliver ladt i stikken og straffet på grund af regler, der er hastet igennem, fortæller han.

Forventer regeringen at ignorere mange af branchens aktørers efterspørgsel på krav hele den periode?

“Vi er jo enige i, at kravene skal komme. Men jeg vil have det rigtig skidt med, at en virksomhed skal hives i byretten, fordi den ikke har kunnet betale bøder grundet et CO2-krav, der er vedtaget på et svagt grundlag,” siger Kaare Dybvad Bek.

Hvad er mulighederne så for en ordning tilsvarende energiklasserne, der ikke fordrer straf?

“Det, tror jeg ikke, holder i længden, når vi taler om at overholde CO2-krav. Hvis folk ved, at der aldrig bliver kontrolleret fart på Holbækmotorvejen, så er chancen bare højere for, at nogle kører for stærkt. Jeg tror, en succesfuld model kræver muligheden for skarp kontrol – når tiden er rigtig.”

I Holland er man øjensynlig lykkedes med modellen, der omhandler grænseværdier - hvad afholder Danmark fra at prøve en lignende model af?

“Ud fra mine oplysninger tog det Holland otte år at bygge den model. Vi regner med at gøre det på seks år og endda lave en model med et bredere datagrundlag.”

Men er det så branchen, der tager fejl, når de siger, at det bør og skal kunne lade sig gøre hurtigere med krav?

“Nu indfører vi jo en bæredygtighedsklasse, hvor der skal laves livscyklusanalyser på byggerier, og jeg tror, en del af aktørerne overser nogle af tekniske udfordringer, der kan være. Men vi kan også stå i en situation, hvor vores viden og muligheder på området udvikler sig hurtigere end ventet.”

Så du åbner for, at der godt kan komme konkrete krav inden 2027?

“Det kommer an på, hvor godt vores datagrundlag er for det.”

Forsiden af Børsen Bæredygtig
BØRSEN BÆREDYGTIG
23. feb 2021