BØRSEN BÆREDYGTIG
1
Bæredygtig
Landbrugsformand på barrikaderne efter vismandsforslag om CO2-afgift på 1100 kr.: “Vil være dødsstødet”
2
Bæredygtig
Hurtigere og dyrere: Vismænd vil sende milliardregning mod landbruget med ny skat
Bæredygtig
Landbrugsformand på barrikaderne efter vismandsforslag om CO2-afgift på 1100 kr.: “Vil være dødsstødet”

Tak fordi du læser med

Danske Bank og PwC er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor kan vi gøre alle vores artikler på Børsen Bæredygtig frit tilgængelige for alle læsere. Det er medvirkende til, at Børsen Bæredygtigs artikler bliver diskuteret vidt og bredt.

Danske Bank og PwC er også parterne på Børsen Bæredygtig, når vi går live og fremhæver en række af de mest spændende grønne projekter i danske virksomheder i Børsen Bæredygtig Cases.

Danske Bank og PwC har ingen indflydelse på indholdet eller andre redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig, der skabes af uafhængige og objektive journalister og i den samme høje kvalitet, som du kan finde i resten af Børsen.

Læs mere om partnerskab.

Det vækker skarp kritik fra Landbrug & Fødevarer-formand, at de økonomiske vismænd vil hæve den danske CO2-afgift til 1100 kr. pr. ton

Danske virksomheder skal betale 1100 kr. pr. udledt ton CO2, hvis Danmark skal nå sit klimamål for 2030 – altså mere end de 750 kr., der er besluttet for de fleste industrivirksomheder. Det vurderer Det Miljøøkonomiske Råd, også kendt som vismændene, i en ny rapport, der kommer med anbefalinger til en klimabeskatning på landbruget.

Selv hvis både landbruget og industrien bliver ramt af en afgift på 750 kr., er det ikke tilstrækkeligt i forhold til de klimareduktioner, Danmark har forpligtet sig til, lyder det nu.

Vores konkurrenceevne svækkes, der vil ikke være penge til nye investeringer og fødevarer bliver noget, vi skal importere Søren Søndergaard, formand, Landbrug & Fødevarer

For landbruget svarer det foreslåede niveau til 18,7 mia. kr. årligt fra 2030, hvis sektorens belastning ikke er reduceret inden da. Men det bliver fatalt for fødevaresektoren, mener formand i Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard, der ligesom flere aktører i landbruget kategorisk har talt imod en høj klimabeskatning.

“En afgift på 1100 kroner pr. ton CO2 vil være dødsstødet for store dele af den danske fødevareproduktion. Så simpelt kan det siges. Vores konkurrenceevne svækkes, der vil ikke være penge til nye investeringer og fødevarer bliver noget, vi skal importere fra udlandet,” skriver formanden i en e-mail til Børsen, hvor han tilføjer, at intet er skrevet i sten endnu.

Der er nedsat en ekspertgruppe for landbrugets CO2-afgift, og deres anbefalinger udestår stadig. De vurderinger ser man frem til i L & F, hvor formanden mener, at debatten savner nuancer i forhold til, hvordan samfundet og økonomien vil blive påvirket.

1100 kr. vil vismændene have hævet CO2-afgiften til

Eksperter imod

En højere afgift vinder også genlyd flere steder udenfor landbrugssektoren.

Klimarådet, vagthunden for regeringens klimapolitik, har længe talt for en dyrere CO2-skat, og rådets næstformand, Jette Bredahl Jacobsen, kalder vismændenes konklusion for vigtig.

“De har jo bl.a. kigget på, hvor stor en del af regeringens klimaplaner CO2-fangst udgør og når frem til, at det med sandsynlighed er et dyrere værktøj. Det er i det hele taget udtryk for, at der er stor usikkerhed om effekterne på klimaløsningerne,” siger hun og henviser til, at de 750 kr. pr. ton fra begyndelsen har været et optimistisk scenarie for, hvilken afgiftssats der kan levere de nødvendige CO2-reduktioner.

“Særligt taget i betragtning af, at der så er rabatter til flere af de mest forurenende sektorer, peger analysearbejdet altså på, at en højere afgift er en måde at få større sikkerhed om at nå målsætningen. Det ligger også i tråd med vores egne anbefalinger.”

Det er en politisk beslutning, men det er jo muligt at bruge indtægten fra afgiften som støtte til klimatiltag i sektoren Lars Gårn Hansen, miljøøkonomisk vismand, Det Miljøøkonomiske Råd

Vejen skal banes

En af de store udfordringer for landbrugssektoren ligger i, at der i dag er relativt få tekniske muligheder for at begrænse udledningerne fra f.eks. kobesætninger. Det fortæller seniorøkonom i den grønne tænketank Concito Torsten Hasforth, der til gengæld vurderer, at belastningen fra gyllehåndtering og lattergas fra markerne kan bringes mærkbart ned.

“Hvis det koster for landbruget at udlede CO2, tror jeg ret hurtigt, at sektoren vil kunne omstille sig og investere i udviklingen af de tekniske løsninger, der reducerer de her udledninger,” siger han.

Han anerkender samtidig, at den animalske produktion med stor sandsynlighed skal reduceres. Han mener til gengæld ikke, at en høj afgift kommer til at være et dødsstød for størstedelen af den danske fødevaresektor.

“Man kan godt se en svineproduktion, der er langt mindre klimabelastende end i dag. Selve dyret udleder slet ikke de samme mængder drivhusgas som en ko, så hvis man investerer i gyllehåndtering og håndtering af gødning, kan man komme langt. Men det kræver, at landbruget bliver skubbet derhen,” forklarer han.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

LÆS MERE OM SAMME EMNE
Bæredygtig
Hurtigere og dyrere: Vismænd vil sende milliardregning mod landbruget med ny skat

En CO2-skat på landbruget er både nødvendig og teknisk mulig, vurderer vismændene i ny rapport. Landbruget argumenterer fortsat imod klimabeskatningen

Lattergas og metan. Gylle og køer. Landbruget står for over en tredjedel af Danmarks samlede klimabelastning, og sektoren skal pålægges en CO2-afgift hurtigst muligt, hvis Danmark skal nå sin klimamålsætning om 70 pct. lavere drivhusgasudledning i 2030.

Det er en af hovedkonklusionerne fra den seneste vismandsrapport, hvor Det Miljøøkonomiske Råd har undersøgt mulige modeller for at indføre afgiften.

“En høj CO2-afgift på danske fødevarer betyder stigende priser”

Meldingen kommer på bagkant af udmeldinger fra flere af Danmarks største landbrugsselskaber som Arla og Danish Crown, der har argumenteret imod at beskatte landmændene med en CO2-afgift.

Ingen af selskaberne vil kommentere de nye anbefalinger fra vismændene, men refererer i stedet til brancheforeningen Landbrug & Fødevarer.

Organisationen stiller heller ikke op til interview, men formand for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard, skriver i en e-mail til Børsen:

“Vi er fortsat imod en afgift, fordi vi mener, der er andre og mere effektive veje at gå. Vi arbejder lige nu på en 2030-plan, som skal synliggøre, hvor langt vi kan nå gennem teknologiske og innovative løsninger frem for nedlukning og udflytning af produktionen.”

Det vigtige er, at afgiften giver landbruget incitamenter til mere forskning og reelle reduktionstiltag hos landmændene Torsten Hasforth, seniorøkonom, Concito

Kan indføres nu

Men meldingen fra vismændene er altså utvetydig.

Afgiften skal indføres hurtigst muligt og stige frem mod 2030, den skal være høj, og endnu vigtigere: Det er teknisk muligt at indføre en ensartet afgift på sektoren allerede nu, står der i rapporten.

Det er gode takter og de rigtige anbefalinger, mener seniorøkonom i den grønne tænketank Concito Torsten Hasforth.

“Det vigtige er, at afgiften giver landbruget incitamenter til mere forskning og reelle reduktionstiltag hos landmændene,” siger han.

Klimavagthund efterlyser plan for landbrugets CO2-udledning

En lignende vurdering kommer fra næstformand i Klimarådet, regeringens kontrolapparat for klimapolitikken, Jette Bredahl Jacobsen.

“Det er i tråd med vores egne anbefalinger til en afgift, og vismændene når frem til nogle vigtige konklusioner. Det er interessant, at rapporten foreslår en model, der i princippet kan tages i brug med den data og viden, vi har i dag,” siger hun.

Hvis en CO2-afgift skal være meningsfuld, kræver det, at man kan opgøre landbrugets udledninger på bedriftsniveau: Altså hvor stor klimabelastningen er fra den enkelte gård. Det har været brugt som et springende punkt for indførelsen af en afgift, da det er notorisk svært at opgøre udledningerne fra enkelte marker eller f.eks. ko- og grisebesætninger præcist.

Uretfærdigt?

Vismændene anerkender, at der stadig er stor usikkerhed forbundet med udregningerne, men foreslår i rapporten en model, hvor man bruger standardværdier til at udregne klimaregnskaber for landmændene.

Vi er fortsat imod en afgift, fordi vi mener, der er andre og mere effektive veje at gå Søren Søndergaard, formand, Landbrug & Fødevarer

På den måde kommer nogle landmænd i reglen til at betale mere i afgift, end de reelt udleder, mens andre kommer til at betale mindre.

Er det uretfærdigt?

“Nej, det synes jeg ikke. Det er mindre effektivt, men det er det kompromis, vi må tage, for at landbruget får et incitament for at omstille sig,” siger Torsten Hasforth, der tilføjer:

“Hvis du er landmand i Vestjylland med masser af lavbundsjord og masser af køer, så er det dig, der bliver ramt. Derfor er en lav afgift med varslede stigninger og kompensation en måde at gøre det retfærdigt på. Så får landmændene tid til at omstille sig,” siger han med henvisning til, at rådet vil lade afgiften stige løbende fra et lavt udgangspunkt.

70 pct. skal Danmarks udledninger reduceres med i 2030 ifølge Klimaloven

Vismændene lægger samtidig op til, at landmænd senere skal kunne tilvælge at lave et detaljeret regnskab for deres bedrift, så de beskattes af de reelle udledninger. Det meste af vidensgrundlaget er på plads, lyder det, men det tager år, før rapporteringssystemer og sikre målinger er. Til gengæld skal forarbejdet til de detaljerede regnskaber også igangsættes med det samme, står der i rapporten.

Forbrugsafgift?

Under alle omstændigheder vil en afgift på landbruget gøre klimatunge fødevarer som oksekød væsentligt dyrere.

Er der også brug for en forbrugsbaseret afgift på klimabelastende fødevarer, som Klimarådet har anbefalet, så danskere ikke bare køber klimatunge fødevarer fra udlandet, og konkurrenceevnen svækkes for dansk landbrug?

“Det korte svar er ja, men det lidt længere svar er, at de to ting er ret uafhængige af hinanden. Vi har et eksportlandbrug, så det kommer ikke til at påvirke danskernes forbrug så meget. Men derfor mener vi også, at der bør afsættes støtte til at gøre landmændene mest muligt klimaeffektiv, så konkurrenceevnen opretholdes,” lyder det fra Torsten Hasforth.

Forsiden af Børsen Bæredygtig

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Igen i år udvælger Børsen Bæredygtig virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Igen i år udvælger Børsen Bæredygtig virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter.

BØRSEN BÆREDYGTIG
24. jan 2023