BØRSEN BÆREDYGTIG
1
Bæredygtig
Landbrug, skat og CO2-fangst i spil på ny
2
Politik
Kraftværk: Kulstop før tid koster halv milliard
3
Bæredygtig
Uvist hvor CO2 skal lagres
4
Politik
Dyrere omstilling, gevinst for klimaet
Bæredygtig
Landbrug, skat og CO2-fangst i spil på ny
Tak, fordi du læser med

Denne artikel kræver normalt abonnement, men er gratis for dig, fordi Danske Bank har finansieret adgang til Børsen Bæredygtig for alle i dansk erhvervsliv.

Danske Bank har ikke haft indflydelse på selve artiklen.

Læs mere om Danske Banks involvering.

Regeringen og dens støttepartier er for nylig blevet enige om et nyt klimadelmål, der skal skærpe indsatsen

Til trods for at der det seneste år er indgået klimapolitiske aftaler på store områder som industri, energi og transport, skal virksomheder og borgere indstille sig på, at afgifter og reduktionskrav snart får endnu et nøk.

Det er konsekvensen af, at regeringen og dens støttepartier for nylig blev enige om et såkaldt indikativt delmål, der betyder, at de inden 2025 skal finde reduktioner svarende til mindst yderligere 1,1 mio. ton CO2 – vel at mærke ud over det, der allerede er aftalt. Og ud over det, der ligger i det landbrugsudspil, regeringen præsenterede for nylig.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) havde egentlig talt for et lavere delmål, men han anser det alligevel for realistisk at nå i hvert fald den nedre del af det interval på 50-54 pct. i 2025, der nu er aftalt.

Regeringen, Enhedslisten, SF og De Radikale står bag beslutningen om, at Danmarks udledning af drivhusgasser i 2025 skal reduceres med 50-54 pct. i forhold til 1990.Målet er et supplement til det lovfæstede mål om 70-procentsreduktion i 2030. Men det er også en skærpelse, fordi reduktionerne skal ske hurtigere, end de ellers skulle. Konkret skal der findes reduktioner svarende til mindst 1,1 mio. ton CO2 yderligere i 2025 for at leve op til målet.Reduktionen skulle ske inden 2030 under alle omstændigheder. Men nu skal det altså gå hurtigere.

Tre hovedveje

Han ser tre hovedveje for sig: reduktioner i landbruget, der ligger ud over det, regeringen har foreslået: Fangst og lagring af CO2 samt power-to-x. Og så den grønne skattereform, som en ekspertgruppe skal komme med en model for.

“Alle tre dele kommer til potentielt at kunne give reduktioner, også på den korte bane, som vil kunne hjælpe os i forhold til 2025-målet. Præcist hvor meget vi skal finde de enkelte steder, kan vi ikke sige endnu,” siger Dan Jørgensen, der varsler en strategi for lagring af CO2 inden sommer og en strategi for power-to-x til efteråret.

Kan CO2-fangst og power-to-x virkelig give reduktioner inden 2025?

“Det er ganske ambitiøst at sætte sig selv så høje mål på den korte bane. Men vi gør det selvfølgelig, fordi vi mener, at det er muligt. Når man ser på, hvad erhvervslivet og interessenterne og videnskaben siger, så er der bare i løbet af det sidste års tid til halvandet kommet en noget mere optimistisk tilgang til, hvor hurtigt man kan implementere de her strategier,” siger Dan Jørgensen.

Alle regeringens støttepartier nævner ligesom ministeren landbruget som et sted, hvor der kan reduceres mere, end det der ligger i kortene – også inden 2025.

Her har de særligt kig på udtagning af mere jord, end regeringen har foreslået.

Derudover deler de forventningen om, at den såkaldte grønne skattereform også kan give reduktioner inden for de nærmeste år.

Vi vil gerne have, at vi kigger på flere sorte afgiftsforhøjelser med effekt fra 2025 Signe Munk, SF’s klimaordfører

Klimaordfører Rasmus Helveg Petersen (R) mener, at alle kilder til reduktioner i spil:

“Hvis vi kunne få en ensartet grøn CO2-afgift, ville det være herligt. Hvis man stopper for, at der bliver hentet brændstof i Danmark af tyske lastbiler, ville dét være en god idé. Hvis man kigger på landbrug, ville dét være en god idé. Vi er meget åbne og er glade for, at det er et fælles mål,” siger han.

SF’s klimaordfører Signe Munk understreger, at hele idéen med at sætte et delmål i 2025 er, at det kræver en ekstra indsats.

“Vi vil gerne have, at vi kigger på flere sorte afgiftsforhøjelser med effekt fra 2025. Vi har allerede taget det første skridt i forhold til afgiftsforhøjelser her i december. Vi vil gerne lægge mere ovenpå. Afgiftsforhøjelser har jo en meget umiddelbar adfærdseffekt,” siger Signe Munk, der også foreslår forbud mod gasfyr i private hjem.

Og selvom der allerede er indgået klimaaftaler om f.eks. industri og transport, så skal man ifølge Enhedslisten ikke udelukke at tage fat på de områder igen:

“Der er mulighed for at gøre de aftaler mere ambitiøse og sikre større reduktioner. Det er ikke nogen hemmelighed, at vi syntes, at aftalen om vejtransport var uambitiøs i forhold til den målsætning, vi havde sat os,” siger klimaordfører Peder Hvelplund (EL).

Dan Jørgensen understreger, at de borgerlige partier er velkomne i forhandlingerne om, hvordan delmålet kan nås.

LÆS MERE OM SAMME EMNE
Politik
Kraftværk: Kulstop før tid koster halv milliard

Nordjyllandsværket mener, at staten skal betale, hvis kul skal udfases før tid. Minister er ikke helt varm på idéen

0,7 mio. ton CO2 årligt vil ifølge Energistyrelsen forsvinde fra de danske udledninger, hvis Nordjyllandsværket stopper med at fyre med kul. Dermed kan et kulstop på værket fra 2025 give et betragteligt bidrag til de 1,1 mio. ton CO2, et politisk flertal har besluttet mindst at reducere med, ud over det der allerede er planlagt.

Enhedslisten er varm fortaler for at gå den vej.

“Jo tidligere vi kommer i gang, desto mere CO2 sparer vi jo også akkumuleret set frem mod 2030. Det er en fornuftig løsning, også fordi det er en opgave, der skal løses, og der er en lokal interesse for det,” siger klimaordfører Peder Hvelplund (EL).

Nordjyllandsværket leverer både el og varme til Aalborg. Planen er at stoppe med at bruge kul inden udgangen af 2028. Men teknisk set vil det godt kunne lade sig gøre tidligere, oplyser bestyrelsesformand Per Clausen, der er rådmand i Aalborg, valgt for Enhedslisten og også tidligere folketingsmedlem.

Vi vil gerne fremrykke det, men så må vi også have lidt hjælp fra staten til at klare de her ting Per Clausen, formand, Nordjyllandsværket

“Det korte svar er, at det vil vi meget gerne. Og det kan vi også godt. Men der er nogle omkostninger forbundet med det på omkring 500 mio. kr., som vi er nødt til at have staten til at komme med,” siger Per Clausen.

Hvorfor kan Aalborg ikke selv betale?

“Det ville jo betyde, at vi ville kaste en regning over på vores forbrugere, som vi umiddelbart ikke synes er rimeligt at gøre. Vi investerer i forvejen rigtig meget i den grønne omstilling for at få kullet faset ud i 2028. Vi vil gerne fremrykke det, men så må vi også have lidt hjælp fra staten til at klare de her ting,” siger Per Clausen.

Flere analyser

Klimaminister Dan Jørgensen (S) oplyser, at hans ministerium er i gang med at analysere forslaget nærmere. Men han mener ikke, at det er en løsning, der ligger lige for.

“En halv mia. kr. er rigtigt mange penge,” siger ministeren.

“Der er formentlig også andre udgifter i forbindelse med provenutab og andet, så det skal vi have analyseret grundigt,” forklarer han.

Heller ikke De Radikale og SF er umiddelbart klar til at lægge 500 mio. kr. på bordet til Nordjyllandsværket.

“Vi kan diskutere, om den samme investering to år tidligere er mange penge værd. Eller om man hellere skal bruge pengene på noget andet,” siger Rasmus Helveg Petersen (R), mens Signe Munk (SF) opfordrer til forhandlinger med værket.

“Når jeg siger, at vi skal forhandle med Nordjyllandsværket, betyder det ikke, at vi bare skal købe hele den løsning, værkets bestyrelse lægger frem i forhold til fordelingen af regningen,” siger hun.

LÆS MERE OM SAMME EMNE
Bæredygtig
Uvist hvor CO2 skal lagres

Det er slet ikke urealistisk rent teknologisk set, at Danmark kan indfange og lagre CO2, i et omfang så det bidrager til det nye, skærpede klimamål, politikerne har sat sig, nemlig en reduktion på 50-54 pct. i forhold til 1990 i 2025.

Men det kræver, at der meget snart bliver fremlagt en strategi, der svarer på en lang række spørgsmål: Først og fremmest hvor regeringen egentlig har tænkt sig at gøre af den CO2, der måtte blive indfanget.

Det vurderer Klimarådets formand, Peter Møllgaard.

“En vigtig begrænsning for at nå noget på ccs (fangst og lagring af CO2,

red.

) er lagerkapacitet. Som det ser ud nu, vil der ikke være noget dansk lager i 2025, hvor CO2’en kan pumpes ned,” siger Peter Møllgaard.

Lager i Norge

En mulighed kunne være at indgå en aftale med Norge, hvor der er et lager, som CO2’en kunne sejles til, hvis det er det, regeringen vil. Men det haster at få lagt strategien, hvis sådanne aftaler skal være på plads og i effekt inden 2025, vurderer Klimarådet. Bl.a. skal politikerne også tage stilling til de økonomiske rammevilkår, hvor evt. danske lagre skulle placeres, hvem der skal eje og drive dem, og i hvilket omfang teknologien skal benyttes og fra hvilke kilder, remser Peter Møllgaard op.

“Der er mange åbentstående spørgsmål. Det betyder ikke, at det ikke kan lade sig gøre. Men det betyder, at der virkelig skal ske noget med strategien for ccs, for at vi kan tro på, at det kan lade sig gøre i 2025 og i virkeligheden også i 2030,” siger han.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) varsler en strategi for CO2-fangst og -lagring inden sommerferien.

Ud over fangst af CO2 peger Peter Møllgaard også på udtagning af lavbundsjorder samt et fremrykket stop for kulfyring på Nordjyllandsværket som forslag, der kan bidrage allerede i 2025.

“Økonomien i kuludfasning er blevet bedre af, at kvoteprisen er steget ret voldsomt,” påpeger han.

LÆS MERE OM SAMME EMNE
Politik
Dyrere omstilling, gevinst for klimaet


1Havde vi ikke allerede et klimamål?

Jo, og 70-procentsreduktionsmålet står stadig. Men det har hele tiden været meningen, at det skulle suppleres af et delmål i 2025. Det er kommet nu.

2Hvilken forskel gør det?

Danmarks udledninger i 2030 skal være 70 pct. mindre end i 1990. Men jo hurtigere reduktionerne sker, jo mindre CO2 udledes til atmosfæren samlet set. Og det er de akkumulerede udledninger, der er et problem for klimaet. I det store globale regnskab er der dog tale om dråber i havet.

3Bliver det dyrere?

Det er der ingen, der ved endnu. Men i teorien kan det sagtens være, at det økonomisk set kunne svare sig at vente, til de teknologier, der kan hjælpe med den grønne omstilling, er modnet mere og dermed billigere.

4Hvor bindende er målet?

Ifølge Dan Jørgensen er det lige så bindende som 70-procentsmålet. “Vi skal nå det,” siger ministeren. Man skal dog altid huske, at et folketingsflertal kan ændre såvel danske love som nationale klimamål.

5Hvad sker der, hvis noget forsinkes?

Hvis det viser sig, at Danmark ikke når så mange reduktioner som ellers antaget, eller hvis initiativer bliver forsinkede, så skal der findes nye veje, så delmålet i 2025 nås, fastslår Dan Jørgensen over for Børsen. Og klimaregnskaber ændres faktisk af og til, f.eks. hvis der kommer ny viden om optag af CO2 i jord. Desuden kunne Jyllands-Posten for nylig fortælle, at en af klimaaftalerne – nemlig den om affald – allerede ser ud til at blive forsinket. Kommunerne kan nemlig ikke nå at gennemføre affaldssortering til den planlagte tid.

Forsiden af Børsen Bæredygtig