BØRSEN BÆREDYGTIG
Bæredygtig
Klimarådet zoomer ind på fem områder: Hvor er ruten for dansk erhvervsliv?
Tak, fordi du læser med

Denne artikel kræver normalt abonnement, men er gratis for dig, fordi Danske Bank har finansieret adgang til Børsen Bæredygtig for alle i dansk erhvervsliv.

Danske Bank har ikke haft indflydelse på selve artiklen.

Læs mere om Danske Banks involvering.

Klimarådet er hård i sin kritik af regeringens indsats for at nå de politisk fastsatte klimamål for 2030, der sidste sommer blev bestemt ved lov. Regeringens klimapolitik har ikke anskueliggjort, at målet om en reduktion på 70 pct. kan nås om ni år, lyder den korte udlægning.

Og især for erhvervslivet er det vigtigere med en klar rute frem mod 2030 end politisk usikkerhed, fastslår blandt andre Klimarådets formand Peter Møllgaard og en række andre interessenter. Det gælder både spørgsmålet om en generel afgift på CO2, der endnu ikke er truffet beslutning om, samt fremtiden for at indfange og lagre CO2, som regeringen sætter stor lid til.

Fredag kom en statusrapport fra det uafhængige ekspertorgan, der er nedsat for at overvåge, om Danmark er på rette spor med indsatsen for at opfylde løftet i 2030, som et bredt flertal i Folketinget står bag. Vejen er langt fra klar, siger rådet der kommer med fem anbefalinger til regeringen.

Vejen mod CO2-fangst skal nedfældes i national strategi

Ifølge regeringen kan CO2-fangst- og lagring bidrage med en besparelse på drivhusgassen på op mod 9,9 mio. ton årligt. Hvordan, det konkret skal lade sig gøre, er ikke lagt fast, og derfor haster det ifølge Klimarådet med at fremlægge den strategi, som regeringen barsler med. Det gælder for alle led i værdikæden fra CO2-kilder, infrastruktur og lagre.

Aalborg Portland har sammen med partnere fået 7 mio. kr. fra en offentlig pulje til at afdække tekniske og økonomiske vilkår for CO2-fangst og lagring. Statsstøtte er nødvendig for at få hul på området, mener Thomas Uhd, chef for bæredygtighed.

“Der skal indfanges meget store mængder. Det er realistisk, men det kræver godt nok, at rammevilkårene bliver kendte allerede nu. Der går lang tid, før de er på plads til en forretningsmæssig beslutning og til, at man de facto fanger CO2 og kan lagre det.”

Ifølge en af landets førende forskere inden for CO2 Philip Loldrup Fosbøl, lektor ved DTU Kemiteknik, er der meget fokus på en PTX-strategi, men meget lidt fokus på en CCS-strategi.

“Det er synd, for de to ting skal spille sammen. At lave en strategi for, hvordan man fjerner CO2, kræver lige så meget, at man har en strategi for, hvordan man vil udvikle sektoren på sigt. Det kræver investeringer fra staten. På samme måde, som man har lavet vindmølletestcenter, kunne man gøre det på CO2. Det er oplagt.”

Det skal koste at udlede CO2 nu

Klimarådet har siden marts foreslået en afgift på 1500 kr. pr. ton CO2 virksomheder udleder fra 2030 og frem. Et bredt flertal i Folketinget er enige om en fremtidig ensartet CO2-afgift, som en ekspertgruppe de kommende år skal dykke ned i. Ifølge Klimarådet bør der snarest indføres en gradvist stigende, ensartet og høj afgift. Det er Jens Hauch, cheføkonom og vicedirektør i tænketanken Kraka, enig i. Det er helt afgørende at give virksomheder sikkerhed.

“Risikoen er, at vi simpelthen forsinker den grønne omstilling ved ikke at markere en klar sti. Regeringen kan også lave afgifter her og nu for store dele af udledningerne. Vi ved, hvem der afbrænder fossile brændsler, hvor meget energi- og CO2-indhold, der er. Man kunne bare gå i gang og sige, det beskatter vi. Hvis vi venter for længe, risikerer vi, at det bliver voldsomt dyrt for virksomhederne, der skal lave store reduktioner på kort tid.”

Anne Høyer Simonsen, klimapolitisk chef hos DI, kalder en CO2-afgift på 1500 kr. pr. ton for uklog. Ifølge hende har kvoteprisen i EU kurs mod 600 kr. i 2030, og det er et passende niveau.

“Det skal dog kombineres med andre værktøjer som investeringer i gasledninger og forsøgsprojekter og lavere afgifter på de grønne energikilder som el, biobrændstoffer og biogas,” siger hun.

“Hvis politikerne indfører en markant højere CO2-afgift, eller hvis de undlader at friholde de kvoteomfattede virksomheder, kan det give virksomhederne store vanskeligheder. Men det vil også give politikerne vanskeligheder med at opfylde målene i klimaloven om, at man skal sikre danske arbejdspladser og forhindre, at CO2-udledningen blot flytter til udlandet.”

Landbrugets lavbundsjorde skal under vand igen

CO2-udledningen fra landbrugsarealer, der tidligere har ligget under vand, kan være op mod ti gange højere end for gennemsnitlig jord. Derfor haster det med at købe de såkaldte lavbundsjorde fri fra landmændene. Ifølge Klimarådet kan det bidrage med 4,1 mio. ton CO2-besparelse, hvis samtlige 170.000 hektar lavbundsjord i Danmark bliver udtaget og lagt under vand igen.

Professor ved agroøkologisk institut på Aarhus Universitet Jørgen E. Olesen, mener ikke, det er en realistisk ambition.

“Det er umuligt at få udtaget alle de her lavbundsjorder, og jeg tror slet ikke, man kan se de store besparelser inden 2030. Det tager typisk fem til seks år fra man påbegynder udtagningen af et areal, til man kan have det under vand igen,” siger han.

Landbruget har i klimapartnerskabet med regeringen anbefalet udtagningen, men det kræver hurtigere handling og yderligere 6 mia. kr. på finansloven, fortæller formand og adm. direktør i Danish Crown, Jais Valeur.

“Udtagning skal ske på baggrund af frivillighed med fuld kompensation. Man bør også sikre smidige ordninger, der baseres på værktøjer, som man kender, såsom jordfordeling og udtagningskonsulenter,” siger han.

Vi mangler opskriften på 70 pct lavere udledning

En opskrift garanterer ikke et perfekt resultat. Hverken når det gælder madlavning eller grøn omstilling af hele samfundet.

Men det vil være et stort skridt i den rigtige retning, hvis regeringen leverer en konkret køreplan for, hvordan samfundet frem mod 2030 skal sænke sin samlede CO2-udledning. Sådan lyder et af Klimarådets kraftigste anbefalinger til politikerne i den nye statusrapport.

Det vil også være til stor gavn for danske virksomheder, at regeringens planer for at sænke klimabelastningen bliver lagt frit frem, mener Klimarådets formand Peter Møllgaard.

“Når vi f.eks. taler om en national strategi for CCS, vil der være dele af erhvervslivet, der vil kunne orientere sig bedre imod at få det på plads. En anden anbefaling er den generelle, stigende drivhusgasafgift. Det vil være et prissignal til erhvervslivet om, at det bliver dyrt at udlede drivhusgasser i fremtiden,” siger han og tilføjer:

“Jeg tror, at det for erhvervslivet kan være vigtigere at kende de overordnede linjer frem mod 2030 frem for at have en stor politisk usikkerhed ift., om afgiften kommer eller ej, og hvor stor den i givet fald kan blive.”

Klimaminister Dan Jørgensen (S) fortæller, at der nu er sat et omfattende analysearbejde i gang. Det skal give et mere sammenhængende billede af, hvordan målet kan nås.

“Med Klimaprogrammet for 2021 vil regeringen fremlægge et samlet billede af, hvor langt vi er og mulige veje frem mod klimamålene i 2030 og 2050, som Klimarådet efterspørger,” siger han i et skriftligt svar til Børsen.

Det offentlige skal oppe prisen på klimaeffekter

Prisskiltet på et ton CO2-udledning gennem offentlige investeringer ligger i øjeblikket på omkring 300 kr. i de samfundsøkonomiske beregninger.

Og det tal er alt for lavt, mener Klimarådet. Ifølge eksperterne har beregningerne tit stor indflydelse på, hvilke investeringer og projekter, det offentlige vælger at gennemføre. F.eks. når der skal bygges nye veje eller vælges mellem forskellige offentlige transportløsninger i danske byer.

Økonomiprofessor ved Københavns Universitet Mogens Fosgerau har bl.a. siddet i Eldrup-kommissionen, der har regnet på den danske strategi for elbiler. Han forventer, at mange politikere vil være interesseret i at få hævet prisen, og det med god grund.

“Hvis man hele tiden har in mente, at vi skal nå 2030-målsætningen, og at alle CO2-udledninger, som kommer på baggrund af en offentlig investering, skal udlignes, så giver det mening at hæve prisen,” siger han.

Han mener dog ikke, at en højere pris på CO2-udledning kommer til at blive altafgørende for, hvilke projekter det offentlige vælger at investere i, når man f.eks. taler transport.

“I forhold til at bygge veje osv. vil det nok ikke betyde det store, fordi man allerede regner med, at bilparken bliver elektrificeret og kommer til at udlede mindre CO2 i fremtiden. Men ved store projekter, der ikke umiddelbart kan bidrage til lavere CO2-udledning, kan det sikkert komme til at betyde meget,” tilføjer Mogens Fosgerau.

Forsiden af Børsen Bæredygtig