BØRSEN BÆREDYGTIG
1
Bæredygtig
Klimamål presser pris på CO2-kvoter op
2
Politik
Stigende CO2-pris koster millioner for teglværkskoncern
3
Politik
Kvotesystem står over for ny udvidelse
Bæredygtig
Klimamål presser pris på CO2-kvoter op
Tak, fordi du læser med

Denne artikel kræver normalt abonnement, men er gratis for dig, fordi Danske Bank har finansieret adgang til Børsen Bæredygtig for alle i dansk erhvervsliv.

Danske Bank har ikke haft indflydelse på selve artiklen.

Læs mere om Danske Banks involvering.

Det seneste halve år er det blevet markant dyrere at udlede CO2. Systemet virker, mener eksperter

EU’s system for handel med retten til at udlede CO2-kvoter har gennem sin 15-årige levetid mødt hård kritik. Det har ikke virket, der har været for mange kvoter i omløb, der har ligefrem været svindlet med det, og det været for billigt at udlede CO2 i forhold til omkostningen for samfundet, har det lydt.

Men det seneste halve år er der sket en markant udvikling: Prisen på en CO2-kvote er tordnet i vejret og er steget mere end 50 pct. siden nytår. 14. maj satte den en foreløbig rekord på lidt over 56 euro for en kvote på et ton CO2. Og ifølge eksperter må man overordnet set forvente, at prisen stiger yderligere, i takt med at de europæiske regeringer de kommende år ventes at skærpe klimapolitikken. Både nationalt og på europæisk plan.

“Der er ret mange kvoter derude i dag, så når man skal forklare, hvorfor prisen stiger, så er det ikke nødvendigvis knaphed af kvoter i dag, men knaphed af kvoter i fremtiden, der gør, at prisen bliver budt op allerede i dag,” siger Peter Møllgaard, der er formand for den danske regerings rådgivende organ, Klimarådet, og dekan og professor ved Maastricht University School of Business and Economics.

“Markedet lader til at tro på, at EU tager klimakrisen alvorligt og ikke løber fra målet om 55 pct.’s reduktion af drivhusgasser i 2030. Så vidt jeg kan vurdere det, så tror markedet også på, at kvotesystemet bliver det centrale instrument til at drive omstillingen i EU. Det vil kunne betyde, at der kan blive knaphed på kvoter i fremtiden, så efterspørgslen vil overstige udbuddet, så det kun er de højestbydende, der får lov at forurene,” vurderer han. Det vil kunne betyde, at der kan blive knaphed på kvoter i fremtiden Peter Møllgaard, formand for Klimarådet

En, der har fulgt EU’s system for handel med CO2-kvoter i mange år, er Kristian Ruby. Han er generalsekretær i den europæiske brancheorganisation for energiselskaber, Eurelectric, men i 2014 var han rådgiver for EU’s daværende klimakommissær, Connie Hedegaard, der fik vedtaget en reform af det problemramte system. Dengang var der overflod af kvoter, bl.a. fordi den europæiske industriproduktion var i knæ efter finanskrisen. Det betød, at det blev meget billigt at udlede CO2.

Reformen, der blev gennemført frem til 2018, er ifølge Kristian Ruby én af flere forklaringer på, at kvoteprisen ca. er fordoblet ift. tiden før coronakrisen og for alvor har taget fart efter nytår.

“Vi står på tærsklen til en ny tid, hvor vi er ved at lægge den økonomiske afmatning fra corona bag os. Samtidig har EU varslet en meget markant opskalering af klimaambitionerne,” forklarer Kristian Ruby.

Vækst og klimatiltag

“Den kombination af økonomisk vækst, som man kan forvente sig på baggrund af både hjælpepakker, og at restriktionerne fra corona gradvist vil forsvinde, og så stærkere klimapolitiske tiltag, gør, at der er en stor forventning til, at det bliver dyrere at udlede CO2,” tilføjer han.

EU’s stats- og regeringschefer blev i december 2020 enige om et nyt klimamål, der lyder, at EU’s CO2-udledninger i 2030 skal være reduceret med 55 pct. i forhold til 1990. Siden har bl.a. Tyskland meldt endnu skrappere mål ud, mens Danmark som bekendt efterstræber en 70-procentsreduktion.

Men EU mangler endnu at konkretisere, hvordan klimamålet skal nås. Og det giver usikkerhed om den fremtidige pris på CO2-kvoter, vurderer Kristian Ruby. For når de klimapolitiske tiltag meldes ud – forventeligt i juli – vil de efter planen blive ledsaget af en ny reform af kvotehandelssystemet. Bl.a. er det på tale at udvide systemet, der i dag omfatter 11.000 industrivirksomheder, til også at omfatte f.eks. transport og boliger.

“Det kunne have utilsigtede effekter i form af, at systemet pludselig ikke længere er ordentligt kalibreret,” siger Kristian Ruby og uddyber:

“Derfor er der en vis bekymring i industrien. For vi føler faktisk, at det her system omsider virker. Som det fungerer i dag, gør det, hvad det skal i første omgang; nemlig at give et klart prissignal, som gør kul dyrere end gas. Kul udleder ca. dobbelt så meget CO2 pr. kilowatt-time, som gas gør. Derfor er en væsentlig del af de første skridt af den grønne omstilling at sikre, at kul bliver for dyrt at bruge til elproduktion og andre ting.”

LÆS MERE OM SAMME EMNE
Politik
Stigende CO2-pris koster millioner for teglværkskoncern

Investeringer i energieffektiviseringer rykkes frem, men direktør frygter alligevel at stå dårligere i konkurrence efter stigende kvotepris

For Andreas Christensen, direktør i den nordiske teglkoncern Egernsund Wienerberger, har de stigende priser på CO2-kvoter betydet to ting. Dels har det kostet penge på bundlinjen – et millionbeløb, dog indtil videre “kun” encifret. Og dels har det gjort, at investeringer i energieffektiviseringer er blevet foretaget tidligere, end det ellers ville være sket.

“Økonomisk betyder det selvfølgelig en del. Alt andet lige vil jeg sige, at det, der har størst betydning, er, at det animerer os endnu mere til at fortsætte arbejdet med at bruge mindre energi. Det er jo også det, der er meningen,” siger Andreas Christensen.

Energiinvesteringer

Egernsund Wienerberger er den største teglproducent i Skandinavien med en omsætning på 750 mio. kr. og 300 ansatte. Fremstilling af tegl er særdeles energikrævende, og derfor er der meget at hente ved at spare på energien. Især når prisen for at udlede CO2 stiger, forklarer Andreas Christensen.

“Jo højere kvoteprisen er, jo hurtigere går vi i gang med de investeringer, det er helt klart. Vi har projekter hele tiden, hvor vi sidder og kigger på det,” siger Andreas Christensen og nævner som eksempel et projekt med bedre udnyttelse af spildvarmen på et af koncernens værker, der er sat i gang i begyndelsen af året. Her er CO2-udledningerne reduceret med 25 pct., oplyser han. Det animerer os endnu mere til at fortsætte arbejdet med at bruge mindre energi Andreas Christensen, direktør i Egernsund Wienerberger

“Hvis der ikke var noget, der hed CO2-kvoter, havde vi nok ventet nogle år,” siger teglværksdirektøren.

Prisen på at udlede et ton CO2 er steget mere end 50 pct. i år og satte foreløbig rekord midt i maj.

De fleste af Egernsund Wienerbergers konkurrenter ligger i andre EU-lande og er dermed omfattet af de samme CO2-kvoter. På den måde er de stigende kvotepriser umiddelbart ikke et problem for konkurrenceevnen. Og dog:

“Hvis der er andre byggematerialer, der ikke er så energiintensive, bliver vi alt andet lige som branche dårligere stillet i konkurrencen. Og vi har også konkurrenter uden for EU,” siger Andreas Christensen.

Virker hos energien

Kristian Ruby, der er generalsekretær i de europæiske energiselskabers brancheorganisation Eurelectric, påpeger, at der er en væsentlig forskel på, hvordan kvotesystemet fungerer for hans medlemmer, energiselskaberne, og så for energiintensiv industri som teglværker. Når CO2-kvoteprisen stiger, går elprisen op. Det gælder også for den del af strømmen, der er produceret af f.eks. vindmøller. Har et energiselskab det rette produktionsmiks, kan det give ekstra plus på bundlinjen. 56 euro krydsede prisen for en CO2-kvote ved det foreløbige højdepunkt midt i maj

For et teglværk, eller for den sags skyld en cementfabrik, kan der højest blive tale om at undgå en udgift. Ca. 11.000 virksomheder er omfattet af EU’s kvotesystem. Virksomhederne overvåger deres CO2-udledning og skal afregne kvoter for den.
Det er virksomheder, der har en skorsten og altså foretager forbrænding, dvs. energiselskaber og tung industri.En vis mængde kvoter får virksomheden tildelt “gratis”, mens den skal købe resten.Kvotesystemet trådte i kraft i 2005.

“Dilemmaet er, at det her system både dækker energisektoren og de sektorer, som har en meget høj pris pr. undgået ton CO2. For os begynder det her system at virke. Men de næste diskussioner handler om, hvad der så skal ske med de andre sektorer og de energiintensive industrier,” siger Kristian Ruby, der var rådgiver for daværende klimakommissær Connie Hedegaard, sidst kvotesystemet skulle reformeres.

Andreas Christensen forventer ligesom de eksperter, Børsen har talt med, at kvoteprisen vil stige i de kommende år. Op mod 100 euro pr. ton i 2030, nævner han. Det kunne tale for at indkøbe kvoter på forhånd, da de godt kan gemmes til fremtiden. Et træk, Egernsund Wienerberger også har benyttet sig af, oplyser direktøren.

“Men hvis du køber til de næste par år, er det som regel indkalkuleret i prisen, at den skal derop. Så de er også dyre, hvis du skal købe til de kommende år,” siger Andreas Christensen.

LÆS MERE OM SAMME EMNE
Politik
Kvotesystem står over for ny udvidelse


1 Hvilke virksomheder er omfattet af EU’s kvotesystem?

Det er ca. 11.000 virksomheder i EU-lande, der har det til fælles, at de har en skorsten. Luftfart mellem EU-lande er også omfattet. De omfattede virksomheder har det til fælles, at deres udledninger kan måles ret præcist.

2 Hvordan hænger kvoteprisen sammen med klimamål?

Antallet af kvoter afhænger af, hvor stejlt EU-landene skal reducere deres udledninger frem mod målet om klimaneutralitet i 2050. Hvis målsætningen for 2030 skærpes, som det skete i december, hvor det gik fra 40 til 55 pct., bliver der færre kvoter alt i alt. Og som med alt andet, man kan købe, hænger prisen sammen med udbuddet.

3 Hvem kan købe CO2-kvoter?

Det kan de virksomheder, der skal bruge dem selvfølgelig. De kan også sælge kvoter, hvis de har nogle i overskud. Men alle andre kan i princippet også købe og sælge kvoter. Så CO2-kvoter kan godt anses for et investeringsobjekt, da de kan gemmes til senere brug, hvis man har en forventning om, at prisen på at udlede CO2 bliver endnu højere.

4 Hvorfor er det på tale at udvide systemet?

Populært sagt er “biler, bønder og boliger” ikke omfattet. Samtidig er transport, bygninger og landbrug nogle af de helt store udledere af drivhusgasser. Nu hvor kvotesystemet viser sig effektivt, finder mange politikere det oplagt at udbrede det. I første omgang tales der om transportsektoren, herunder søfart, som et område, der kunne omfattes. EU ventes at komme med et udspil til sommer.

5 Gør prisstigningerne CO2-afgifter overflødige?

Det vil nogle virksomheder argumentere for – at incitamentet til at mindske udledningerne nu er så stærkt, at det er nok, og at en afgift vil betyde, at der faktisk ikke er råd til tilstrækkeligt med klimainvesteringer. Men Klimarådet anfører, at i og med at det danske mål på 70 pct. ligger markant over EU’s, så kan kvotesystemet ikke stå alene.


Forsiden af Børsen Bæredygtig