BØRSEN BÆREDYGTIG
1
Udland
Klimakatastrofer kan mangedoble erstatningsudgifter
2
Økonomi
IMF-chef vil have en skat på CO2 “hurtigst muligt”
Udland
Klimakatastrofer kan mangedoble erstatningsudgifter
Tak, fordi du læser med

Denne artikel kræver normalt abonnement, men er gratis for dig, fordi Danske Bank har finansieret adgang til Børsen Bæredygtig for alle i dansk erhvervsliv.

Danske Bank har ikke haft indflydelse på selve artiklen.

Læs mere om Danske Banks involvering.

Skjulte – eller uerkendte – risici som konsekvensen af klimaforandringer fylder stadigt mere i finansvirksomhedernes forsøg på at forudse, hvad fremtiden bringer.

Banque de France har set på, hvad forsikringsselskaberne kan stå over for i de kommende 30 år, hvis antallet af perioder med tørke, oversvømmelser og kraftige storme som forudset vil stige. Bundlinjen er, at forsikringsselskabernes udgifter til at dække erstatninger kan blive fem-seks gange større i flere områder i Frankrig. Derfor er det sandsynligt, at forsikringspræmierne generelt skal fordobles for at kunne dække udgifterne.

I Frankfurt er ECB nu undervejs med en en kæmpe stresstest, der skal måle den mulige klimaeffekt på rundt regnet 4 mio. virksomheder og 2000 banker over hele verden. “Både overgangen og de fysiske risici kan få en skadelig effekt på finansielle institutioner,” skriver Luis de Guindos, ECB’s viceformand, i en blog.

Fysiske risici kan få en skadelig effekt på finansielle institutioner Luis de Guindos, viceformand, ECB

I London siger Andrew Bailey, chef for Bank of England (BOE), at bankens egen research indikerer, at der kommer øget fokus på klimarisici og dermed en mulig ændring af centralbankens pengepolitik. Men foreløbigt har han ikke data nok til at iværksætte nye krav til banker og andre finansielle institutioner om at øge deres kapitalberedskab for at imødegå klimatrusler. Alligevel mener Bailey, at finansmarkederne undervurderer farer for disruption, udløst af klimabegivenheder, når aktiverne prissættes.

På konferencen Reuters Responsible Business 2021 siger Bailey med skepsis, at det vil være et stort skridt for BOE at trække en direkte forbindelse mellem kapitalkravene til banker og forsikringsselskaber og deres miljømæssige profil.

“Hvis klimaforandringer skal indgå i regler om kapitalkrav, skal det være med udgangspunkt i robuste data og beregnet til at understøtte stabilitet. Samtidigt skal man undgå uhensigtsmæssige konsekvenser. Et argument for at gøre det er endnu ikke klart defineret og bliver det måske aldrig,” siger den britiske centralbankchef.

LÆS MERE OM SAMME EMNE
Økonomi
IMF-chef vil have en skat på CO2 “hurtigst muligt”

Den danske regering tøver med CO2-skat, men for cheferne for IMF og den franske nationalbank er det en effektiv løsning

En skat på udledning af CO2 og andre drivhusgasser er stort set det eneste effektive værktøj til at inddæmme klimakrisen og opfylde FN-målene fra 2015 ved COP 21 i Paris.

Under forkortelsen NGFS er 90 centralbanker og tilsynsmyndigheder fra det meste af verden gået sammen i et “grønt” samarbejde. Network for Greening the Financial System tæller blandt sine medlemmer Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet.Man samarbejder om de bedste løsninger til at styre finansielle risici i forbindelse med klimakrisen. Kilde: -redder

Det understreger bl.a. Kristalina Georgieva, IMF’s øverste chef, og François Villeroy de Galhau, chef for Banque de France, under Green Swan, en virtuel konference med bl.a. 90 af verdens centralbanker, hvor man også debatterer en snarlig obligatorisk forpligtigelse for de største virksomheder til at offentliggøre oplysninger om, hvilke risici klimaforandringerne betyder for deres drift og indtjening.

De to internationale topfigurer peger dermed noget mere entydigt på nødvendigheden af en skat på drivhusgasser end bl.a. den danske regering, der tøver og har sendt spørgsmålet til analyse i en ekspertgruppe.

Men IMF-chefen Kristalina Georgieva siger, at “der skal hurtigst muligt indføres en pris, en skat på CO2-udledning, ellers når vi ikke i mål med Paris-aftalen.” Hun understreger, at “klimarisici er kritiske for den finansielle stabilitet. De udgør en systemisk risikofaktor i dag, og de bliver endnu større i morgen.”

7 finansministre fra nogle af verdens største økonomier mødes i weekenden og taler bl.a. klimarisici

François Villeroy de Galhau understreger opfølgende, at “intet kan erstatte en pris på CO2,” det er en kampplads, centralbankerne skal indtage. I forhold til klimaspørgsmålet bredt siger de Galhau: “Min generation har skiftet holdning – jeg har skiftet holdning.” Han afviser kritikken af, at “mange aktører nu gør for meget,” og påpeger, at i forhold til at centralbankerne skal føre en “grøn pengepolitik, så er det ikke en option, det er en nødvendighed.”

På Green Swan-konferencen – navnet refererer til en kendt og forudsigelig begivenhed, ikke som en sort svane, der betegner en uforudset begivenhed, som rammer markederne – siger Agustín Carstens, chefen for Bank of International Settlements (BIS), at “det er nødvendigt at stoppe den negative klimaudvikling. Det er den bedste metode til at sikre den finansielle stabilitet.” Og han advarer mod såkaldt greenwashing, fordi “grønne obligationer ikke nødvendigvis altid udstedes af virksomheder, der er CO2-effektive.” Carstens, fhv. centralbankchef i Mexico, advarer mod en “grøn boble, hvis ikke investorerne præcis ved, hvad de får. Der skal være fuld transparens om bl.a. opfyldelse af miljømål.”

Værdiløs olie

Ifølge François Villeroy de Galhau er man hurtigt på vej mod international enighed om, at børsnoterede virksomheder skal opfylde internationalt baserede krav om at offentliggøre klimaforandringernes konsekvenser for deres drift og indtjening.

“En korrekt opgørelse (af klimarisici,

red.

) skal være obligatorisk, i det mindste som det første skridt for finansielle institutioner og for store virksomheder,” siger François Villeroy de Galhau. Han tilføjer, at det næste skridt skal være, at klimarisici opgøres i en standardiseret form, hvilket vil lette analysen for investorer, der vil vurdere eksempelvis risici, ved at olie og gas i jorden mister værdi, eller at en virksomheds produkter mister markedsværdi, fordi forbrugerne vælger dem fra.

Han understreger også, at “ECB’s balance er udsat for klimarisici på grund af de obligationer, banken køber, og de aktiver, der accepteres som sikkerhed fra bankerne, og det i et omfang, der er utilstrækkeligt beregnet.” Men han forventer, at det bliver det første skridt, der kan vedtages i Glasgow. “Det næste skridt er, at det sker i en standardiseret form,” siger François Villeroy de Galhau.

Men et næste skridt kan tages allerede på et møde i weekenden blandt finansministre fra G7-landene, hvor de også taler om en fælles bund under selskabsbeskatning.

Forsiden af Børsen Bæredygtig