Biodiversitet i en produktionsskov kommer ikke af sig selv, selvom skove er vigtige for både klima og natur. Det kan lade sig gøre at kombinere, men det er bestemt ikke gratis, fortæller professor Niels Strange

Skove er et af de klimaværktøjer, der virker hurtigst og bedst. Samtidig er det simpelt: Man planter træer, og de suger CO2 ud af luften, mens de vokser. De kan endda gemme CO2’en, selv efter de er fældet, hvis træet bruges i møbler eller byggeri i stedet for at blive brændt.

Mere kompliceret bliver det, når skoven også skal bidrage til biodiversitet. Med andre ord til at afværge den naturkrise og uddøen af plante- og dyrearter, som eksperter kalder mindst lige så stor som klimakrisen. Og som World Economic Forum vurderer til at påvirke halvdelen af verdens bnp.

Ifølge professor i skov- og naturplanlægning på Københavns Universitet Niels Strange kræver det mere end bare at have en skov, hvis man vil skabe natur. Produktionsskov, hvor man dyrker og høster skoven, er ifølge ham ét af tre valg, når man dyrker skov.

“Den første er den urørte skov, den anden er den intensivt drevne skov og den tredje del er en blanding af den dyrkede skov, hvor der også bruges biodiversitetsfrembringende virkemidler,” fortæller han.

Men hvis målet er at skabe mere biodiversitet, peger Niels Strange på, at man skal lade større dele af skoven stå urørt i stedet for at lave små tiltag rundt i skoven som f.eks. insekthoteller.

“Det med at koncentrere det til nogle større samlinger urørte skovarealer har et større biodiversitetspotentiale end nogle små spredte udpegninger,” siger KU-professoren og tilføjer, at det er den største udfordring i den dyrkede skov at skabe nok plads til biodiversiteten.

Når træerne dør, så lad dem ligge, lad det være overladt til de naturlige processer Niels Strange, professor i skov- og naturplanlægning, Københavns Universitet

Det kommer nemlig ikke uden omkostninger for ejeren af arealet.

“Det giver en ekstra udgift, da skovejeren ikke længere kan sælge træ fra disse arealer. Det ligger der en kæmpe udgift i for skovejeren, men jo større levestederne er, jo større chance er der for at få beskyttet arterne,” fortæller Niels Strange.

I takt med at verden har fået øjnene op for biodiversitetskrisen, er debatten om skovenes rolle også taget til. Spørgsmålet er, hvordan man bedst sikrer skove, der er rentable, mens de rent faktisk gør biodiversiteten bedre.

Rene produktionsskove kan let optimere CO2-optaget ved at plante de hurtigstvoksende træer, mens økonomien kan forbedres ved at sælge døde og beskadigede træer samt nedfaldne grene som biomasse til afbrænding.

Men som professoren fortæller, gør det altså ikke noget godt for biodiversiteten. Han anerkender samtidig, at man godt kan have en produktionsskov, der bidrager til biodiversiteten, uden at det ødelægger økonomien. Og der er en lang række konkrete greb, som skovejere kan gøre brug af.

Overblik Biodiversitet i skove Skove kan komme i flere former: urørt skov, dyrket skov eller en kombination af de to. I de fleste tilfælde vil der være højere biodiversitet i urørt skov. Biodiversitet er vigtig for at skabe en sund natur og kan bidrage til at skabe ren luft, frisk vand, sund jordbund og bestøvning af afgrøder. Det kræver meget plads at skabe biodiversitet, derfor vil der ofte være økonomiske omkostninger ved at skabe biodiversitet i produktionsskov.

Niels Strange peger på, at vandområder er et af de vigtigste redskaber, man kan bruge for at skabe mere biodiversitet i en produktionsskov.

“De har stor vægt som levesteder, så man bør se på, hvordan man får genoprettet den naturlige hydrologi i skovene,” siger han og tilføjer:

“Og når træerne dør, så lad dem ligge, lad det være overladt til de naturlige processer. Man kan også skade nogle af træerne, så de langsomt bliver angrebet af svampe, hvilket skaber flere levesteder for insekter. Når der er insekter, så er der også fugle. Hele den fødekæde er afhængig af hinanden.”