Der er store vækstmuligheder i genanvendelse af plast, men danske virksomheder som milliardselskabet Faerch Group ejet af A.P. Møller-Mærsk bliver holdt tilbage af manglende ressourcer, lyder det fra branchen. Dansk plastaffald eksporteres, mens branchen må købe plast fra udlandet

Rettet 21. december kl. 09.30: Tidligere fremgik det, at det var Miljøministeriet, der ikke havde vendt tilbage på Børsens henvendelse. Det er ikke korrekt. Miljøministeriet har henvist til Socialdemokratiets pressetjeneste, der ikke er vendt tilbage inden deadline.

Efterspørgslen på genanvendt plast stiger og stiger, men mængden af sorteret plastaffald kan på ingen måde følge med. Problemet har stået på længe og tager til, lyder det fra flere af sektorens virksomheder over for Børsen. Selskaberne må se til, mens langt størstedelen af de værdifulde danske plastikressourcer bliver brændt af eller sendt til udlandet, fordi der ikke er kapacitet til at sortere dem.

Det er lidt som sneen, der kommer bag på DSB hvert år Gitte Buk Larsen, medejer og direktør, AVL

Hvis plastikken blev genanvendt i stedet for brændt og eksporteret, ville Danmark kunne reducere sin klimabelastning med markante 688.800 ton årligt, peger seneste tal fra Miljøstyrelsen på. Niveauet svarer til det samlede klimaaftryk fra 60.800 danskere.

Samtidig ville flere danske virksomheder stå med store vækstmuligheder.

Bæredygtig

Efter 27 år blev plastikmanden blød i knæene på en gåtur i Mariager

En af virksomhedslederne i sektoren er Gitte Buk Larsen. Hun er ejerleder i selskabet Aage Vestergaard Larsen (AVL), der for nylig indviede en ny produktionslinje på fabrikken i Mariager. Maskinerne har kostet mere end 10 mio. kr. og er en af de største investeringer i genanvendelsesselskabet. Teknologien er i det hele taget noget af et nybrud, hvis man spørger Gitte Buk Larsen.

Linjen renser og sorterer plastaffald fra danske husstande – bl.a. smørbakker, chipsposer og mayonnaisetuber – der er notorisk vanskeligt at gøre i stand til genanvendelse.

“Den første dag, hvor vi fik en af dunkene fra Rema 1000 lavet af det husholdningssorterede plast, var jeg jo totalt vild og lykkelig,” siger hun. Glæden over at bidrage til at løse et langvarigt og vanskeligt miljøproblem varede dog ikke længe.

Der er ikke kapacitet til at sortere dansk plast. Men hvis der var, kunne plastgenanvendelsen reducere det danske klimaaftryk med 688.800 ton årligt svarende til klimaaftrykket fra 60.800 danskere.

Problemet er, at der slet ikke bliver indsamlet og sorteret nok plastik i Danmark til, at linjens kapacitet på 4000 ton årligt kan mættes. Derfor køber AVL i øjeblikket 2000 ton plastaffald hjem fra Sverige til den nye investering. En udfordring, der har været synlig i branchen i flere år, mens politiske ambitioner for mere genanvendelse af dansk plastik er taget til i størrelse.

Dog uden nævneværdig effekt indtil videre, hvis man spørger Gitte Buk Larsen:

“Det er lidt som sneen, der kommer bag på DSB hvert år, så kommer det bag på politikerne, at vi ikke har nok sorteret plastaffald. Det er jo egentlig lidt imponerende.”

Hos Holstebro-baserede og A.P. Møller Mærsk-ejede Faerch Group, der regner med en omsætning på 7 mia. kr. i år, er det endnu mere tydeligt, at der mangler ressourcer.

Selskabet kører over 100.000 ton plastaffald ind til genanvendelse hvert år og regner med at fordoble kapaciteten til næste år. Købet af plastaffald løber op i langt over 1 mia. kr. årligt, lyder det. På trods af de store tal, får selskabet ikke et eneste kilogram plastik ind fra hjemlandet. I stedet køber Faerch ind i Belgien, Holland, Frankrig, Spanien og Tyskland. Af samme årsag har virksomheden helt fravalgt Danmark som investeringsområde i sin strategi om at etablere fire nye fabrikker, hvor plastressourcer skal genanvendes.

Faktaboks Dansk plastik Danmark producerer hvert år omkring 350.000 ton plastikaffald, viser seneste tal fra Miljøstyrelsen. 200.000 ton bliver brændt af i Danmark, mens 97.000 ton eksporteres til udlandet. 7000 ton ender på deponi, og 46.000 ton genanvendes, viser samme opgørelse. Det vurderes, at 1 kg genanvendt plastik kun udleder 0,16 kg CO2 i atmosfæren mod 2,35 kg CO2 fra 1 kg ny plast.

“Vi er meget langt bagud i Danmark, og det er skidt for en virksomhed som os. Men vi har simpelthen ikke en struktur i Danmark, hvor vi får sorteret affaldet,” siger selskabets koncernchef, Lars Gade Hansen, der tilføjer:

“Bl.a. fordi kommunerne rigtig gerne vil brænde det af, fordi der er værdi i det – særligt de stigende energipriser taget i betragtning.”

De seneste officielle tal viser rigtignok, at over halvdelen af dansk plastaffald bliver brændt af. Ud af de i alt 350.000 ton plastaffald, landet producerer hvert år, bliver under en sjettedel genanvendt, mens mere end en fjerdedel bliver eksporteret til udlandet.

Hvis plastikken blev genanvendt i stedet for brændt og eksporteret, ville Danmark kunne reducere sin klimabelastning med markante 688.800 ton årligt, peger seneste tal fra Miljøstyrelsen på.

Også her bliver en stor del af plastressourcerne brændt. Situationen er en stor hæmsko for en sektor, der ellers kunne vokse voldsomt og skabe arbejdspladser i Danmark, mener miljøpolitisk chef i brancheforeningen Plastindustrien Christina Busk.

“På godt gammeldags jysk er det virkelig træls. Vi har set i flere år, at det holder sektoren tilbage, for der er ingen, der har lyst til at tage en millionstor investeringsbeslutning, når der ikke er sikre tilgængelige ressourcer til produktion,” siger hun.

Det er indsamlingen fra både husstande og virksomheder, der halter, lyder det fra miljøchefen. Det er halvandet år siden, at danske kommuner skulle være klar til at indsamle husstandssorteret plastaffald, men for nylig kunne DR fortælle, at 34 kommuner stadig ikke er klar til at sortere i alle ni affaldsfraktioner og søger om forlængelse af fristen til slutningen af næste år.

Dog var 81 ud af 98 kommuner klar til at sortere plastaffald ved udgangen af 2021, mens 93 kommuner forventer at kunne indsamle husstandssorteret plast ved udgangen af i år. Dog forventer kun 70 kommuner at kunne sortere mad- og drikkekartoner, der ofte indeholder plast, for sig til samme tid.

Bæredygtig

Ny ejer ændrer legetøjsfabrikkens plastik-dna

Samtidig venter danske virksomheder stadig på et såkaldt udvidet producentansvar for emballage. Ansvaret betyder i store træk, at virksomheder, som sender emballagen på markedet, skal finansiere indsamling, sortering og genanvendelse. Producentansvaret forventes sammen med nye EU-regler, der dikterer større brug af genanvendt plast i emballage, at sikre langt større mængder plastressourcer.

Hvad der kunne lyde som en kommende løsning, kommer i stedet til at tydeliggøre den anden store flaskehals i industrien, mener Christina Busk: Der er slet ikke nok kapacitet til at få sorteret det indsamlede affald.

Danmark har kun to sorteringsanlæg, Damifo i Vojens og Nordværk (tidligere Reno Nord) ved Aalborg, der kan håndtere husstandenes plastaffald. Selskabet Solum er i gang med at planlægge et nyt sorteringsanlæg på Sjælland, mens virksomheden Quantafuel planlægger et sorteringsanlæg i Esbjerg, der skal kunne håndtere 160.000 ton affald årligt fra 2024.

På godt gammeldags jysk er det virkelig træls. Vi har set i flere år, at det holder sektoren tilbage Christina Busk, miljøpolitisk chef, Plastindustrien

De nye anlæg er stadig kun streger på papiret, og indtil videre er det altså stadig planen, at størstedelen af dansk plastikaffald kommer til at gå op i røg.

Børsen har spurgt daværende miljøminister Lea Wermelin (S), hvordan der politisk bliver arbejdet for at løse sektorens udfordringer ift. til både indsamling og sortering af plastikaffald. Socialdemokratiet er ikke vendt tilbage med en kommentar inden deadline.

Der er store udfordringer med at få sorteret nok plastaffald til genanvendelse i Danmark. Men de seneste år er to selskaber vokset frem i Danmark med en teknologi, der måske kan løse en væsentlig del af problemet: Såkaldt kemisk genanvendelse.

Genanvendelse i Danmark foregår for det meste mekanisk, hvor maskiner sorterer og renser plastik, men en del af affaldet kan ikke rengøres tilstrækkeligt af eksisterende teknologi.

Danske WPU og Norske Quantafuel arbejder derfor med en teknologi, hvor selv det snavsede plastikaffald kan genanvendes. Begge selskaber har store vækstambitioner i både Danmark og udlandet.

80 tusinde ton plastaffald skal håndteres på Quantafuels planlagte fabrik

Grundstenen er pyrolyseteknologi, hvor affaldet behandles under tårnhøje temperaturer uden ilt og bliver omdannet til olie. Olien kan senere bruges til at producere ny plast. Indtil videre er Quantafuels olie blevet til bl.a. transport- og termokasser hos virksomhedens tyske partner, kemigiganten BASF.

"Forudsætningen for væksten er jo, at vi begynder at sortere mere plastik, og derfor bygger vi Danmarks største sorteringsanlæg med plan om et kemisk anlæg i Esbjerg," fortæller selskabets adm. direktør Lars Rosenløv, der allerede driver en færdigbygget fabrik i Skive, hvor 20.000 ton plastaffald kan behandles årligt.

Kemianlægget i Esbjerg skal kunne behandle op mod 80.000 ton plastik årligt, mens sorteringsanlægget skal behandle 160.000 ton skal levere ressourcer til Quantafuel selv og andre aktører i sektoren, lyder det.

"Vi skal gøre brug af både mekanisk og kemisk genanvendelse, hvis vi vil have en høj genanvendelsesgrad i Danmark."

Ifølge ham kan Quantafuels teknologi reducere omkring 70 pct. af klimabelastningen ift. til afbrændingen af plastikken. Det er altså væsentligt lavere end klimabesparelserne ved den mekaniske genanvendelse, hvis man kigger på Miljøstyrelsens vurderinger. EU-Kommissionen meldte i januar 2021 ud, at kemisk genanvendelse af plastik bør være en af de sidste udveje i en cirkulær plastøkonomi.