Alle har skadelige pfas-stoffer ophobet i kroppen. De er overalt, og som forbruger er det umuligt helt at undgå dem

Selv hvis man kunne indkapsle problemet i de økologiske æg, så ville fundet af pfas-stoffer i økologiske æggeblommer fra hønsefarme i hele landet stadig være bekymrende. Men løsningen ville ligge lige for.

Danske Æg og Økologisk Landsforening har allerede meddelt, at de stopper brugen af fiskemel i foder. DTU Fødevareinstituttet offentliggjorde først på ugen en undersøgelse, der viser høje koncentrationer af pfas-stoffer i økologiske æg og udpeger altså fiskemelet som den skyldige.

Så det økologiske æg til morgenmaden er reddet – om end de æg, der allerede er indtaget, har fået en slem bismag. Pfas bliver brugt stort set alle steder i industrien Helle Westphal, chefkonsulent, Dansk Industri

Men problemerne stopper ikke her, for de sundhedsskadelige pfas-stoffer findes overalt. De regner ned fra himlen, de findes i oksekød og fisk, i havskum, i et fåtal af drikkevandsboringer og på en række grunde.

Det er blot nogle af de eksempler, der er blandt årsagerne til, at en række eksperter kalder forureningen med pfas for en af de største miljøudfordringer, vi står over for.

“Vi er dér, hvor vi er nødt til at leve med pfas, og hvor vi alle sammen har det i kroppen. Som forbruger er vores eneste mulighed at minimere indtagelsen af fødevarer, der indeholder pfas,” lyder det fra Lisbeth E. Knudsen, der er professor i toksikologi på Københavns Universitet.

Hun mener, at forbrugerne står i en “forfærdelig” situation, fordi stofferne findes i et utal af fødevarer og produkter og er spredt til naturen.

“Vi kalder pfas for evighedskemikalier, fordi der er tale om nogle stoffer, som ikke kan nedbrydes. Derfor er det så vigtigt, at vi begrænser indtaget af dem, selvom vi ikke helt kan undgå dem. Som forbruger er det rigtig svært, især når det gælder fødevarer, hvor vi ved, at pfas både findes i bl.a. oksekød, fisk og nu også økoæg. Det er lidt nemmere, når det gælder ting som regntøj, pander og kosmetik, som man kan lade være med at købe, hvis det er fluorbehandlet,” siger Lisbeth E. Knudsen. 12.000 Så mange forskellige pfas-stoffer findes der

Hun hæfter sig ved, at undersøgelsen af æggene kommer i kølvandet på historier om kogræsserlaug i Korsør og Odense, der har spist kød fra køer, der har græsset på arealer, der er så forurenede med pfas, at græsset ifølge Fødevarestyrelsen ikke må spises.

“Folk, der netop har søgt at leve sundt og økologisk med økoæg og oksekød fra fritgående køer, bliver fanget i det her. Det viser med al tydelighed, hvor svært det er at undgå de ikkenedbrydelige stoffer,” siger Lisbeth E. Knudsen.

Hvor skadelige fluorstofferne er, afhænger af koncentrationen i kroppen. Pfas kan bl.a. føre til forhøjet kolesterol, nedsat fødselsvægt og nedsat antistofrespons i forbindelse med vaccination af børn. Desuden mistænkes pfas bl.a. for at øge risikoen for hormonforstyrrelser og flere kræftformer.

Lisbeth E. Knudsen mener, at vejen frem er, at vi helt stopper med at bruge pfas-stofferne. Men det er lettere sagt end gjort.

Stofferne gjorde for alvor indtog i industrien i 1950’erne, hvor de i første omgang blev kendt som teflon. I dag findes de i en nærmest uoverskuelig række af produkter på grund af de selv samme egenskaber, som gør, at de er vanskelige at slippe af med.

Pfas-stofferne er svært nedbrydelige og vand- og fedtskyende – en slags menneskeskabt vidunderprodukt, der nu har taget magten fra os.

Ifølge Dansk Industri er der ikke producenter af pfas-stoffer i Danmark, men der findes få virksomheder, der bruger dem direkte, og mange, der er bruger dem indirekte gennem produkter fra underleverandører.

“Pfas bliver brugt stort set alle steder i industrien, fordi det er stoffer, der har tekniske egenskaber, der kan gøre materialer vandafvisende og fedtafvisende. Samtidig kan det betyde, at de kan tåle høj varme, friktion eller kemiske påvirkninger,” siger Helle Westphal, der er chefkonsulent i Dansk Industri og arbejder med kemikalieregulering.

Hun forklarer, at pfas bl.a. bruges til smøring af industriens maskiner, men alt fra membraner til forseglinger og beskyttelsesudstyr er på listen over, hvor stoffet anvendes.

Ifølge professor Eva Bonefeld-Jørgensen har forskerne i mange år vidst, at pfas ophober sig i kroppen på mennesker, og at det på sigt er sundhedsskadeligt.

“Det har vi søgt at gøre opmærksom på i mange år. Men der har ikke været krav om deklaration, og forbrugerne har været gidsler i det her,” siger Eva Bonefeld-Jørgensen, professor på Institut for Folkesundhed.

Selvom problemet ikke er nyt, så mener hun, at de mange enkeltsager om for høj pfas-koncentration – senest i æg, men også i grundvand og langs de danske kyster – har været med til at øge den politiske opmærksomhed på området.

“Senest har Danmark og fire andre lande sendt et forslag til EU om et pfas-forbud. Det er godt, for den eneste vej ud er hurtigst muligt at få fjernet pfas-stofferne fra vores forbrug. Og selv da vil der gå mange år, inden de er væk,” siger Eva Bonefeld-Jørgensen.

Selvom pfas-stofferne er sundhedsskadelige, så kan man godt være eksponeret for pfas-stoffer uden at blive syg. Nogle har større risiko for sygdom end andre, det afhænger bl.a. af genetik og livsstil.

Og ikke af hvor mange æg du har spist, understreger Eva Bonefeld-Jørgensen.

“Jeg spiser stadig mit økologiske æg om morgenen. Det er en lille dråbe, i forhold til alle de eksponeringer vi får via vores fødevarer,” siger hun.

anbo@borsen.dk

chos@borsen.dk