I Danmarks største modevirksomhed, Bestseller, bliver der investeret bredt, testet materialer og teknologier af og arbejdet tæt sammen med leverandørerne for at skabe en tøjproduktion, der kan overleve forbrugerkrav, råvaremangel og lovgivning
Dorte Rye Olsen holder et par jeans frem. De ligner jeans, og de føles som jeans. Men materialet er ikke traditionelt denim, som er noget af det mest vand- og kemikalieforbrugende tekstil at producere, men et materiale af tekstil- og træaffald.
“Jeg tror på, der skal helt nye materialer til,” siger Dorte Rye Olsen.
Hun er bæredygtighedschef i Danmarks største modevirksomhed, Bestseller, der har investeret i den fabrik, der står bag det nye materiale, hun holder i hånden.
“Vi har arbejdet med de samme materialer de seneste 50 år. Men der bliver konkurrence om landarealer mellem tekstil, fødevarer og mange andre produkter, og der er ikke uanede ressourcer. Så vi bliver nødt til i fællesskab at finde ud af, hvordan vi fordeler ressourcerne i fremtiden, og der er ingen tvivl om, at vi bl.a. bliver nødt til at bruge genanvendte materialer,” siger hun.
Vi bliver nødt til i fællesskab at finde ud af, hvordan vi fordeler ressourcerne i fremtiden, og der er ingen tvivl om, at vi bl.a. bliver nødt til at bruge genanvendte materialer Dorte Rye Olsen, bæredygtighedschef, Bestseller
Bestseller, der omsatte for 35,2 mia. kr. i seneste regnskabsår, står bag mere end 20 forskellige brands og producerer ca. 400 mio. stykker tøj om året, som sælges på 70 markeder.
Afhængigt af brand udkommer der seks-otte kollektioner om året og langt flere drops, hvor enkelte nye design eller farver kommer på markedet, hvis kunder som de store onlinebutikker efterspørger det.
Sidste år lancerede EU en tekstilstrategi, der vil gøre op med det, branchen kalder fast fashion – altså billigt tøj, der bruges kort tid, før det ender som affald.
I Danmark er Bestseller det nærmeste, vi kommer fast fashion, men Dorte Rye Olsen hilser både tekstilstrategi og den medfølgende lovgivning velkommen.
“Vi ser absolut os selv som en del af løsningen, for vi skal omlægge vores økonomi til en mere cirkulær økonomi – som samfund, som Europa, som branche,” siger hun.
“Vi forbruger for meget tøj og har generelt et for højt forbrug i vores del af verden. Og meget af det her handler om, at der er mange, der skal gøre meget samtidig, for at man får kæden til at virke,” siger hun og understreger, at Bestseller som stor spiller i branchen involverer sig og investerer på mange fronter.
Vaccine og vindmøllerI forhold til bæredygtighed er virksomhedens strategi derfor fordelt på tre spor: For det første arbejder Bestseller med materialerne. 80 pct. af tøjet er lavet af enten bomuld, viskose eller polyester, som er lavet af plast. Så målet er at støtte økologisk bomuldsproduktion, indføre mere genanvendt polyester og udvikle nye alternative materialer.
“Vi investerer i fibre, vi i dag ikke ville kunne sælge på markedet, fordi prisen pr. kilo er for høj, og der mangler skalerbarhed, men det skal jo udvikles. Ligesom med coronavaccine og vindmøller,” siger Dorte Rye Olsen.
Faktaboks Bestseller Etableret af Holch Povlsen-familien i 1975 i Brande. I dag ledet af anden generation, Anders Hoch Povlsen. Bestseller har over 20 brands, f.eks. Jack & Jones, Vero Moda og Only. Tøjet sælges i 70 lande, og virksomheden har ca. 3000 brandede butikker i 32 lande. Tyskland, Holland, Belgien, Danmark og Frankrig er de største markeder. Beskæftiger 18.000 medarbejdere og får produceret tøj på 800 fabrikker, der beskæftiger ca. 600.000 mennesker. I regnskabsåret 2021-22 steg omsætningen med 33 pct. til 35,2 mia. kr.
For det andet er fokus at udvikle og styrke produktionen af tøjet hos de 300 underleverandører, der primært ligger i Bangladesh, Indien, Kina og Tyrkiet.
“Branchen har været lidt sen til at tage innovation ind, bl.a. fordi vi er en købmandsdrevet branche, og det er vi nødt til at udvikle. Samtidig kan vi heller ikke sidde og beslutte en masse ting i Europa uden vores leverandørkæde, så vi er meget i dialog med leverandører om, hvad EU-lovgivningen betyder for vores samarbejde – hvad er det for krav, vi kommer til at stille, og hvordan skal vi støtte dem i udviklingen. For at lykkes er vi dybt afhængige af den åbne dialog og samarbejdet med dem,” forklarer bæredygtighedschefen.
Det tredje spor er det cirkulære område, der handler om at skabe lang levetid for tøjet og de tekstiler, det er fremstillet af, og det er det spor, hvor den dybe tallerken for alvor skal opfindes.
“De to første spor er noget, vi har arbejdet med i flere år, men tingene hænger sammen, for vi kan ikke isoleret set designe til cirkularitet, hvis der ikke er nogle, der sorterer tøjet og laver det om til nye fibre,” siger hun.
En bid af kagenEU’s strategi handler i høj grad om at begrænse den store mængde tøjaffald, vi navnlig i den rige del af verden skaber. Ifølge EU’s Miljøagentur eksporterede Europa 1,7 mio. ton tekstilaffald til især de fattige lande i 2019. Det er en tredobling på tyve år.
Ville det ikke være nemmere at være en ansvarlig virksomhed, hvis I udkom med færre styles?
“Så enkelt er det desværre ikke. Vi vil gerne drive en fornuftig og sund forretning. Samtidig er der en enorm global konkurrence og mange spillere. Der er ingen tvivl om, at forbrugerne bliver eksponeret for rigtigt meget, så hvis ikke vi sælger tøjet, er der nogle andre – som måske ikke går lige så meget op i ansvarlighed og cirkularitet – der gør,” siger bæredygtighedschefen.
Flere tekstilvirksomheder siger til mig, at de skal have en større bid af kagen, fordi de producerer mere ansvarligt, mens andre må bukke under. Men hvis alle siger det, får man jo ikke sat produktionen ned.
“Det er derfor, vi er nødt til at have det systemiske fundament gennem EU-lovgivning, så vi får en fælles spillebane og arbejder på alle led i værdikæden. Forbrugerne er nødt til at efterspørge noget andet, og vi er nødt til at teste nogle af de nye måder at arbejde på af. Vi har bl.a. leget med leasing og takeback, men må sige, der p.t. ikke er noget, der flyver,” fortæller Dorte Rye Olsen, der hellere ser, at tekstilaffald indsamles centralt, så alle tekstilvirksomheder kan byde ind på at købe råmaterialet.
Men det kræver, at markedet for indsamling og genanvendelse bliver bygget op, så kapaciteten øges væsentligt. Og der deltager Bestseller i flere projekter som teknologiprojektet Resuit, det internationale Sorting for Circularity og Innovationsfondens Innomission.
Bestseller arbejder også sammen med andre modevirksomheder – som H&M – for at sikre et ensartet behov, som kan motivere markedet for genanvendte tekstiler.
Dyrere T-shirtsEt af EU’s greb for at imødegå affaldsproblematikken er at indføre et såkaldt udvidet producentansvar, der i bund og grund er et gebyr på alt det tøj, en virksomhed er ansvarlig for at bringe på markedet. Gebyret skal kompensere for den efterfølgende håndtering af affaldet.
Faktaboks Bæredygtighedsmål 2025-2030 75 pct. af alle ordrer skal ligge hos leverandører, der er højt bedømte på bæredygtighed. 30 pct. af al bomuld skal være økologisk. 50 pct. af al polyester skal være genanvendt eller være et kendt alternativ. 100 pct. uld skal komme fra best practice i industrien som RWS (Responsible Wool Standard). Antallet af prøver skal reduceres ved at investere i bl.a. digitale løsninger. I 2025 skal engangsplast være udfaset, hvor det er muligt. I 2030 skal scope 3-udledningen fra varer, service og transport være reduceret med 30 pct.
I denne uge vedtog EU desuden et forbud mod at destruere usolgte tekstiler for undgå tekstilaffald og i sidste ende fordyre tøjet, så vi alle tænker mere over, hvor meget vi køber.
Tænketanken Tekstilrevolutionen har tidligere sagt til Børsen, at det ikke giver mening at fremstille billigt tøj, når det kræver så mange ressourcer at fremstille – f.eks. 600 liter vand pr. kilo tøj – og at løsningen er dyrere tøj.
Er du enig i, at tøjet skal være dyrere for at undgå brug-og-smid-væk-kulturen?
“Jeg tror, der er en nedre grænse for, hvad ting kan koste, og det er ikke så enkelt, som at det bare skal være dyrere. Men jeg tror, det bliver dyrere at producere tøj i fremtiden, fordi der er knaphed på vores råmaterialer,” siger Dorte Rye Olsen og åbner op for overvejelser om, hvad virksomheden ser ind i, hvis de mange tiltag resulterer i, at folk køber mindre tøj.
“Vi ser på, hvordan vi bliver en del af de forretningsmodeller, hvor tøjet bliver gensolgt, og tænker på, om vi skal gå ind i genanvendelse,” siger hun.
“Kommer vores totale forbrug af nye tekstiler ned de kommende år? Det skulle det jo gerne. Kommer vi til at tage en større del af kagen? Ja, det håber jeg. Eller også skal vi noget andet, hvis der er nye forretningsmodeller, der udvikler sig til at være attraktive. For vi bliver nødt til at overveje, hvordan vi skal tjene penge i fremtiden,” siger Dorte Rye Olsen.
