BØRSEN BÆREDYGTIG
Bæredygtig
Hvordan man går fra at klimatøve til at klimahandle
Tak, fordi du læser med

Denne artikel kræver normalt abonnement, men er gratis for dig, fordi Danske Bank har finansieret adgang til Børsen Bæredygtig for alle i dansk erhvervsliv.

Danske Bank har ikke haft indflydelse på selve artiklen.

Læs mere om Danske Banks involvering.

Størstedelen af alle danske virksomheder er tilbageholdende med at gå i gang med den grønne omstilling. Hvad holder dem fra det? Det svarer forsker Trine Plambech fra Alexandra Instituttet på

Alexandra Instituttet udgav i maj 2021 hovedresultaterne i et større forskningsprojekt om, hvilke mekanismer der er på spil, når virksomhederne stopper op frem for at tage hul på en omstilling i en klimavenlig retning.

Trine Plambech er hovedforfatter på rapporten og leder af området Digital Grøn Omstilling ved Alexandra Instituttet.

Rapporten handler om klimatøvere – hvem er det?

“Det er jo ikke et begreb, man kan slå op i ordbogen. Vi oplevede, at der var nogle virksomheder, som var meget opsøgende og i gang med den grønne omstilling, og så er der en stor gruppe, som var lidt tøvende, og derfor fik de navnet. Det behøver ikke være virksomheder, der ikke vil den grønne omstilling, eller hvor det aldrig kommer til at ske, men lige nu tøver de.”

Hvorfor er det relevant at undersøge klimatøverne?

“Fordi det ifølge Global Compact Network Denmark er 89 pct. af de danske virksomheder, der ikke er i gang med den grønne omstilling. Det er relevant at finde årsagerne til deres tøven. For hvis vi skal nå de ambitiøse mål, der er sat både med FN’s Verdensmål, i Europa og i Danmark, så er det vigtigt, at vi alle sammen bidrager med det, vi hver især er dygtige til. Og så kan det betale sig for virksomhederne at blive grønne rent forretningsmæssigt; det er simpelthen godt for dem at komme ud over deres tøven.”

Hvorfor tøver virksomhederne?

“Der er overordnet tre barrierer og tilhørende argumenter for virksomhederne for deres tøven. For det første de økonomiske, hvor de lægger vægt på, at de ikke har råd nu og ikke kan forestille sig at få det. Så er der en anden barriere, som man typisk er mindre opmærksom på, men som er mindst lige så afgørende. Den ligger i det psykologiske. Selvom en virksomhed f.eks. har fået lavet en undersøgelse af, hvordan de laver energibesparelser, og det egentligt ligger på et sølvfad for dem at gå i gang, kan psykologiske argumenter holde dem tilbage. Det kan f.eks. være argumenter som, at de ikke kan overskue det, kan se relevansen for deres virksomhed, eller at de er paralyserede af negativ kommunikation.

Sidst er der en rent praktisk barriere for mange. Det kan være, at man afventer en lovgivningsændring, en ny teknologi eller en type produktion, der skal udfases. Det kan være en klog tøven, der gør, at man kan gå ud og træffe den rigtige beslutning, men det kan også komme til at stå i vejen for at komme i gang med det samme på en anden måde.”

Hvordan kommer man videre, hvis man er en klimatøver?

“Man skal inddrage medarbejdere og kunder i sine overvejelser og sin tøven. Vi kan se, at medarbejderne er en kæmpe idébank, og udnyttes den, kan man få konkrete løsninger og forankret ejerskab i virksomheden. Det samme hos kunderne: hvis man inddrager dem og deres krav, kan man se, at virksomhederne begynder at handle. Når det kommer til den psykologiske barriere, er det vigtigt at genoverveje hele den fortælling, man har om sin virksomhed. Hvem vil man gerne være? Og hvilken udvikling vil man gerne stå i spidsen for? Hvad vil man gerne være stolt af at sige, at man har bidraget til? De overvejelser skal ind på det strategiske niveau i virksomheden. Derudover er det vigtigt at tænke meget pragmatisk. Når virksomheder f.eks. venter på ny teknologi, kan man godt gå ind og diskutere, om der er ting, man allerede kan gøre nu, fokusere ind på kerneproblemet og tage små skridt derfra.”

Forsiden af Børsen Bæredygtig