BØRSEN BÆREDYGTIG
Bæredygtig
Manglende investeringer spænder ben for tekstilgenanvendelse

Tak fordi du læser med

Danske Bank og PwC er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor kan vi gøre alle vores artikler på Børsen Bæredygtig frit tilgængelige for alle læsere. Det er medvirkende til, at Børsen Bæredygtigs artikler bliver diskuteret vidt og bredt.

Danske Bank og PwC er også parterne på Børsen Bæredygtig, når vi går live og fremhæver en række af de mest spændende grønne projekter i danske virksomheder i Børsen Bæredygtig Cases.

Danske Bank og PwC har ingen indflydelse på indholdet eller andre redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig, der skabes af uafhængige og objektive journalister og i den samme høje kvalitet, som du kan finde i resten af Børsen.

Læs mere om partnerskab.

En ny undersøgelse fra McKinsey viser et stort potentiale for genanvendelse af tekstiler på europæisk plan. Men indtil videre har vi hverken kapacitet, teknologi eller investeringer til at nå potentialet, vurderer flere branchekendere

Hver europæer smider i gennemsnit 15 kilo tekstil ud om året. I Danmark alene ender 40.000 ton hvert år på forbrændingen i stedet for at blive sorteret til genbrug eller genanvendelse. Kun meget få ton genanvendes reelt set, men ifølge en ny rapport fra McKinsey kan mindst en femtedel af tekstilaffaldet genanvendes til nyt tøj i 2030. På europæisk plan svarer det til en CO2-besparelse på 4 mio. ton om året, konkluderer rapporten.

“Derfor er der et stort potentiale i både at gøre branchen mere bæredygtig og cirkulær, men også en mulighed for at skabe værdi af de store mængder tekstilaffald, der findes,” forklarer partner på McKinseys kontor i København, Thomas Rüdiger Smith.

I brancheforeningen Dansk Mode og Textil (DM&T) genkender man potentialet, men om det er realistisk at nå, er meget svært at vurdere, mener csr- og bæredygtighedschef Marie Busck.

“Det kræver, at tingene ændrer sig markant. Lige nu har vi ikke mange skalerbare muligheder, når det kommer til genanvendelse af tekstil, og det kræver mange led, før sorteret tøj kan blive til nye fibre,” siger hun.

Mode- og tekstilindustrien er en af verdens største industrier og er den fjerde mest miljøbelastende forbrugsgode efter bil, bolig og bøf i EU. Derfor er behovet for nye løsninger til langtidsholdbare design og genanvendelse stort.

McKinsey-rapporten estimerer, at det kræver en europæisk investering på omkring 50 mia. kr. at genanvende en femtedel af tekstilaffaldet, og selvom nogle af branchens største virksomheder som f.eks. H&M er i gang med at afprøve en løsning til indsamling af brugt tøj, er branchen ikke god nok til at investere i de cirkulære løsninger, siger Marie Busck.

“Vi oplever, at vores medlemmer er nysgerrige. Men jo mere nye teknologier og løsninger griber ind i deres forretningsmodel, des mindre modige er de for at afprøve nye ting. For det er smaddersvært,” siger hun.

“Men vi skal omstille os. Så vi samarbejder med flere andre organisationer og har stort fokus på at rådgive vores medlemmer om både teknologier og langtidsholdbart design.”

Vi skal alle sortere

I 2025 skal alle EU-lande sørge for, at tøj og tekstilaffald sorteres og indsamles. Folketinget har besluttet, at danske husholdninger skal begynde senest 1. juli 2023, mens virksomheder allerede skal i gang 1. januar.

Det mærker Danmarks første automatiserede sorteringsanlæg, New Retex, hvor stifter og forretningsudvikler Rikke Bech er i gang med at opskalere fabrikken, så kapaciteten stiger fra mellem 520 og 780 ton til 30.000 ton tekstil om året.

“Flaskehalsen er, at der kommer til at mangle sorteringskapacitet i hele Europa,” siger hun om den opgave, EU-lovgivningen fører med sig.

På New Retex aftager man kommuners tekstilaffald, hvorefter det sorteres efter materiale og farve, og når lynlåse, knapper, reflekser osv. er taget fra, skilles tekstilerne ad mekanisk, kemisk eller termisk for at blive til nye fibre. Potentialet for de 30.000 ton indsamlet tekstil, New Retex kommer til at håndtere til næste år, er, at omkring halvdelen kan blive til nye tekstiler.

Flaskehalsen er, at der kommer til at mangle sorteringskapacitet i hele Europa Rikke Bech, stifter og forretningsudvikler, New Retex

Generelt foregår der en ’hønen eller ægget-diskussion’ om, om det er teknologi eller marked, der skal være til stede først, mener Esben Licht, der er direktør i den uafhængige tænketank Tekstilrevolutionen.

“Det er vores fornemmelse, at de store store brands venter på ‘proof of concepts’, inden de kommer mere på banen. Så indtil videre er det små aktører, der vinder frem,” siger han og gætter på, at vi vil se en masse indsamlet tøj ende på forbrændingen, når direktivet træder i kraft, fordi der ikke er kapacitet til at sortere og meddele det. Men sådan må det være i begyndelsen, mener han.

“Vi er nødt til at have store bunker af tekstiler i samme fibermiks for at finde frem til de rette genanvendelsesteknologier. Så selvom det virker omsonst, er det til det fælles bedste,” siger Esben Licht.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Forsiden af Børsen Bæredygtig

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

BØRSEN BÆREDYGTIG
22. nov 2022