BØRSEN BÆREDYGTIG
1
Bæredygtig
Skoldhedt Europa skaber fornyet uro om gassen til vinter
2
Bæredygtig
Efter EU’s gasaftale: Verdens største energiorganisationen frygter krise til vinter
3
Bæredygtig
Dansk klimaforsker advarer om lynacceleration i mængden af ekstremt vejr
Bæredygtig
Skoldhedt Europa skaber fornyet uro om gassen til vinter

Tak fordi du læser med

Danske Bank og PwC er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor kan vi gøre alle vores artikler på Børsen Bæredygtig frit tilgængelige for alle læsere. Det er medvirkende til, at Børsen Bæredygtigs artikler bliver diskuteret vidt og bredt.

Danske Bank og PwC er også parterne på Børsen Bæredygtig, når vi går live og fremhæver en række af de mest spændende grønne projekter i danske virksomheder i Børsen Bæredygtig Cases.

Danske Bank og PwC har ingen indflydelse på indholdet eller andre redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig, der skabes af uafhængige og objektive journalister og i den samme høje kvalitet, som du kan finde i resten af Børsen.

Læs mere om partnerskab.

Hedebølgen i Europa sætter energiproduktionen under pres og kan i sidste ende betyde, at der er mindre gas i lagrene til vinter, advarer eksperter

Europa hærges i øjeblikket af voldsomme hedebølger, der udover at skabe store sikkerhedsmæssige problemer også sætter energisystemet under pres. De ekstreme temperaturer kan blive endnu en forhindring i missionen om at fylde europæiske gaslagre op til vinteren 2022, vurderer flere eksperter og myndigheder.

Den bagende sol får vindmøller, atomkraftværker, vandkraftværker og sågar solceller til at producere mindre effektivt, mens lave vandstande i bl.a. tyske floder som Rhinen gør, at der kan fragtes mindre kul til kraftværkerne. På samme tid stiger behovet for energi til køling og aircondition.

Der er ingen tvivl om, at den stigende energiefterspørgsel, bl.a. forårsaget af hedebølgen, forstørrer risikoen for gasmangel Kim Saaby Hedegaard, vicedirektør, Topsoe

Med andre ord står Europa med lavere energiproduktion og højere efterspørgsel, og samtidig har Rusland begrænset leveringerne af gas.

Hos den danske industrikoncern Topsoe bereder man sig allerede nu på, at gassen kan gå fra kostbar til at blive en decideret mangelvare i løbet af de kommende måneder, fortæller vicedirektør Kim Saaby Hedegaard. Selskabet står på Energistyrelsens liste over virksomheder, der ikke er garanteret gasforsyning i en krisesituation.

“Der er ingen tvivl om, at den stigende energiefterspørgsel, bl.a. forårsaget af hedebølgen, forstørrer risikoen for gasmangel. Hos Topsoe forsøger vi både at adressere den øjeblikkelige effekt og problemets rod. På kort sigt fortsætter vi med at skifte naturgas ud med flydende gas, hvor vi stoler på, at vi kan håndtere gasmangel, selvom det bliver til en meget høj pris,” skriver han til Børsen og tilføjer, at udfordringen på langt sigt kræver højere hastighed på udbygningen af vedvarende energi i Europa.

Under den europæiske hedebølge er særligt atomkraft og vandkraft ramt. Varmen sænker vandstanden i store dele af Sydeuropa, hvilket påvirker vandkraftværkerne.Frankrig har i denne uge lempet reglerne for, hvor høje temperaturer kølevandet til atomkraftværker må have. Trækket er af amerikanske analytikere beskrevet som et billede på, hvor desperat regeringen i Frankrig er for at producere energi med atomkraft.
Solceller og vindmøller producerer også med lavere effektivitet under højere temperaturer, fortæller DTU. Dog er effekten ikke nær så stor som ved vand- og atomkraft.

En decideret mangel på gas rykker altså gradvist nærmere, vurderer bl.a. det Internationale Energi Agentur, IEA.

“Det er et stigende pres på gassituationen, og det kan være svært at se, om vi når i mål med at fylde gaslagrene tilstrækkeligt inden vinter,” fortæller Gergeley Molnar, der er energianalytiker i IEA.

Ekstreme priser

Indtil videre er problematikken udtalt i de europæiske elpriser, der har sat rekorder i bl.a. Frankrig de seneste uger. Landet er Europas største fremstiller af energi med atomkraft, men har sænket produktionen til rekordlavt niveau, fordi kølevandet fra floderne er for varmt.

Når der kommer mindre energi fra f.eks. vand- og atomkraft betyder det, at energien skal substitueres med f.eks. gas.

Hos Energistyrelsen er vicedirektør Martin Hansen opmærksom på udfordringen:

“Lige nu er der stadig gasforsyning til hele Europa – men hedebølgen og mindre gas fra Rusland betyder generelt, at der kan fyldes mindre gas på lagrene til brug for vinteren,” siger han og erkender samtidig, at den kommende tids vejr og vinter kan blive afgørende for, hvor meget de europæiske gaslagre kan strækkes.

“Der er noget skæbne i det, da vi ikke kan spå om vejret. Men der er lang vej til, at vi står i en situation, hvor gaslagrene er brugt op.”

Samlet udfordring

Varmeudfordringen bliver også bekræftet af Entsog, den europæiske sammenslutningen af TSO’er: Selskaber, der styrer de europæiske energinet, hvor danske Energinet er medlem. Også her frygter man den kommende vinter.

“Hedebølgen kan meget vel få effekt på efterspørgslen på gas og begrænse muligheden for at fylde lagrene op. Men hedebølger har ikke ligeså stor effekt på efterspørgslen som en kold vinter,” skriver Entsogs presseafdeling i en e-mail til Børsen.

Omstillingen af energisystemet bliver derfor nøglen til at minimere konsekvenserne af fortsat ekstremt vejr, fortæller Jacob Østergaard, divisionschef og energiforsker ved DTU.

47 danske virksomheder står på Energistyrelsens liste over ikkebeskyttede gaskunder

“Det kræver, at vi får et system, der er mere fleksibelt, både hvad angår energikilder og vores muligheder for at transportere energien hen, hvor der er brug for den, så vi ikke har flaskehalse på transmissionsnettet,” siger han og tilføjer, at den europæiske energiudbygning kræver det “rette miks” af kilder.

“Sandsynligheden for, at det blæser på havet er ret stor. Så det her med kapacitet fra energiøer i Nordsøen og ned i Europa bliver central.”

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

LÆS MERE OM SAMME EMNE
Bæredygtig
Efter EU’s gasaftale: Verdens største energiorganisationen frygter krise til vinter

Tidligere på ugen aftalte EU’s medlemslande, at de vil skære gasforbruget med 15 pct. frem mod vinteren og indtil marts 2023 for at modværge en decideret gasmangel.

Men EU styrer stadig mod kritisk mangel på gas til vinter, lyder det fra Det Internationale Energi Agentur, IEA, der repræsenterer over 70 pct. af verdens energiforsyning.

Det er klart, at hedebølgerne øger risikoen markant for, at Europa ikke har gas nok Gergely Molnar, analytiker, IEA

Årsagen er en kombination af den begrænsede forsyning fra Rusland og den hedebølge, der nu sætter rekordtemperaturer i flere europæiske lande, fortæller Gergely Molnar, energi- og gasanalytiker i IEA.

“Det er klart, at hedebølgerne øger risikoen markant for, at Europa ikke har gas nok i lagrene til at holde vinteren ud,” siger IEA-analytikeren.

Dobbelteffekt

Heden har en dobbelteffekt på det europæiske energisystem, fordi der skal bruges mere energi til bl.a. køling, mens produktion fra særligt vandkraft og atomkraft er svækket markant på grund af lave vandstande og høje temperaturer på kølevand. Også vindmøller og solceller producerer mindre effektivt i varmen.

Hvis energien ikke leveres af traditionelle kilder, må man bruge f.eks. gas, hvilket betyder, at der oplagres mindre.

Det billede skal ses i sammenhæng med, at den europæiske gasforsyning fra Rusland onsdag gik fra ca. 63 mio. kubikmeter dagligt til omkring 31 mio. kubikmeter, fortæller Gergely Molnar.

90 pct. skal de europæiske gaslagre fyldes inden 1. oktober, anbefaler IEA

Mens de danske gaslagre står fyldt til omkring 86 pct., er tallet kun 66 pct. gennemsnitligt i Europa – den europæiske målsætning er, at lagrene skal være fyldt mindst 80 pct. inden 1. november.

IEA anbefalede tidligere på året, at lagrene skal fyldes 90 pct. allerede inden 1. oktober, hvis man vil beskytte sig mod vinteren og et decideret leverancestop af gas fra Rusland, der i princippet kan indtræffe når som helst.

“Det bliver sværere og sværere at nå målet, og vi har store elementer af usikkerhed,” siger Gergely Molnar.

Hos den danske brancheorganisation for energisektoren Green Power Denmark er bekymringen for hedebølgen også til stede, men isoleret bliver den ikke fatal for gassituationen, vurderer energianalytiker Kristian Rune Poulsen.

“Hedebølgerne i Europa forventes ikke at få den store betydning for opfyldning af gaslagrene her til vinter. Men det hjælper bestemt heller ikke situationen, da Europa bruger mere strøm og har sværere ved at producere el på grund af varmen,” skriver han i en e-mail til Børsen.

LÆS MERE OM SAMME EMNE
Bæredygtig
Dansk klimaforsker advarer om lynacceleration i mængden af ekstremt vejr

Den Europæiske energiproduktion bliver lige nu svækket af de ekstreme temperaturer, sommeren har ført med sig, og der er ingen tegn på, at mængden af hedebølger og andet ekstremt vejr bliver dæmpet foreløbig. Tværtimod.

At verden skal berede sig på flere hedebølger, stormfloder og store regionale temperaturforskelle, er en gentaget advarsel fra bl.a. FN’s klimapanel, IPCC, der er sammensat af forskere for hele verden.

5000 år tog det tidligere for atmosfærens CO2-koncentration at stige med 10 ppm. Nu er samme stigning sket på blot tre år

En af forskerne er danske Sebastian Mernild, professor i klimaforandringer og prorektor ved Syddansk Universitet. Han er bekymret for de stigende temperaturers påvirkning af energiproduktionen:

“Det er helt vildt, at det skal bringe os i den her retning,” siger forskeren, der var hovedforfatter på IPPC’s seneste store klimarapport, og fortsætter:

“Vi taler tit om den globale gennemsnitstemperatur, men det, som IPPC også vurderer, er, at vi vil se større regionale forskelle. Vi vil se flere varmeekstremer både i hyppighed og intensitet i takt med, at koncentrationen af CO2 i atmosfæren stiger. Forventningen over længere tid er, at vi står med en energiudfordring, og hvis energien bliver påvirket meget af vejret, skal vi nok tænke en anden form for energi,” forklarer Sebastian Mernild.

Fra 5000 til 3

Kigger man på data for koncentrationen af CO2 i atmosfæren, er der ikke noget at tage fejl af, bemærker han. Vi bevæger os med rekordfart mod global opvarmning på verdensplan, viser tal fra den amerikanske myndighed NOAA, der bl.a. måler atmosfærens CO2-koncentration.

Det er helt vildt, at det skal bringe os i den her retning Sebastian Mernild, klimaforsker og prorektor, SDU

Måleenheden hedder ppm, parts per million, eller andele pr. million på dansk, og viser, hvor meget CO2-koncentrationen er accelereret flere tusind år tilbage.

F.eks. tog det 5000 år for den globale CO2-koncentration at stige med 10 ppm fra 270 til 280 ppm. Nu er koncentrationen steget tilsvarende med 10 ppm fra 410 til 420 på blot tre år.

Forsiden af Børsen Bæredygtig

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

BØRSEN BÆREDYGTIG
20. sep 2022