BØRSEN BÆREDYGTIG
Bæredygtig
Kæmpesatsning i nyt farvand: Mudder, klipper og havis gør Østersøens vindmølleplaner dyre og besværlige

Tak fordi du læser med

Danske Bank og PwC er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor kan vi gøre alle vores artikler på Børsen Bæredygtig frit tilgængelige for alle læsere. Det er medvirkende til, at Børsen Bæredygtigs artikler bliver diskuteret vidt og bredt.

Danske Bank og PwC er også parterne på Børsen Bæredygtig, når vi går live og fremhæver en række af de mest spændende grønne projekter i danske virksomheder i Børsen Bæredygtig Cases.

Danske Bank og PwC har ingen indflydelse på indholdet eller andre redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig, der skabes af uafhængige og objektive journalister og i den samme høje kvalitet, som du kan finde i resten af Børsen.

Læs mere om partnerskab.

Havvindmøller er født i Nordsøen, men skal med ny aftale udbredes i Østersøen med rekordfart. Vattenfall og Ørsted er rolige omkring udfordringer som klipper, blød havbund, dybe områder og risiko for is

Østersøen skal om otte år levere mere el fra havvindmøller, end samtlige snurrende havvindmøller i EU gør i dag. Sådan lød løftet fra statsminister Mette Frederiksen (S) og regionens øvrige statsledere fra Marienborg i sidste uge.

Med aftalen forpligter landene sig i fællesskab til, at Østersøen inden udgangen af 2030 skal lægge farvand til havvindmøller med en samlet effekt på 19,6 GW, eller hvad der svarer til over 1000 af de største havvindmøller, der opstilles i dag. Til sammenligning er der i dag installeret 2,8 GW havvindmøller i Østersøen og 2,3 GW i alle danske farvande tilsammen.

Selv om ambitionen om at syvdoble kapaciteten i området er ny, er Østersøens potentiale det ikke, fortæller Ørsteds Europa-chef Rasmus Errboe. Ørsted er i dag i gang med at udvikle to havvindmølleparker i den polske del af Østersøen og to projekter i Sverige. Hertil kommer, at virksomheden forventer at byde på Energiø Bornholm-projektet.


“For os er Østersøen et strategisk marked, og vi ser Bornholm som et kommende knudepunkt for havvindudbygning i den nedre del. For Ørsted er det interessant, fordi vi er til stede i mange af landene og derfor står klar til at gøre visionerne til realiteter,” siger han.

Det er også tilfældet i Vattenfall, der forventer, at Østersøen efter 2030 sammen med norske farvande vil være virksomhedens ene ben inden for offshore-vind, mens det andet skal være Nordsøen og andre områder i Europa.

Is, silt og klipper

Men området er ikke uden sine egne udfordringer, påpeger Ane Mette Lysbech-Kleis, leder af offshore-udvikling hos Vattenfall.

“Det er nogle helt andre bundforhold, end vi kender fra Nordsøen, med klipper og et tykt lag mudder. Men det er ikke noget, vi ikke kan overkomme,” forsikrer hun.

Statsledere fra Danmark, Polen, Litauen, Letland og Finland samt repræsentanter fra Tyskland, Sverige og Estland, samt EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen deltog i sidste uges topmøde. Uafhængighed af russisk energi og forsyningssikkerhed var det centrale omdrejningspunkt for aftalen mellem landene. Aftalen tæller foruden et konkret mål på 19,6 GW havvindmøller hensigtserklæringer om samarbejde vedr. bl.a. infrastruktur til gas og brint.

Østersøen kræver først og fremmest bedre beskyttelse mod is, da det mindre saltholdige hav i Østersøen fryser lettere end den mere salte Nordsø. Hertil kommer, at bundforholdene er sværere at arbejde med. Frem for en brugbar sandbund, må vindmøllerne i nogle tilfælde bygges på klippegrund eller på et tykt lag silt – finkornet jord, der skaber en mudret bund.

“Østersøen indeholder silt og dybe bassiner, og omkring Bornholm er der også forkastninger, som man skal være opmærksom på, selv om de ikke er så aktive i vore dage. De kan alligevel godt give udfordringer,” siger Jørgen Bo Jensen, statsgeolog hos Geus.

Områdets udfordringer skyldes Østersøens fortid som issø, der aftog vand fra smeltede gletsjere, påpeger han. Her er ler og silt blevet transporteret med til havbunden. Det gør det imidlertid ikke umuligt at bygge havvindmøller i området, påpeger han.

“Der er allerede nogle etablerede parker, så det kræver en yderligere screeninger at finde de resterende egnede steder. Ellers bliver projekterne nemt for dyre, eksempelvis fordi funderingen bliver besværlig,” siger han med henvisning til siltlagene, der kan være op til 70 meter dybe i sig selv.

Geus er netop nu ved at lave en udvidet screening af Østersøens danske del til brug for bl.a. planlægning af vindmølleparker. Selv om bundforhold og isforhold er anderledes, er Østersøen da også et attraktivt område til vindenergi, understreger både Ørsted og Vattenfall.

“Østersøen er kommet senere i gang, fordi havvind er født i Nordsøen, men mange områder i Europa begynder at komme med nu. Østersøen giver blandt andet gode vindbetingelser, og flere steder i regionen er forsyningskæden moden til at understøtte udbygningen,” påpeger Rasmus Errboe fra Ørsted.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Forsiden af Børsen Bæredygtig

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

BØRSEN BÆREDYGTIG
6. dec 2022