BØRSEN BÆREDYGTIG
1
Bæredygtig
Hård kritik af regeringens indgreb i energisektoren: Paniklovgivning
2
Politik
Politikerne vil beskatte “overnormal profit”: Nu viser det sig, at vigtig gruppe slipper
3
Politik
Skuffede røde og blå partier: Havde forventet flere penge fra ekstraordinært store overskud
Bæredygtig
Hård kritik af regeringens indgreb i energisektoren: Paniklovgivning

Tak fordi du læser med

Danske Bank og PwC er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor kan vi gøre alle vores artikler på Børsen Bæredygtig frit tilgængelige for alle læsere. Det er medvirkende til, at Børsen Bæredygtigs artikler bliver diskuteret vidt og bredt.

Danske Bank og PwC er også parterne på Børsen Bæredygtig, når vi går live og fremhæver en række af de mest spændende grønne projekter i danske virksomheder i Børsen Bæredygtig Cases.

Danske Bank og PwC har ingen indflydelse på indholdet eller andre redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig, der skabes af uafhængige og objektive journalister og i den samme høje kvalitet, som du kan finde i resten af Børsen.

Læs mere om partnerskab.

Ulykkeligt, panikagtigt og kontraproduktivt. Kritikken regner ned over regeringens indgreb i energisektoren, hvis man spørger erhvervslivets organisationer.

Regeringen er klar med et lovforslag om et midlertidigt indtægtsloft for elproducenter og en særskat på den fossile energisektor. Begge tiltag er del af en hastepakke, som blev vedtaget i EU i september 2022 for at hjælpe med at skaffe midler til energistøtte til de hårdest ramte forbrugere.

Det lød supergodt, men det virkede skidt Ulrich Bang, markedschef for klima og energi, Dansk Erhverv

Men Ulrich Bang, markedschef for klima og energi i Dansk Erhverv, siger, at pakken “blev hastet igennem, måske lidt panikagtigt og uden effektanalyser. Når man tager beslutninger på den måde, skal man jo ikke blive chokeret, når det viser sig: Det lød supergodt, men det virkede skidt.”

Færre penge end ventet

I efteråret oplyste flere kilder til Børsen, at der i regeringen var en forventning om et samlet provenu på op til 4 mia. kr., selvom det også blev understreget, at det var usikre tal. Nu ventes der et provenu på ca. 700 mio. kr.

“Vi synes, det er ulykkeligt. Man har prøvet at foregøgle borgere og virksomheder, at det kunne give masser af penge – men kejseren har ikke noget tøj på,” siger Ulrich Bang.

Han roser dog regeringen for at have droppet en ambition om, at også mellemhandlere på energimarkedet skulle omfattes. Det meldte daværende klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) ellers klart ud i efteråret, at han ønskede.

“Der synes jeg faktisk, man må have respekt for regeringen, fordi de nu siger: Det kunne ikke lade sig gøre,” siger Ulrich Bang.

Han peger også på, at ”langt over 90 pct. af indtjeningen hos energihandlere sker på eksportmarkederne, så det har intet med danskernes energiregning at gøre. Det er indtjening på eksport, som hjælper med at bringe energimarkederne i balance.”

Bremser grøn energi

Både Dansk Erhverv, Dansk Industri og energibranchens organisation Green Power Denmark advarer samstemmende om, at indtægtsloftet bremser den grønne omstilling – på et tidspunkt, hvor man ønsker det stik modsatte.

“Det er virkelig mærkeligt. Det svarer jo til, at du står i en fedmeepidemi, og så begynder du at lægge ekstra skat på frugt og grønt og fitnessabonnementer. Det giver ingen mening,” siger Ulrich Bang.

Det svarer jo til, at du står i en fedmeepidemi, og så begynder du at lægge ekstra skat på frugt og grønt og fitnessabonnementer. Det giver ingen mening Ulrich Bang, markedschef for klima og energi, Dansk Erhverv

Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark, kalder de to tiltag for “et skræmmeeksempel på paniklovgivning”:

“Det var jo en reaktion, der kom i EU på et øjebliksbillede af høje energipriser. Men det bliver først fremsat nu, hvor priserne er lavere – og hvor der ikke ser ud til at være et provenu, der matcher det store arbejde, som skal laves ude i virksomhederne,” siger han og tilføjer:

“Det er et tegn på, at man reagerer i panik, og at man så får lavet en model, som faktisk er kontraproduktiv.”

Det er et tegn på, at man reagerer i panik, og at man så får lavet en model, som faktisk er kontraproduktiv Kristian Jensen, adm. direktør, Green Power Denmark

Også Kristian Jensen peger på, at målet bør være at få flere til at investere i grøn strøm.

“Så skal man jo ikke beskatte det afkast, der kommer ud af det. Det er tudetosset at begynde at lægge et loft ind på det område. Alt i alt giver det en masse bureaukrati, forkerte signaler og ikke ret stort udbytte,” siger han.

Bremse og speeder

Han peger også på, at der nu bliver talt om mere statsstøtte til EU’s grønne industri for at imødegå en stor amerikansk støttepakke.

“Det viser jo, at EU ikke har en sammenhængende politik. Først beskatter man grøn energi, og bagefter taler man om at støtte mere. Man træder på bremsen og speederen samtidig.”

Først beskatter man grøn energi, og bagefter taler man om at støtte mere. Man træder på bremsen og speederen samtidig Kristian Jensen, adm. direktør, Green Power Denmark

I stedet opfordrer han til at “holde op med at lave symbolpolitik – og så koncentrere sig om at få fjernet de stopklodser, der er, for at vi kan få udrullet mere vind- og solkraft i Danmark”.

Også fra Dansk Industri lyder der hård kritik. DI’s politiske direktør Emil Fannikke Kiær skriver i en mail-kommentar, at de to nye tiltag “risikerer at bremse den grønne omstilling, fordi de penge, som virksomhederne skulle bruge på grønne investeringer, ender i statskassen”.

“Det er heller ikke den rette medicin til at kurere energikrisen – tværtimod. Vi ønsker alle hurtigere implementering og mere vedvarende energi i en fart. Ekstra bånd i form af skatter modarbejder den udvikling,” udtaler han.

Men skatteminister Jeppe Bruus (S) svarer, at tiltagene er fælles for hele Europa:

“Man skal huske, at det, vi beskatter, er profitter, der ligger over det, de normalt ville have. Elproducenterne har f.eks. fået høje profitter, fordi den knappe forsyning af gas har presset elpriserne op. Jeg synes, det er rimeligt nok at føre det tilbage til borgerne.”

LÆS MERE OM SAMME EMNE
Politik
Politikerne vil beskatte “overnormal profit”: Nu viser det sig, at vigtig gruppe slipper

Der vil kun blive hentet ca. 700 mio. kr. ind i alt på to meget omtalte forslag, der skulle føre de høje energiregninger tilbage til forbrugerne

Det blev udlagt som en dansk sejr, da tidl. klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) i efteråret fik de andre EU-lande med på, at de såkaldte mellemhandlere – selskaber, der køber og sælger energi på det frie marked – skulle indgå i en ekstraordinær beskatning af de rekordhøje energipriser.

Aarhusiansk energimastodont spurter fra alle andre

“Det er lykkedes Danmark at få med ind i aftalen, at mellemhandleres overnormale profit også indgår,” lød det fra Dan Jørgensen efter et EU-møde 30. september.

Men nu har den nye regering besluttet ikke at gøre brug af muligheden for at beskatte mellemhandlerne alligevel. Handel med energi er ellers særlig fremtrædende i Danmark, der de senere år har fået en stor klynge af virksomheder, der beskæftiger sig med netop det.

Forklaringen er ifølge skatteminister Jeppe Bruus (S), at EU-Kommissionen ikke har lavet en model for beskatningen.

“Mig bekendt har lande, vi normalt sammenligner os med, heller ikke en model. Der er blevet arbejdet for at lave en dansk model i forhold til mellemhandlerne, men det er ikke lykkedes, fordi det har været svært at kapsle dem ind,” forklarer Jeppe Bruus.

Han er ansvarlig for at implementere to nye EU-forordninger, der blev forhandlet på plads, da energikrisen rasede på sit højeste i efteråret 2022: Et såkaldt indtægtsloft, hvor visse elproducenter skal aflevere indtægter højere end 180 euro pr. megawatt-time til staten for strøm produceret i perioden 1. december 2022 til 30. juni 2023. Samt et såkaldt solidaritetsbidrag, der er en midlertidig særskat for olie- og gasselskaber samt raffinaderier.

700 mio. kr. kommer i statskassen

I efteråret oplyste flere kilder i baggrundssamtaler med Børsen, at der kunne ventes et dansk provenu på op mod 3-4 mia. kr. Men alt i alt ventes de to skatteordninger at indbringe netto 700 mio. kr., fremgår det af faktaark fra Skatteministeriet.

“Det er jo mindre end de beløb, der florerede i det tidlige efterår. Estimatet bygger på, hvad priserne er nu, og de er bare lavere, end de var i efteråret. Derfor er provenuet også lavere end det indtryk, man kunne få. Det er jo positivt i den forstand, at borgere og virksomheder har lavere energiregninger, end der ellers var udsigt til,” siger Jeppe Bruus.

Kulbrinteskat

En anden forklaring på, at beløbet ikke er højere, skal findes i samspillet mellem den nye EU-forordning og den danske kulbrintebeskatning på selskaber, der opererer i Nordsøen. Som sagerne er skruet sammen, kan virksomhederne modregne solidaritetsbidraget i kulbrinteskatten. Derfor ventes den del kun at give netto 300 mio. kr. til statskassen.

“Hvis vi var gået videre end det, vi minimum skal implementere, så er vurderingen, at nordsøselskaberne kunne vinde en sag mod staten,” siger Jeppe Bruus.

Ville du gerne have beskattet dem hårdere?

“Jeg synes alt i alt, at det er helt rimeligt. Og jeg er glad for, at man på europæisk plan i den situation, vi stod i, er lykkedes med at lave en model, som faktisk beskatter overnormale profitter. Vi har jo med kulbrinteskatten en beskatning, der stiger i takt med, at profitterne stiger. Det er udtryk for, at vi faktisk har en nordsøaftale, der sikrer en relativt høj beskatning af de her selskaber,” siger Jeppe Bruus.

I forhold til mellemhandlerne arbejder Danmark videre på en model for beskatning af overnormale profitter, oplyser Jeppe Bruus.

“Jeg havde gerne set, at vi havde haft en model. Vi arbejder videre på at lave en model, sådan så hvis vi står i den situation fremadrettet, vil der være mulighed for at bruge det instrument.

Hvor mange penge går Danmark glip af, ved at mellemhandlere ikke er med?

“Det kan jeg ikke give et bud på, når vi ikke har en model.”

Visse elproducenter skal betale indtægter over 180 euro pr. megawatt-time til staten for el produceret i perioden 1. december 2022-30. juni 2023. Det ventes at indbringe 400 mio. kr.Solidaritetsbidraget er en midlertidig særskat, der i Danmark primært omfatter selskaberne i den danske del af Nordsøen og to olieraffinaderier. Den ventes at indbringe 800 mio. kr., men da selskaberne kan modregne kulbrinteskat, bliver nettobeløbet anslået 300 mio. kr. Kilde: Kilde: Skatteministeriet

LÆS MERE OM SAMME EMNE
Politik
Skuffede røde og blå partier: Havde forventet flere penge fra ekstraordinært store overskud

Det er et “kæmpe svigt” af befolkningen, at regeringen alligevel ikke vil ekstrabeskatte elmellemhandlere, der køber og sælger energi på det frie marked, og som har indhentet store overskud under energikrisen.

Så hård lyder beskyldningen fra Enhedslistens finansordfører, Pelle Dragsted, der mildt sagt er utilfreds med, hvordan regeringen vil implementere EU-aftalen fra september om beskatning af energiselskabernes overnormale profitter.

“Det betyder jo, at de her enorme overskud kommer til at blive liggende i selskabernes lommer i stedet for at komme tilbage til borgernes lommer,” siger Dragsted.

700 mio. kr. indhenter statskassen på overnormale profitter

I september indgik EU-medlemslandene en aftale om at indføre en særskat på energiselskabernes rekordhøje indtjeninger og bruge pengene på at hjælpe borgere og virksomheder gennem en dyr vinter. Med regeringens forslag kan statskassen kradse 1,2 mia. kr. ind fra energiselskaberne, som skal være med til at finansiere inflationshjælpepakker. Men da selskaberne i Nordsøen kan modregne godt en halv milliard i kulbrinteskatten, lander det samlede beløb faktisk på 700 mio. kr.

“Med alle de her forskellige manøvrer snyder regeringen altså borgerne for milliarder,” lyder det fra Dragsted.

Og det både skuffer og ærgrer flere af oppositionens partier, at statskassen ikke står til at indkassere et højere beløb:

“Det var jo en stor forhandling i efteråret og en stor diskussion, at de store profitter hos mellemhandlerne også skulle omfattes af den her forordning, og nu ser det ud til, at vi ikke kan levere på det. Det, synes jeg, er skuffende,” siger SF’s skatteordfører, Sigurd Agersnap, der havde ventet, at man i hvert fald kunne skrabe 2 mia. kr. sammen fra elselskabernes usædvanligt høje profitter.

Med alle de her forskellige manøvrer snyder regeringen altså borgerne for milliarder Pelle Dragsted (EL), finansordfører

På højrefløjen er Dansk Folkeparti også overrasket over, at mellemhandlerne alligevel ikke ekstrabeskattes. Finansordfører Peter Kofod havde ventet, forordningen fra EU ville sikre statskassen et større beløb.

“For mig lyder det en smule lavt i forhold til det enorme niveau, som energipriserne har været på. Det vil vi selvfølgelig bore ud og finde ud af, hvordan det kan hænge sammen,” siger Kofod og tilføjer:

“Det har jo været et prestigeprojekt for Socialdemokratiet, at man skulle gøre noget ved det her, og at man virkelig skulle gå til stålet på det her. Så det er jo nogle andre toner, der kommer nu.”

Forsiden af Børsen Bæredygtig