BØRSEN BÆREDYGTIG
Bæredygtig
Grønne virksomheder holder hånden under et nedkølet venturemarked

Tak fordi du læser med

Danske Bank og PwC er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor kan vi gøre alle vores artikler på Børsen Bæredygtig frit tilgængelige for alle læsere. Det er medvirkende til, at Børsen Bæredygtigs artikler bliver diskuteret vidt og bredt.

Danske Bank og PwC er også parterne på Børsen Bæredygtig, når vi går live og fremhæver en række af de mest spændende grønne projekter i danske virksomheder i Børsen Bæredygtig Cases.

Danske Bank og PwC har ingen indflydelse på indholdet eller andre redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig, der skabes af uafhængige og objektive journalister og i den samme høje kvalitet, som du kan finde i resten af Børsen.

Læs mere om partnerskab.

Opbremsningen på det danske venturemarked fortsætter. Det viser ny analyse fra Vækstfonden

Danske venturefonde og investorer er blevet mere tilbageholdende med at sende kapital til landets virksomheder. Det viser en markedsanalyse fra Vækstfonden. Men det er bestemt ikke alle brancher, der har svært ved at skaffe investorer. I Aarhus sidder en adm. direktør, der oplever, at købelystne fonde kommer helt af sig selv. Det vender vi tilbage til.

På venturemarkedet er der i tredje kvartal af 2022 investeret 1,8 mia. kr. fordelt på 29 virksomheder. Dette er på niveau med de to første kvartaler af 2022, hvor der ligeledes blev investeret ca. 2 mia. kr. Det er mere end en halvering sammenlignet med samme kvartal sidste år, som var et rekordår for ventureinvesteringer.

Venturekapital er begyndt at strømme til de grønne forretninger, og det er en interessant tendens Ditte Rude Moncur, analysechef, Vækstfonden

Ifølge Vækstfondens analysechef, Ditte Rude Moncur, ser vi en fortsat en nedkøling af et tidligere brandvarmt marked.

“På trods af den usikkerhed, der lige nu hersker på markedet, er der investeret mere kapital i de danske virksomheder end i 2019 og 2020, hvor det samlede investeringsniveau lå på 4 mia. kr. begge år. Det er ganske pænt givet omstændighederne, men der er uden tvivl sket en opbremsning på markedet,” siger hun.

Grønt tiltrækker

Selvom det samlede investeringsniveau i 2019 og 2020 slog rekorder, blev det overgået sidste år, hvor der blev investeret 14 mia. kr. i danske virksomheder. Tiderne har dog ændret sig, og fondene har i 2022 i højere grad holdt på pengene.

1,8 mia. kr. fordelt på 29 virksomheder er investeret på det danske venturemarked i tredje kvartal af 2022

Over for de fleste brancher i al fald. Det er nemlig værd at bemærke, at de grønne forretningsmodeller skilte sig ud ved at være lykkedes med at hente masser af kapital. Så meget, at de lige nu holder hånden under markedet, fortæller Ditte Rude Moncur.

“Venturekapital er begyndt at strømme til de grønne forretninger, og det er en interessant tendens. Venturefonde foretager godt nok langsigtede og risikovillige investeringer, men de har alligevel en tidshorisont, hvor virksomheden gerne skal have udviklet et produkt og måske solgt det eller endda opnået en børsnotering. Og historisk set har det grønne forretninger brugt lang tid på at nå dertil. Men det begynder at vende nu,” siger hun.

I tredje kvartal af 2020 blev der i alt investeret 1,8 mia. i venturekapital fordelt på 29 virksomheder. Det er på niveau med de to første kvartaler af 2022, hvor der blev investeret ca. 2 mia. kr. hvert år.I samme kvartal i 2021 blev der investeret 1 mia. kr. mere, men fordelt på samme antal virksomheder.Indtil videre er der i 2022 investeret flere penge end i hele 2018, 2019 og 2020. Kilde: Vækstfonden

Ifølge Vækstfondens analyse er der i tredje kvartal i 2022 investeret under halvt så mange penge sammenlignet med samme kvartal i 2021, til gengæld er beløbet i år fordelt over en større antal virksomheder.


Et åbent marked

En af dem, der kan mærke den stigende interesse for grønne forretninger, er Thomas Fugl, direktør i Re-Zip. Snart skal han ud og hente kapital, men uden så meget som at røre en finger har en række venturefonde allerede henvendt sig.

“Jeg er blevet kontaktet af både danske og udenlandske fonde og har haft en håndfuld indledende møder, inden jeg overhovedet har forberedt mit pitch. Markedet virker åbent, og investorerne kommer helt af sig selv,” siger Thomas Fugl.

Sidste år formåede den Aarhus-baserede virksomhed, der producerer cirkulær emballage til webshops, ad flere omgange at lande millionstore investeringer, hvor også Vækstfonden var blandt investorerne.

Markedet virker åbent, og investorerne kommer helt af sig selv Thomas Fugl, direktør, Re-Zip

Lige nu er målet at hente 22-30 mio. kr., hvilket ifølge Thomas Fugl er ambitiøst, men som han selv siger, kan man lige så godt gå efter den ekstra million, når nu pengekassen er åbnet.

“Jeg har allerede snakket med folk, der er klar til skrive under. Men vi siger jo også alle de rigtige ting som bæredygtighed og cirkulær økonomi. Lige nu har vi nogle akutte kriser med inflation og energipriser, men når de er løst, har vi stadig den langvarige med vores klode og klima, og det tror jeg, at fonde i lang tid har noteret sig,” siger han.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Forsiden af Børsen Bæredygtig

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

BØRSEN BÆREDYGTIG
6. dec 2022