BØRSEN BÆREDYGTIG
Bæredygtig
Grønne branchefællesskaber er vejen frem
Tak, fordi du læser med

Denne artikel kræver normalt abonnement, men er gratis for dig, fordi Danske Bank har finansieret adgang til Børsen Bæredygtig for alle i dansk erhvervsliv.

Danske Bank har ikke haft indflydelse på selve artiklen.

Læs mere om Danske Banks involvering.

Med den længe ventede EU-taksonomi har virksomheder i Danmark og resten af EU endelig fået et fælles “grønt” sprog til at dokumentere klimaaftryk i form af CO2-udslip. Mange er ikke klar og mangler redskaber, hvilket skyldes et fravær af grønne branchefællesskaber.

EU og masser af finansielle virksomheder og institutioner er parate til at kanalisere milliarder af kroner – i form af lån og investeringer – i retning af bæredygtige projekter for at fremme den grønne omstilling. EU er f.eks. klar til at investere 650 mia. euro om året i projekter og virksomheder, der bidrager til at opfylde EU's klimamål inden 2030.

Det taler alt sammen for et fælles sprog og klare definitioner på, hvornår et produkt eller projekt virkelig er bæredygtigt. Ikke mindst for at undgå greenwashing, for der er desværre aktører både i byggebranchen og andre dele af erhvervslivet, der ikke kan modstå fristelsen til at pynte sig med lånte, grønne fjer.

Begreber som grøn og bæredygtig er uigennemskuelige, og der efterspørges fælles standarder til at måle og dokumentere miljøaftryk – herunder særligt CO2-udslip og ressourceforbrug både under processen og i det færdige produkt eller projekt.

Og det er præcis det, den nye EU-taksonomi skal bruges til. Det er et fælles klassifikationssystem – eller guide – til at dokumentere CO2-udslip og i øvrigt ikke tilføre alvorlig skade generelt til miljøet.

En kompleks men langt fra umulig proces, som vi i byggebranchen – som en af de få brancher i Danmark – er klar til. Det skyldes, at aktører på kryds og tværs i værdikæden og blandt konkurrerende virksomheder har knoklet i 11 år for at skabe et fælles sprog og en fælles og dokumenterbar standard for bæredygtighed med tilhørende benchmarks og værktøjer.

Den hårde kerne

Da vi grundlagde Green Building Council Denmark herhjemme for 11 år siden, mødte vi både kritiske røster og total ligegyldighed. Men en lille, hård kerne kunne godt se nødvendigheden af at erstatte brug og smid væk-tilgangen og korte tidshorisonter med et fælles sprog for bæredygtigt byggeri på tværs af værdikæden i hele byggebranchen. Både for at minimere forbruget af ressourcer og for at måle aftrykket på miljøet ved blandt andet at dokumentere CO2-udslip under hele bygningens livscyklus.

Samlet belastning

For det er ikke længere nok at fortælle kunder, investorer og andre interessenter, hvor lidt det færdige produkt eller projekt belaster klima og miljø. Vi skal have styr på, hvor meget det f.eks. har kostet på den samlede CO2-konto at fremstille det miljøvenlige køleskab, vaskemaskinen med energimærke A+++, den eldrevne bil eller den energibesparende bygning. Og heldigvis blev den lille kerne støt og roligt udvidet til i dag at indeholde offentlige og private bygherrer, ingeniør- og arkitektvirksomheder, materialeproducenter, pensionskasser og et væld af andre investorer og interessenter.

Vi har også uddannet godt 1000 arkitekter, ingeniører og bygningskonstruktører til DGNB-konsulenter, som hver dag er med til at skubbe branchen i en mere bæredygtig retning. Vores mission for 11 år siden i Green Building Council Denmark var nemlig blandt andet at lancere den internationale certificeringsstandard, DGNB. Den er i dag den mest udbredte bæredygtighedscertificering herhjemme og flere hestelængder foran lovgivningen.

Vi har som en del af DGNB-certificeringen udviklet værktøjer til livscyklusvurderinger under betegnelserne LCA (livscyklusvurdering) og LCC (totaløkonomi), som i dag bliver brugt som udregningsværktøjer i hele branchen og af offentlige myndigheder.

Sluk ilden sammen

Et redskab som er guld værd nu, hvor EU stiller krav til netop dokumentation af projekters samlede miljøaftryk og herunder CO2-udslip. Vi er ikke i mål endnu, vi mangler stadig specifikke data på materialeniveau. Men vi har et værktøj, som er kompatibelt med EU's regnemetode hvilket, i al beskedenhed, er mere, end man kan sige i de fleste andre brancher.

EU-taksonomien bliver fra starten af 2022 relevant for større virksomheder og børsnoterede smv’er. Men kædereaktionen er ikke til at komme uden om for et væld af små og mellemstore virksomheder, der f.eks. er underleverandører eller samarbejder med de virksomheder, der skal leve op til de nye EU-standarder om kortlægning og rapportering.

Vi står i dag på en brændende platform, og alle vil gerne være med til at slukke ilden. Det er komplekst, det tager tid, og det er stort set umuligt at gå enegang på det grønne område. Lindhardt og Ringhofs produktionsdirektør efterlyste her i Børsen 28. april et fælles sprog om CO2 for forlagsbranchen, og ja, uanset branche er det nødvendigt at stå sammen for at skabe et fælles, bæredygtigt sprog.

Forsiden af Børsen Bæredygtig