BØRSEN BÆREDYGTIG
Grøn teknologi
Rådgivere øjner stor forretning på CO2-fangst
Tak, fordi du læser med

Denne artikel kræver normalt abonnement, men er gratis for dig, fordi Danske Bank har finansieret adgang til Børsen Bæredygtig for alle i dansk erhvervsliv.

Danske Bank har ikke haft indflydelse på selve artiklen.

Læs mere om Danske Banks involvering.

Et par år tilbage havde ingen af de store rådgivningshuse et forretningsområde, der arbejdede med at indfange, udnytte og lagre CO2, også kaldet ccus-teknologi.

Sådan er det ikke længere. Både Rambøll, Niras og Cowi er i dag fuldstændigt sporet ind på området.

I dag er teknologien for CO2-fangst, -lagring og udnyttelse af kulbrinten et afgørende element i politikernes plan for at nedbringe Danmarks samlede CO2-udslip og nå reduktionsmålet i 2030. Det politiske fokus har åbnet for rådgiveropgaver for både offentlige og private aktører. Vi er i indløbsfasen til det, der godt kan blive et nyt eventyr i stil med vindmøllehistorien Erik Wormslev, direktør i Niras for innovation, klimaforandringer og energi

“Det er et område, der har et stort potentiale. Både på selve fangsten af CO2 og på power-to-x, som CO2’en kan udnyttes til. Der er et stort rådgivningsarbejde forude,” siger direktør for Cowis energidivision Klaus Winther Ringgaard.

“Som det er nu, er rådgivning om CO2-fangst og -lagring i sig selv ikke en afgørende del af vores forretning, men det forventer vi, at det bliver inden for en kort årrække. Vi er involveret i projekter på tre af vores store markeder,” tilføjer han.

Får øje på potentialet

Samme udvikling ses hos Rambøll, hvor mængden af projekter er vokset fra et par stykker fra et år siden til nu at ligge på 20, fortæller Nils Christian Holm, der er divisionsdirektør i Rambølls energiforretning.

Philip Loldrup Fosbøl er lektor på DTU Kemi Teknik og forsker i bl.a. CO2-fangst. Opsamlingen af CO2 og den videre udnyttelse er essentielt for at komme i mål med den sidste del af reduktionsmålene, både for Danmark og på globalt plan, vurderer han. De seneste små 20 år har han forsket i området. Men selvom teknologien har været tilgængelig i årtier og dermed muligheden for at udnytte den, er det først nu, at erhvervslivet for alvor har fået øjnene op for potentialet. Ccus står for carbon capture, utilization and storage. Ccus bliver nævnt i regeringens klimaaftale fra september som en vigtig brik i at gennemføre 2030- og 2050-målsætningen. Ccus er også globalt set af blandt andet FNs klimapanel fremhævet som et afgørende redskab i forhold til både at nedbringe CO2-udslippet og skabe muligheden for negative udledninger.

“Der er sket utroligt meget de sidste tre år, i takt med det politiske fokus er vokset. Teknologien kan ses lidt som landvindmøller. Muligheden har været der, men ingen var rigtigt vilde med det. Nu rykker det så tæt på,” siger han.

Sammenligningen med vindkraften og eksporteventyret, det udviklede sig til, er han langtfra den eneste til at lave.

Eventyr

Klaus Winther Ringgaard fra Cowi tøver dog med at udråbe ccus isoleret set til en historie i eventyrklassen:

“Men jeg tror, at det er en god historie. Danmark vil gerne være i en førerposition på den grønne omstilling, og skal vi nå i mål på 2030-målene, så skal vi inddrage den CO2-fangstteknologi. Så teknologien bidrager til, at vi samlet set kommer til at stå stærkt,” siger han.

Hos Niras er Erik Wormslev lidt tættere på tanken om eventyret. Han er udviklingschef i rådgiverhuset på forretningsområdet innovation, klimaforandringer og energi og har set en større ordrestrøm på ccus-opgaver de seneste 2,5 år.

“Vi er i indløbsfasen til det, der godt kan blive et nyt eventyr i stil med vindmøllehistorien,” siger han og fortsætter:

“Interessen er stor, og det hænger sammen med to ting: Aktørerne vil gerne sikre sig, at de kan være firstmovere, hvis der f.eks. kommer en CO2-afgift, der vil tvinge dem over imod CO2-fangst. Den anden ting er hele udnyttelsesdelen, hvor vi oplever, at folk gerne vil blive klogere på koblingen mellem grøn strøm og CO2-fangst.”

Hvis CO2’en skal omdannes til power-to-x, kræver det masser af strøm, og den skal være grøn, hvis regnestykket skal gå op.

“Populært sagt skal vi have lavet luftforurening til jetfuel, og det kræver en masse blæsevejr,” siger Erik Wormslev.

Indtil videre er Danmark ikke så langt som f.eks. Norge, Sverige og Storbritannien og USA, når det kommer til infrastruktur omkring ccus. Alligevel er de danske muligheder stadig store.

“Vi har en enestående chance, fordi andelen af grøn strøm i Danmark er meget høj i forhold til mange andre lande, og vi har et kæmpe potentiale for at udbygge havmøllekapaciteten,” vurderer Erik Wormslev.

Nils Christian Holm fra Rambøll understreger, at det er vigtigt også at tænke langt ud i fremtiden i forhold til CO2-fangst og -udnyttelse.

“Lige nu er vi Danmark meget fokuseret på 2030 og 70-procentsmålet. Det kan stå lidt i vejen for, at vi også arbejder mod en 2050-dagsorden, hvor Danmark skal være neutral, hvis ikke CO2-negativ, og her er CO2-fangst fuldstændigt afgørende for at komme i mål,” siger han.

Forsiden af Børsen Bæredygtig
BØRSEN BÆREDYGTIG
2. mar 2021